Grundprincip: Reklameopkald er nu som udgangspunkt forbudt
Siden midten af 2025 gælder der i Frankrig en markant skærpet lovgivning mod uønskede opkald fra energiselskaber, forsikringsselskaber og andre udbydere. Håbet var stort: En ende på aggressive callcenter-kampagner. Men mange forbrugere opdager hurtigt, at telefonen ikke er blevet helt stille. Forklaringen ligger i en række præcist definerede undtagelser, som virksomheder fortsat må benytte sig af.
Den nye regulering vender det hidtidige system på hovedet. Tidligere kunne virksomheder ringe relativt frit, så længe man ikke udtrykkeligt havde protesteret. Fra den 30. juni 2025 gælder det modsatte: Kold telefonsalg er nu i princippet forbudt.
Senest fra august 2026 skal virksomheder kunne dokumentere et klart samtykke fra den pågældende person, inden ethvert reklameopkald foretages. Dette samtykke skal:
- gives frivilligt uden pres eller skjulte betingelser,
- være informeret og forståeligt,
- præcist angive, hvad det dækker — for eksempel en bestemt virksomhed eller produktkategori,
- til enhver tid kunne trækkes tilbage og
- dokumenteres på en verificerbar måde.
Uden et dokumenterbart, forudgående samtykke bliver et reklameopkald fremover til en reel risiko — med bøder og juridiske konsekvenser for virksomhederne.
Modellen nærmer sig dermed det såkaldte opt-in-princip, som kendes fra e-mail-markedsføring: Reklame er kun tilladt, hvis modtageren aktivt har givet sin accept.
Den store undtagelse: Eksisterende kontrakter holder linjen åben
På trods af det klare grundforbud er der en vigtig åbning: Virksomheder må fortsat ringe, hvis der allerede eksisterer en løbende kontrakt med kunden. Det gælder blandt andet for:
- energileverandører (el, gas, fjernvarme),
- forsikringsselskaber (indbo, bil, ansvar, sygeforsikring mv.),
- teleselskaber (mobiltelefoni, internet, fastnet) og
- andre udbydere med løbende abonnementer eller servicekontrakter.
De må derefter ringe om emner, der har direkte sammenhæng med den pågældende kontrakt — for eksempel:
- et tarifskifte, der tilbyder mere ydelse eller en anden løbetid,
- en tilvalgsservice, eksempelvis mere dataforbrug eller udvidet forsikringsdækning,
- tekniske forbedringer som en nyere måler eller en hurtigere forbindelse.
Det afgørende er: Opkaldet skal dokumenterbart relatere sig til den eksisterende kontrakt og begrundes som en forbedring eller tilpasning af aftalen. Ren koldreklame for helt andre produkter falder ikke ind under denne undtagelse.
Mange forbrugere tror fejlagtigt, at de er fuldt beskyttede
Netop denne kontraktundtagelse er årsagen til, at opkald stadig rammer folk, som ellers føler sig godt beskyttede. Den der har registreret sit nummer på en spærreliste eller én gang har protesteret mod reklameopkald, forventer ofte fuldstændig ro. Så ringer den kendte energileverandør alligevel — juridisk set fuldt lovligt, så længe det handler om den eksisterende kontrakt.
Loven er primært rettet mod fremmede virksomheder, der ringer uden nogen som helst kundeforhold — ikke nødvendigvis ens egen el- eller mobiludbyder.
Undtagelsens grænser: Et "nej" gælder altid
Selv inden for rammerne af kontraktåbningen kan virksomheder ikke gøre, hvad de vil. Et centralt element forbliver kundens ret til at protestere. Så snart en person tydeligt siger, at vedkommende ikke ønsker flere opkald, gælder følgende:
- Den igangværende samtale skal afsluttes straks.
- Yderligere reklameopkald på dette grundlag er ikke tilladt.
- Virksomheder er forpligtet til at registrere denne protest i deres systemer.
Den der gentagne gange ringes op af sin egen udbyder, kan med en kort og tydelig formulering — "Jeg ønsker ikke flere reklameopkald" — trække en juridisk bindende grænse. Fortsætter opkaldene alligevel, risikerer virksomheden sanktioner.
Særligt følsomme områder: Strengt forbud ved energirenovering
Sideløbende med den generelle lovændring gælder der allerede i dag meget hårde restriktioner for visse brancher. Siden den 1. juli 2025 er reklameopkald inden for energetisk bygningsrenovering generelt forbudt. Det gælder navnlig tilbud om:
- isolering af facade, tag eller kælder,
- udskiftning af varmesystemer,
- installation af varmepumper og moderne varmeteknologier,
- udskiftning af vinduer og døre med fokus på energieffektivitet.
Hertil kommer området "tilpasning af boligen til alder eller handicap", som for eksempel:
- tilgængeligheds-ombygninger i badeværelset,
- installation af trappelift,
- fjernelse af trin og udvidelse af dørbredder,
- øvrige foranstaltninger til forbedring af mobiliteten i hjemmet.
Netop på disse områder har der tidligere gentagne gange været massive svindelsager, aggressivt pres og udnyttelse af ældre eller sårbare mennesker. Derfor griber lovgiveren markant hårdere ind.
For energirenovering og tilgængelighedsombygninger gælder: Reklameopkald er grundlæggende tabu — med ganske få snævert afgrænsede undtagelser.
Hvornår et opkald alligevel er tilladt i disse områder
Selv inden for disse følsomme sektorer er der en lille bagdør: Eksisterer der allerede en kontrakt, må en virksomhed stadig kontakte kunden telefonisk — men udelukkende inden for rammerne af det konkrete kontraktforhold. Nye projekter eller helt andre ydelser kan ikke sælges ad denne vej.
Den der allerede har en løbende kontrakt om badeværelsesombygning, kan eventuelt ringes op angående aftaler om tidspunkter eller detaljer. Koldt salg af yderligere dyre tillægsydelser falder ikke ind under denne undtagelse.
Hvorfor telefonen trods skærpelsen ikke bliver helt stille
Den nye lovgivning strammes gradvist, men et fuldstændigt stop for alle reklameopkald forbliver foreløbigt en drøm. Årsagerne er blandt andet:
- kontraktundtagelsen for eksisterende kunder,
- grænseoverskridende callcentre, der ikke overholder nationale regler,
- vanskeligheder ved kontrol og bevisførelse,
- overgangsperioden frem til fuld implementering i 2026.
Callcentre i udlandet er særligt svære at gribe juridisk. De kan operere med falske numre — såkaldt call-ID-spoofing — og derved skjule deres oprindelse. For forbrugerne føles det hurtigt, som om intet reelt har ændret sig, selv om de juridiske rammer er blevet betydeligt skærpet.
Hvad forbrugere konkret kan gøre nu
Selv om loven ikke forhindrer ethvert opkald, kan forbrugere mærkbart forbedre deres situation. Følgende tiltag hjælper:
- Protestér konsekvent: Sig tydeligt i telefonen, at du ikke ønsker flere reklameopkald, og notér dato og tidspunkt.
- Brug spærrelister: Nationale Robinson-lister eller tilsvarende registreringer, der begrænser telefonsalg.
- Aktivér filtre på smartphonen: Mange enheder og udbydere tilbyder spærrelister eller spam-genkendelse til mistænkelige numre.
- Anmeld mistænkelige opkald: Til forbrugerorganisationer eller relevante myndigheder — særligt ved trusler eller vildledende oplysninger.
Den der har ældre pårørende, bør tale åbent med dem om den slags opkald. Mange svindlere retter sig bevidst mod usikre eller ensomt boende mennesker. Klare familieaftaler — for eksempel "Vi lover aldrig noget i telefonen med det samme" — reducerer risikoen betydeligt.
Juridiske begreber kort forklaret
For at den nye regulering skal have effekt, spiller bestemte juridiske begreber en central rolle. To af dem dukker særlig ofte op:
- Samtykke: Personen skal klart acceptere, inden en virksomhed ringer til vedkommende med reklameformål. Et skjult afkrydsningsfelt i de generelle vilkår er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt. Tilladelsen skal være utvetydig og dokumenteret.
- Misbrug af svaghedssituationer: Den der bevidst lægger pres på ældre, syge eller utrygge personer, risikerer høje straffe. Her skærper loven sanktionerne markant.
For forbrugere betyder det: Den der føler sig presset i telefonen, er langt fra retligt hjælpeløs. En kort bemærkning om, at man kender sine rettigheder, får i mange callcentre omgående de pågældende til at bakke af.
Fremtidsudsigter: Hvad der kan ændre sig inden 2026
Frem til august 2026 løber en overgangsperiode. I denne tid skal virksomheder tilpasse deres processer, indhente samtykker systematisk og opbygge dokumentationssystemer. Sideløbende vil tilsynsmyndighederne indsamle erfaringer med, hvor de største huller befinder sig.
I fremtiden er det tænkeligt med yderligere tiltag — for eksempel strengere tekniske krav til visning af telefonnumre eller hurtigere klagemuligheder for forbrugere. Én ting er allerede klar nu: Reklameopkald kommer under stigende pres, men de forsvinder kun fuldstændigt, hvis forbrugere aktivt udnytter deres rettigheder og konsekvent anmelder problematiske sager.
