Enkel blodprøve kan snart afsløre angst og depression

En ny tilgang til psykisk diagnostik

Mange mennesker, der lever med konstant indre uro, søvnproblemer eller en følelse af tomhed, møder ofte reaktioner som: "Tag dig sammen" eller "Det er bare stress." I mange lægepraksisser mangler der stadig et objektivt redskab til at gøre psykiske lidelser målbare. Det er netop her, en ny idé kommer ind i billedet: En særlig blodprøve kan snart give konkrete indikationer på angstlidelser og depression – og dermed grundlæggende ændre både diagnostik og behandling.

Tanken bag en blodprøve til psyken

Et typisk besøg hos den praktiserende læge eller psykiater forløber som regel på samme måde: Lægen spørger ind til humør, søvn, appetit, koncentration og livssituation. Patienten forsøger at sætte ord på sine følelser. Resultatet er et samlet indtryk – men ingen målbar værdi, som man kender det fra blodsukker eller kolesterol.

Det er præcis det, forskere ønsker at ændre. I flere europæiske lande, herunder Frankrig, arbejder teams bestående af medicinere, biologer og dataforskere på tests, der måler bestemte stoffer i blodet. Disse stoffer – såkaldte biomarkører – kan potentielt vise, om noget i nervesystemet eller hormonsystemet er ude af balance på en måde, der typisk forbindes med angst eller depression.

Visionen er en simpel blodprøve, der kan understøtte – eller afkræfte – mistanken om depression eller angstlidelse.

Det betyder ikke, at samtaler med lægen bliver overflødige. De vil tværtimod få et ekstra, målbart fundament at bygge på.

Biomarkører i blodet – hvad kan de fortælle?

Blodet indeholder enorme mængder information: hormoner, proteiner, mikro-RNA, inflammationsstoffer og stofskifteprodukter. Nogle af disse ser ud til at hænge direkte sammen med psykisk belastning.

Eksempler på mulige signalstoffer

• Kortisol: Det klassiske stresshormon. Vedvarende forhøjede eller kraftigt svingende værdier kan pege på kronisk stress eller en forstyrret stressregulering.
• Inflammationsmarkører: Visse betændelsesstoffer i blodet mistænkes for at have sammenhæng med depressive symptomer.
• Proteiner i hjernens stofskifte: Nogle proteiner er knyttet til signaloverførslen af neurotransmittere som serotonin eller dopamin.
• Genetiske og epigenetiske signaturer: Ændringer i arvematerialet eller dets "indpakning" kan indikere, hvor kraftigt stress og miljø påvirker organismen.

Ingen af disse faktorer er tilstrækkelige alene til at stille en diagnose. Til gengæld kan de i kombination – ved hjælp af komplekse algoritmer – danne et mønster, der peger stærkt i retning af en depressiv episode eller en angstlidelse.

Forskere søger efter et "fingeraftryk" i blodet, der gør psykisk overbelastning målbar.

Hurtigere opdagelse, mere præcis behandling

Hvis en pålidelig blodtest når markedet, er det især tidsfaktoren, der ændrer sig markant. I dag venter mange berørte personer måneder eller år på en klar diagnose – nogle udvikler alvorlige episoder, inden der overhovedet sættes ind med behandling.

En test, der tidligt viser advarselssignaler, kan potentielt:

• bringe mennesker med de første tegn rettidigt i rådgivning eller terapi,
• hjælpe praktiserende læger med at kategorisere uklare symptomer som træthed, søvnforstyrrelser eller diffuse smerter bedre,
• mindske fejlfortolkninger hos ældre, hvor manglende initiativ alt for hurtigt afskrives som "normal aldring."

I den bedste version forløber det sådan: Ved et helbredscheck tages der blod, et usædvanligt mønster dukker op, lægen tager det op på en hensynsfuld måde og foreslår en samtale med en specialist eller psykoterapeut. Resultatet bliver et slags "tidligt varslingssystem" for sjælen – ganske som vi allerede kender det ved forhøjet blodtryk eller forhøjet blodsukker.

På vej mod skræddersyet behandling

Et andet stort løfte ved disse tests handler om selve behandlingen. I dag prøver læger ofte adskillige lægemidler af, indtil ét virker korrekt. Det koster tid, kræfter og er hyppigt forbundet med bivirkninger.

Håbet er, at blodprøven kan give indikationer på, hvilken type behandling der er hensigtsmæssig – og i hvilken dosering. Det ville reducere unødvendige forsøg betydeligt.

Dermed rykker en personaliseret psykiatri nærmere: Ikke kun diagnose baseret på symptomer, men behandling tilpasset det individuelle biologiske mønster.

Begrænsninger og åbne spørgsmål

Trods alle forventninger vil en blodprøve ikke erstatte samtalen med lægen. Psykiske lidelser opstår i et samspil mellem biologi, livshistorie, relationsmønstre og aktuelle belastninger. Ingen laboratorieværdi kan indfange tabet af et elsket menneske, mobning på arbejdspladsen eller et giftigt parforhold.

Medicinens afgørende opgave forbliver: at lytte, tage patienten alvorligt og finde veje ud af krisen i fællesskab.

Hertil kommer følsomme spørgsmål:

• Hvem får adgang til disse tests – kun på specialcentre eller i hele sundhedsvæsenet?
• Hvem betaler, hvis metoderne er dyre?
• Hvordan forhindres det, at blodværdier bruges imod berørte personer – for eksempel i jobsammenhæng eller ved forsikringer?
• Hvordan håndteres "grænseværdiresultater", der endnu ikke udgør en sygdom, men indikerer en vis risiko?

Etiske kommissioner og sundhedspolitik står dermed over for nye opgaver. Beskyttelsen af privatlivet og patienters frie valg skal være klart reguleret, inden en bred anvendelse giver mening.

Forskningstilstand og tidsplan

I flere europæiske lande kører allerede studier med store deltagergrupper. Universitetsklinikker og forskningsinstitutter arbejder på at afprøve blodmarkørernes pålidelighed: Hvor ofte rammer de rigtigt? Hvor godt skelner de mellem forskellige lidelser? Forbliver mønstrene stabile over længere tid?

Udviklingsfaserne ser cirka sådan ud:

• Laboratoriefase: Mulige biomarkører identificeres og testes i mindre grupper.
• Kliniske studier: Større patientantal skal vise, hvor præcist testene fungerer i hverdagen.
• Pilotprojekter: Udvalgte klinikker og praksisser anvender testene under realistiske forhold.
• Bred anvendelse: Optagelse i retningslinjer og beslutning om refusion via sygesikringen.

Mange eksperter forventer, at de første metoder testes på udvalgte institutioner i midten af 2020'erne. Inden de anvendes rutinemæssigt i enhver lægepraksis, vil det dog sandsynligvis tage endnu nogle år. Forskningsmidler, regulatoriske forhindringer og tekniske detaljer spiller alle en stor rolle her.

Hvad patienter realistisk kan forvente

Den, der håber snart at kunne bestille "en blodprøve for depression" hos lægen, må stadig væbne sig med tålmodighed. Ingenting tyder på, at en enkelt værdi kan bære diagnosen alene. Langt mere sandsynligt er et modulært system bestående af flere markører, der understøtter lægens samlede vurdering.

Alligevel bringer denne udvikling mærkbare muligheder:

• Psykiske lidelser bliver mere håndgribelige og mister noget af deres stigma, når de kan ses i et laboratorium.
• Patienter føler sig i højere grad taget alvorligt med deres klager.
• Samtaler om mental sundhed kan blive lige så selvfølgelige som en snak om forhøjet blodtryk.

Samtidig er det afgørende at formidle testresultater med omhu. Den, der modtager en usædvanlig værdi, har ikke brug for en belærende diagnose oppefra – men en forståelig forklaring og et konkret tilbud om støtte.

Biologi er kun én del af sandheden

Fokus på blodværdier må ikke føre til, at de øvrige byggesten i mental sundhed forsømmes. Søvn, bevægelse, ernæring, sociale relationer og stresshåndtering påvirker hjernen målbart – og disse effekter afspejles til dels igen i biomarkørerne.

Den, der for eksempel dyrker regelmæssig motion, kan sænke inflammationsværdier og stresshormoner. Mindfulness-træning og psykoterapi ændrer påviseligt aktiviteten i bestemte hjerneregioner – og forskyver dermed på sigt muligvis også den biologiske signatur i blodet.

Et realistisk billede af disse nye tests ser således ud: De vil blive et ekstra redskab inden for diagnostik og behandling – ganske som EKG eller MRI inden for kardiologi og neurologi. Deres styrke ligger i kombinationen med god kommunikation, psykoterapeutiske tilbud og en hverdag, der fremmer mental sundhed.