Noget er ved at skifte i Stillehavet
Tidligere vejrudsigter vakler, og nye beregninger sender bekymring gennem ekspertmiljøerne. Det, der for blot få måneder siden lignede en stabil afkølingsfase, er nu ved at vende hurtigere, end selv de mest erfarne klimaforskere havde regnet med.
I to år har den kølige La Niña-fase fungeret som en kortvarig pause for en overophedet planet. Men i det tropiske Stillehav er tegnene nu entydige: havoverfladen og det dybere vand varmes op i et overraskende hurtigt tempo, og flere internationale klimacentre peger på et muligt El Niño-comeback i løbet af 2026.
Hvad der foregår i Stillehavet lige nu
La Niña er kendetegnet ved usædvanlig koldt overfladevand i det tropiske Stillehav. Denne fase dæmper normalt den globale gennemsnitstemperatur en smule og forskyver nedbørsmønstre over hele kloden. Nu er den "kølebremse" ved at løsne sit greb.
Målinger viser en markant ændring: I det centrale ækvatoriale Stillehav er de negative temperaturafvigelser skrumpet fra cirka minus 0,8 til cirka minus 0,3 grader Celsius på bare én måned. For havforhold betragtet er det et brat og alvorligt signal. Årsagen er usædvanligt kraftige vestenvinde, der fortrænger det kolde vand ved overfladen.
På få uger er systemet gledet fra stabil kulde til en ustabil overgang — et klassisk advarselstegn for et forestående faseskift.
Samtidig stiger temperaturen under havoverfladen tydeligt. Varmere vandmasser, der tidligere lå på større dybder, bevæger sig mod øst og nærmer sig gradvist kysterne langs Sydamerika. Disse "varmereservoirer" betragtes ofte som forløbere for et El Niño-fænomen.
ENSO: Klimaets nervecenter
Fagbetegnelsen for dette samspil er ENSO — El Niño Southern Oscillation. Begrebet beskriver den løbende vekslen mellem La Niña, neutrale forhold og El Niño.
- La Niña: koldere overfladevand, kraftigere passatvinde og en tendens til svagt at bremse den globale temperaturstigning.
- Neutral fase: ingen udpræget varme- eller kuldeafvigelse — Stillehavssystemet kører på "normalgang".
- El Niño: markant varmere overfladevand i det centrale og østlige Stillehav, svagere passatvinde og et ekstra skub til atmosfærisk opvarmning.
Det er netop fra La Niña mod denne neutrale tilstand, at de aktuelle målinger nu bevæger sig — og det sker med høj hastighed.
Prognoser: Markant øget sandsynlighed for El Niño i 2026
Flere store varslingsinstitutioner — herunder Climate Prediction Center under den amerikanske myndighed NOAA samt internationale forskningsinstitutter — har opdateret deres modeller. De opererer med sandsynligheder på cirka 60 til 70 procent for neutrale ENSO-forhold i foråret og forsommeren 2026.
Mest spændende bliver perioden fra sommeren og frem. For tidsrummet juli til september peger visse scenarier på en El Niño-sandsynlighed på godt 60 procent, og i sensommeren og det tidlige efterår stiger den yderligere. Spændet går fra en svag til en moderat begivenhed — et ekstremt år som 2015/2016 anser de fleste modeller i øjeblikket for mindre sandsynligt.
Den klare tendens i størstedelen af klimamodellerne: Stillehavet styrer mod en ny El Niño-cyklus i andet halvår af 2026.
En usikkerhedsfaktor er den såkaldte "forårsspærring". I månederne marts til juni er ENSO-udviklinger særligt svære at beregne, fordi koblingen mellem hav og atmosfære er ustabil i denne overgangsperiode. Prognoser i dette vindue bærer derfor altid en forhøjet risiko for fejlvurderinger.
Hvad et El Niño i 2026 kan udløse verden over
El Niño ændrer den store atmosfæriske cirkulation. Konsekvenserne mærkes af mennesker, landbrug og infrastruktur på næsten alle kontinenter. Her er de typiske mønstre, som også kan vende tilbage i 2026:
- Sydamerika (vestkyst): kraftigere regnskyl og oversvømmelser i Peru og Ecuador samt øget risiko for jordskred.
- Australien og Sydøstasien: tendens til tørrere forhold — i mange regioner stiger risikoen for tørke, vandmangel og skovbrande.
- Det Indiske Ocean og dele af Afrika: forskydninger i monsunregnen og til tider kraftige nedbørsudsving.
- Nordamerika: ændrede storm- og vintermønstre, regionalt mere nedbør, andre steder tørkeperioder.
Særlig opmærksomhed retter sig mod orkanssæsonen i Atlanterhavet. I El Niño-år øges den vertikale vindforskydning i atmosfæren. Disse skærvinde forstyrrer udviklingen af tropiske storme over Atlanterhavet, hvilket typisk resulterer i færre og svagere orkaner der. I det østlige Stillehav stiger aktiviteten til gengæld ofte markant.
Anspændt situation for landbrug og vandforvaltning
Regeringer og virksomheder ser de nye prognoser som et tidligt varselssignal. Vandmyndigheder gentænker lagringsstrategier, og reservoirer samt grundvandsreserver kommer i skarpere fokus. I de hårdest ramte lande planlægger landbrugsministerier allerede justeringer af såningstidspunkter og afgrødevalg.
Eksempler på mulige tiltag:
- I Australien kan kvægbestande reduceres tidligere for at imødegå mulig foderudmattelse.
- Lande langs Sydamerikas Stillehavskyst undersøger dige-anlæg og tidlige varslingssystemer for kraftig regn.
- I Sydøstasien rykker varmeresistente rissorter og effektiv vandingsinfrastruktur i forgrunden.
Rekordhede trods "kølig" La Niña — hvad det afslører om klimaforandringerne
Særligt bekymrende er det, at selv under de seneste La Niña-måneder er der sat nye globale varmerekorder. En januar gik for nylig i statistikkerne som den varmeste siden begyndelsen af målingerne — og det i en fase, der egentlig burde have en svagt dæmpende effekt.
Normalt sænker La Niña den globale middeltemperatur med cirka 0,1 til 0,2 grader. At der alligevel sættes nye rekorder viser, hvor dominerende den langsigtede opvarmningstrend er blevet. Den menneskeskabte drivhuseffekt hæver basislinjen så kraftigt, at den naturlige "afkøling" knap kan mærkes længere.
Når den kolde fase allerede bringer rekorder, virker et nyt El Niño som en ekstra turbolader på et system, der i forvejen er overophedet.
Set i historisk perspektiv efterfølges stærke El Niño-år ofte af toppunkter i den globale middeltemperatur. Det ekstra opvarmede overfladevand frigiver store mængder lagret energi til atmosfæren. Mange eksperter anser det derfor for realistisk, at 2026 kan rykke ind i rækken af de varmeste år, der nogensinde er målt — muligvis på linje med eller endda over rekordårene 2023 og 2024.
Når havet nærmer sig sine grænser
Verdenshavene har hidtil optaget over 90 procent af den ekstra varmeenergi, som drivhusgasser producerer. Det fungerer i øjeblikket som en gigantisk buffer — men i den buffer ligger der også en enorm latent fare.
Jo varmere vandet er, desto større er den energi, der kan frigives i storme, kraftig regn eller hedebølger. Det er præcis denne energi, som mange kystregioner allerede i dag oplever i form af stadig mere intense ekstremvejrshændelser.
| Aspekt | Havets rolle | Mulig konsekvens ved El Niño |
|---|---|---|
| Varmelager | Optager overskudsenergi | Forstærket varme i atmosfæren |
| Havniveau | Udvider sig ved opvarmning | Lokale oversvømmelser ved stormflod |
| Havøkosystemer | Følsomme over for temperaturspring | Koralblegning og fiskedød |
Hvad El Niño, La Niña og ENSO egentlig betyder
Mange af begreberne lyder tekniske, men er i bund og grund ret ligetil at forstå.
- El Niño betyder "Jesusbarnet" og betegner de varme år, hvor det østlige Stillehav opvarmes. Fiskere langs den peruanske kyst gav fænomenet dette navn, fordi det tidligere ofte indtruf omkring jul.
- La Niña er modstykket: en fase med usædvanligt koldt overfladevand i samme område.
- ENSO samler begge tilstande samt den neutrale fase under ét fælles klimafænomen.
For en europæer kan det virke abstrakt. Men konsekvenserne kan sagtens mærkes: milde eller hårde vintre, forskudte regnperioder og påvirkede høstudbytter verden over — alt dette slår til sidst igennem på priser, forsyningskæder og forsikringsrisici.
De, der planlægger langsigtet — fra landmænd over kommunale forsyningsselskaber til energikoncerner — holder derfor i stigende grad øje med ENSO-prognoser. Et muligt El Niño i år 2026 er ikke længere et randproblem, men et vigtigt brik i det store spørgsmål om, hvor hurtigt den globale klimakrise vil accelerere i de kommende år.
