Et medicinsk mysterium løst efter et halvt århundrede
Når læger taler om blodtyper, tænker de fleste automatisk på A, B, AB eller 0 — og måske plus eller minus. Men virkeligheden er langt mere kompliceret. Forskere kender i dag over 300 blodgruppesystemer på verdensplan. Nu føjes endnu en til listen: den såkaldte MAL-blodtype. Den er først blevet endeligt bekræftet efter 50 års efterforskningsarbejde — og for en lille, men særligt sårbar patientgruppe kan den betyde forskellen på liv og død.
Hvad en blodtype egentlig betyder for kroppen
Blodtype lyder enkelt, men er i virkeligheden et komplekst biologisk stempel. Det handler om overfladen af de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. På deres ydre skal sidder bittesmå molekyler kaldet antigener, som kan bestå af proteiner, sukkerarter eller blandingsformer som glycoproteiner.
Immunsystemet genkender disse antigener meget præcist og bruger dem til at skelne mellem "eget" og "fremmed". Det er netop her, blodtransfusioner kan blive farlige.
Hvis en bloddonation med "forkerte" antigener møder en modtager, kan antistoffer angribe de fremmede røde blodlegemer — i værste fald med dødelig udgang.
Derfor tester klinikker altid de vigtigste blodgruppekarakteristika inden en transfusion. De mest kendte systemer er:
- ABO-systemet (A, B, AB, 0)
- Rhesus-systemet (Rh positiv eller negativ, fx 0+ eller A-)
Bag kulisserne arbejder laboratorielæger dog med et langt større repertoire af over 300 antigener. De fleste mennesker deler relativt hyppige kombinationer — men nogle bærer ekstremt sjældne mønstre, som kræver stor indsats at kortlægge.
Hvorfor sjældne blodtyper skaber problemer for sygehuse
I Europa dominerer kombinationer fra ABO- og Rhesus-systemet. Til hverdag er det som regel tilstrækkeligt. Men i særlige situationer støder selv store blodbanker ind i grænser, de ikke kan overskride.
- 0- betragtes som "universelt" til donationer, fordi dette blod næsten ingen antigener bærer på de røde blodlegemer.
- AB+ betragtes som "universelt" for modtagere, fordi disse mennesker tåler næsten alle gængse antigener.
Den, der besidder en sjælden kombination, passer hverken godt ind i det ene eller det andet skema. I Frankrig er personer med oprindelse i bestemte regioner — for eksempel fra Subsaharisk Afrika eller øer i Det Indiske Ocean — hyppigere bærere af usædvanlige blodtyper. En blodtype anses for sjælden, når færre end 4 ud af 1.000 mennesker har den.
Alene i Frankrig er der påvist omkring 250 sjældne blodtyper, skønsmæssigt hos 700.000 berørte. På verdensplan opererer speciallaboratorier med mere end 380 sjældne konstellationer. Navne som Bombay, Duffy, Diego og Lewis optræder i denne sammenhæng — for klinikker er det ikke eksotiske kuriositeter, men konkrete forsyningsproblemer.
Sporet til den nye MAL-type begynder i 1972
Historien om MAL-blodgruppen læses nærmest som en medicinsk kriminalroman. Den begynder i 1972 på et sygehus, da en gravid kvinde indlægges med alvorlige komplikationer. Det ufødte barn viser massive skader på de røde blodlegemer, forårsaget af moderens antistoffer. Lægerne kan ikke redde barnet.
I laboratoriet bemærkes det, at barnets røde blodlegemer mangler et bestemt antigen — det såkaldte AnWj-antigen. Normalt bærer omkring 99 procent af alle mennesker dette kendetegn. Kun cirka én procent er AnWj-negative, hvor antigenet er fuldstændig fraværende.
Dengang antog forskerne oftest, at alvorlige sygdomme som blodkræft eller andre hæmatologiske forstyrrelser var årsagen, når AnWj forsvandt. Men den berørte familie passede ikke ind i det billede. Flere familiemedlemmer havde samme særegenhed uden de typiske sygdomme, og sporet pegede mod en genetisk årsag.
Genetisk detektivarbejde over årtier
Speciallaboratorier indsamlede i mange år blodprøver fra mennesker med usædvanlige antistofreaktion. Det var først moderne genanalyser, der endelig skabte klarhed. Forskere sekventerede målrettet de dele af arveanlægget, der styrer overfladeproteiner på de røde blodlegemer.
Her fandt de tydelige forandringer i det såkaldte MAL-gen. I nogle prøver manglede bestemte DNA-afsnit fuldstændigt — fagfolk betegner dette som deletioner. MAL-genet styrer opbygningen af en membranproteinstruktur, der sidder på overfladen af de røde blodlegemer.
Mennesker, hos hvem MAL-genet svigter, danner ikke det tilhørende protein — og mangler samtidig AnWj-antigenet.
Dermed var den afgørende sammenhæng etableret: Den, der genetisk betinget ikke producerer MAL-proteinet, er AnWj-negativ og bærer en klart afgrænset, selvstændig blodtype.
Hvad den nye MAL-blodtype præcist indebærer
Den nu definerede MAL-blodtype omfatter mennesker, hvis røde blodlegemer ikke bærer MAL-proteinet. Dette fravær betyder samtidig, at AnWj-antigenet forsvinder. I det daglige ser disse personer fuldstændig raske ud, og deres blod opfører sig normalt uden problemer. Det bliver farligt først ved transfusioner eller under graviditet.
Modtager en AnWj-negativ person — altså en bærer af MAL-typen — blod fra en donor med AnWj-positivt blod, kan immunsystemet reagere voldsomt. Det klassificerer de fremmede røde blodlegemer som en trussel, danner antistoffer og ødelægger dem. Følgen kan være en alvorlig, potentielt dødelig transfusionsreaktion.
Noget lignende truer under graviditet: Danner en mor antistoffer mod AnWj, kan disse passere over til det ufødte barn via placenta og angribe barnets røde blodlegemer — præcis som i det historiske tilfælde fra 1970'erne.
Hvorfor den officielle klassificering tog så lang tid
Et enkelt usædvanligt antigen er ikke nok til straks at udråbe en ny blodtype. Faglige udvalg kræver klare genetiske og immunologiske beviser. Først da det kunne påvises, at et funktionssvigt i MAL-genet systematisk hænger sammen med fraværet af AnWj og udløser egne, reproducerbare antistofreaktion, var vejen fri.
De involverede forskere beskriver nu MAL-typen som et selvstændigt blodgruppesystem. Resultaterne er publiceret i fagbladet Blood, et førende tidsskrift inden for hæmatologi.
Hvad ændrer sig nu i den medicinske praksis?
For de fleste mennesker vil MAL-typen ikke mærkes på nogen måde. For en lille gruppe berørte kan klassificeringen derimod være livreddende. Med den nye viden kan der nemlig udvikles målrettede tests, der bestemmer MAL-status.
Blodbanker vil fremover kunne registrere AnWj-negative donorer målrettet og reservere deres blodposer til egnede patienter.
Laboratorier arbejder her med såkaldte genotypiseringstests. I stedet for kun at undersøge overfladen af de røde blodlegemer aflæser de bestemte afsnit af arveanlægget. Mangler det funktionsdygtige MAL-gen, kan den særlige blodtype identificeres med sikkerhed.
For klinikker åbner det nye muligheder:
- Bedre planlægning ved komplicerede operationer med stort transfusionsbehov
- Tidligere og mere præcis risikovurdering af gravide kvinder med sjældne blodtyper
- Målrettet opbygning af blodbankreserver til AnWj-negative patienter
