De tidlige jordbær i supermarkedet lokker ofte med deres flotte farve og søde duft, men friske europæiske undersøgelser lægger en stor dæmper på begejstringen. Sundhedsmyndighedernes kontroller afslører nemlig, at en stor del af de bær, vi lægger i indkøbskurven, skjuler en ubehagelig cocktail af plantebeskyttelsesmidler.
Forskerne har især rettet blikket mod et specifikt sydeuropæisk land, der i årevis har domineret markedet. Analyser fra både Tyskland, Storbritannien og Frankrig peger på, at en ekstremt intensiv dyrkningsmetode har direkte og negative konsekvenser for kvaliteten af den frugt, vi spiser til hverdag.
Hvis du ofte køber jordbær, er det afgørende at vide, hvor de stammer fra, og hvornår på sæsonen de lander på hylderne. Det handler nemlig ikke kun om den gode smag, men i høj grad også om, hvor store mængder pesticidrester dit system bliver udsat for.
Hvad de seneste jordbærtest i Europa afslørede
I foråret 2023 gennemførte det tyske forbrugermagasin Öko Test en grundig analyse af 14 bakker jordbær fra kendte supermarkedskæder. Resultatet var alt andet end opløftende. I hele 8 af prøverne fandt man adskillige rester af sprøjtegifte, herunder stoffer, der for længst er blevet forbudt på tværs af EU.
I de testede frugter sporede laboratorierne en decideret blanding af kemikalier. Nogle af disse stoffer udgør en alvorlig trussel mod bestøvende insekter, mens andre vækker dyb bekymring hos kræftforskere. Blandt de fundne kemikalier var der spor af stoffer som ethirimol, cyflumetofen og bupirymat.
Følgende stoffer blev specifikt påvist i prøverne:
- ethirimol – et svampemiddel, der er kendt for at være yderst giftigt for bier
- cyflumetofen – et effektivt middel mod mider, som skader den lokale biodiversitet
- bupirymat – et omdiskuteret kemikalie, der mistænkes for at have en kræftfremkaldende effekt
- spinosad – et præparat godkendt til økologisk landbrug, men som fortsat er giftigt for visse bestøvere
De allermest forurenede pakker stammede fra Spanien, en nation der traditionelt oversvømmer Europa med tidlige jordbær, som er dyrket under store plastikduge. Det var netop frugterne herfra, der scorede de absolut dårligste resultater. Desuden viste det sig, at de spanske bær i britiske butikker oftere indeholdt højere koncentrationer af PFAS-stoffer sammenlignet med bær fra andre lande.
Derfor indeholder spanske jordbær flere pesticidrester
Svaret skal findes i selve skalaen og metoden bag landbruget. Spanien er en af de absolutte giganter inden for jordbærproduktion i Europa. Området omkring Huelva, der grænser direkte op til nationalparken Doñana, er dækket af endeløse rækker af drivhuse og plastiktunneler, hvor afgrøderne vokser stort set året rundt.
Denne ekstremt intensive produktionsform har dog sine konsekvenser. Planterne står utroligt tæt, hvilket giver optimale betingelser for svampesygdomme. Samtidig skaber den høje varme og luftfugtighed under plastikken et massivt pres fra skadedyr. Avlerne er under konstant pres for at levere gigantiske udbytter på rekordtid, oftest allerede i det tidlige forår.
For at imødekomme disse høje krav griber landmændene til en hårdhændet kombination af svampe-, insekt- og midemidler. Selvom hvert enkelt præparat måske er lovligt at bruge isoleret set, resulterer den samtidige brug i, at der ophobes flere forskellige kemikalier på et og samme bær.
Dette landbrugssystem er særligt kendetegnet ved:
- en tætpakket beplantning, der altid holdes beskyttet af plastik
- høje temperaturer og fugtniveauer, der desværre fremmer plantesygdomme
- et massivt økonomisk krav om at opnå et hurtigt og ekstremt stort udbytte
- systematisk sprøjtning med mange forskellige kemikalier på én gang
- fokus på at kunne levere tidlige afgrøder til hele det europæiske kontinent
Er økologiske jordbær virkelig helt rene?
Mod forventning peger forskningen på, at selv jordbær fra økologiske landbrug ikke nødvendigvis går helt fri for kemi. I en af de undersøgte bakker med et officielt bio-mærke fandt man spor af stoffet spinosad. Selvom dette stof formelt er tilladt inden for økologien, må det kun bruges under meget restriktive betingelser, da det er bevist giftigt for flere vigtige bestøverinsekter.
En anden omfattende videnskabelig undersøgelse fra Storbritannien kaster yderligere lys over sagens alvor. Her analyserede britiske forskere mere end 3300 prøver af bær fra det lokale marked. I svimlende 95 % af tilfældene opdagede de kemikalier fra gruppen PFAS, som i folkemunde kaldes for “evighedskemikalier”, fordi de stort set aldrig forsvinder fra naturen igen.
Kigger man på franske data fra konventionelt dyrkede bær i supermarkederne, indeholdt hele 80 % af dem minimum én form for pesticidrest. Sammenligner man på tværs af landegrænser, tegner der sig et tydeligt mønster: Jordbær fra Frankrig indeholder i gennemsnit cirka 60 % færre rester end dem, der importeres fra Spanien. Det understreger endnu en gang, at den sydeuropæiske dyrkningsmodel er markant mere aggressiv i sit kemikalieforbrug.
Sådan minimerer du kemikalierne på din egen tallerken
Selvom det er utopisk at forestille sig en kost hundrede procent fri for pesticidrester, kan du gøre en mærkbar forskel med få bevidste valg. Det første skridt er lynhurtigt at nærlæse emballagen nede i butikken. Kan du slippe afsted med det, bør du styre langt uden om jordbær fra Spanien – og især dem, der ligger klar i køledisken lang tid før sommeren melder sin ankomst.
Et langt tryggere valg er altid at gå efter den lokale frugt, når sæsonen rammer sit højeste punkt. I praksis betyder det, at du bør skærpe dine standarder mærkbart over for netop de varer, der ofte topper listerne over pesticidbomber. Her finder vi, foruden jordbær, også varer som vin og salater.
For forbrugere i for eksempel Tjekkiet ser den mest velfunderede og sikre strategi sådan ud:
- prioriter de lokalt avlede bær, der høstes i slutningen af maj, juni og starten af juli
- støt op om de korte forsyningskæder ved at handle direkte på gårdbutikker eller lokale madmarkeder
- vælg økologi, hvis pengepungen tillader det – det gælder i særdeleshed for små børn og gravide
- undgå kategorisk at købe jordbær i det allertidligste forår, hvor udbuddet næsten udelukkende består af intensivt dyrkede plastikbær
- køb hellere en smule færre bær, men invester i en markant højere kvalitet
- gå målrettet efter lokale, tjekkiske sorter, når det er muligt på sæsonen
- tjek altid oprindelseslandet, specielt når bærrene pludselig dukker tidligt op på tilbudshylderne
Den korrekte måde at skylle og forberede jordbær derhjemme
Da vi indtager hele jordbærret, inklusive den fine, nubrede overflade, som umuligt kan skrælles væk, har rengøringen en enorm betydning. Forskning bekræfter heldigvis, at en grundig skylning under koldt, rindende vand kan vaske en del af de stoffer væk, der måtte sidde fast udenpå frugten.
En effektiv vaskerutine er ganske let at indføre: Smid bærrene over i en si eller et dørslag. Skyl dem grundigt under den kolde hane i adskillige sekunder, alt imens du meget forsigtigt gnider overfladen med fingrene eller en ultrablød børste. Det er enormt vigtigt, at du først fjerner den lille grønne stilk efter skylningen, da vandet ellers let trænger ind i bærrets indre og forvandler frugtkødet til smattet mos.
Nettet bugner af husråd om at lægge frugten i blød i eddike, bagepulver eller saltvand, men videnskaben mangler endnu at kunne bevise, at dette gør en reel forskel mod sprøjtegifte. Tværtimod
