Udsætter du opgaver? Det kan faktisk være et tegn på noget særligt
Sætter du konsekvent tingene på pause til sidste øjeblik og føler dig lidt underlig ved det? Psykologer tegner nu et helt andet billede: For mange mennesker er det faktisk en sjælden kombination af frustrationstolerance, fleksibel tænkning og usædvanlig kreativitet.
Nye psykologiske undersøgelser antyder, at vedvarende prokrastination ikke nødvendigvis stammer fra dovenskab. Hos en stor gruppe mennesker hænger det sammen med en usædvanlig blanding af evner – stærkere tolerance over for frustration, mere smidig tankegang og en over gennemsnittet kreativ tilgang til problemløsning.
Forskning vender op og ned på opfattelsen af prokrastination
I årevis har prokrastination været betragtet som produktivitetens fjende nummer ét. Virksomheder bekæmper den med kurser, og selvhjælpsbøger bugner med motivationstricks. Men et forskerhold ledet af psykolog Lauren Saling, hvis resultater blev publiceret i tidsskriftet New Ideas in Psychology, præsenterer et langt mere nuanceret billede.
Mennesker, der hyppigere udskyder opgaver, opnår bedre resultater i tests, der kræver såkaldt divergent tænkning – en mental arbejdsform, hvor man ikke søger ét rigtigt svar, men mange mulige varianter. Sådanne tests er gode til at forudsige kreativt potentiale og evnen til at betragte et problem fra utraditionelle vinkler.
Deltagere med prokrastinerende adfærd fandt oftere usædvanlige og effektive løsninger og havde lettere ved at bære over med den frustration, der opstår ved opgavebegrænsninger. Sammenlignet med dem, der kastede sig straks over alt, udviste de udsættende deltagere markant større tolerance over for ubehag – de kunne sidde længere med et uløst problem uden impulsivt at gribe den første mulighed, der bød sig.
Ikke enhver, der venter, er doven
Forskere påpeger, at en del af de mennesker, der udskyder ting, slet ikke flygter fra aktivitet. Tværtimod – deres hjerne arbejder meget intensivt, bare ikke nødvendigvis på en måde, der er synlig udadtil. I stedet for straks at gå i gang med en opgave scanner de mulige scenarier, sammenligner dem og opbygger mentalt flere løsningsvarianter.
Denne reaktionsstil minder lidt om børn, der undersøger alle hylder grundigt, før de vælger en legetøj. Voksne “hurtige eksekutorer” griber som regel det første, de støder på. Statistisk set begår de oftere fejl, selv om de tilsyneladende er mere organiserede. Øjeblikkelig handling kan skabe et indtryk af kontrol, men fører indimellem til forhastede beslutninger og flere fejl.
De mere langsomme tænkere beholder derimod plads til at overveje alternativer. Mens nogle impulsivt vælger den første tilgængelige mulighed, udvikler de procrastinerende et indre kort over løsninger. Denne tilgang betaler sig særligt ved komplekse projekter, hvor kvaliteten af beslutningen vejer tungere end udførelseshastigheden.
To typer udsættelse: aktiv og passiv prokrastination
Psykologien skelner i dag mellem mindst to former for opgaveudsættelse. Forskellen er afgørende, fordi kun den ene reelt hænger sammen med de værdifulde evner, forskningen taler om.
Passiv prokrastination opstår, når frygt blokerer dig. En person med denne stil udskyder, fordi vedkommende føler sig overvældet. Tankerne kører i ring: “Jeg kan ikke klare det”, “jeg ødelægger det igen”. Opgaven vokser sig enorm i hovedet. Der opstår skam, spænding og en fornemmelse af, at kroppen skifter til “frys”-tilstand – nul handling og voksende skyldfølelse.
Typiske signaler på passiv prokrastination inkluderer:
- beslutningslammelse – selv det første lille skridt er svært at tage
- konstant genafspilning af egne fejl og fiaskoer i tankerne
- flugt ind i serier, rengøring eller scrolling frem for at konfrontere opgaven
- stærke samvittighedsnag og nedsat selvtillid
- undgåelse af telefonopkald og mails relateret til projektet
- følelse af overbelastning selv ved relativt enkle aktiviteter
- kronisk mangel på energi og motivation
- frygt for andres vurdering
I sådanne tilfælde bliver udsættelsen et symptom på andre vanskeligheder: evalueringsangst, perfektionisme eller overbelastning. Her er der brug for strategier, der styrker det følelsesmæssige fundament – og nogle gange hjælp fra en fagperson som en psykoterapeut eller coach.
Aktiv prokrastination er den anden type. Det drejer sig om mennesker, der bevidst lader en opgave ligge til senere, fordi de ved, at de arbejder bedre på den måde. Det handler ikke om flugt, men om strategisk brug af tiden inden opstart. I deres tilfælde er “perioden uden handling” slet ikke tom. I hovedet foregår der stille planlægning: der opstår associationer, nye idéer og forbindelser mellem tilsyneladende fjerne emner. Først når materialet er “modnet”, går disse mennesker i gang med realiseringen – ofte i meget koncentreret tilstand med et imponerende resultat til slut.
Den aktive prokrastinator flygter ikke fra opgaven, men forhandler med tiden for at presse mest mulig kvalitet ud af sin hjerne. Et sådant menneske er klar over, at dets tænkning har brug for en inkubationsfase. Psykologer fra University of Southern California fandt, at netop denne gruppe opnår resultater over gennemsnittet inden for områder som design, copywriting og strategisk rådgivning.
Hvornår udsættelse bliver en fordel
Psykolog Susan Krauss Whitbourne understreger, at prokrastination kan arbejde i din favør, hvis du begynder at styre den bevidst. Det afgørende er at opbygge en struktur, der giver dig plads til at lade idéer modne, men ikke fører dig ud i en deadline-katastrofe.
En af de enklere teknikker består i at indføre to deadlines. Den første – intern og tidligere – giver dig tid til fri tænkning, noter og skitser. Den anden – den endelige – er kun til at gennemføre de planlagte skridt. Deadline nummer ét repræsenterer fasen med dataindsamling, inspiration og rolig overvejelse af muligheder. Deadline nummer to er produktionsfasen: færdiggørelse, formulering og implementering af beslutninger.
På den måde udnytter du fordelene ved udsættelse – større kreativitet og flere varianter – og begrænser samtidig risikoen for at arbejde helt på kanten af katastrofen. Hjernen har plads til at manøvrere, men har ikke fuldstændig tilladelse til kaos. Denne tilgang fungerer særligt godt ved projekter som at skrive et speciale, forberede en præsentation eller udarbejde en reklamekampagne.
Hvad dit tøven faktisk signalerer
Eksperter råder dig til ikke udelukkende at betragte prokrastination som en “karakterfejl”. Et mere præcist perspektiv er at se enhver udsættelse som feedback om opgaven eller dine ressourcer. Hvis du lægger mærke til, hvad der præcist udløser din flugt ind i udsættelse, kan du omdanne den til et redskab – et signal om, at målet skal præciseres, at du bør bede om støtte, eller at opgaven skal organiseres anderledes.
Hyppige årsager, der gemmer sig bag “det gør jeg senere”:
- opgaven giver ingen mening for dig – du ser ikke forbindelsen til vigtige mål
- du frygter vurdering, afvisning eller tab af omdømme
- instruksen er uklar, og du ved ikke præcist, hvad der forventes af dig
- du har for lidt energi, og hjernen modstår yderligere belastning
- du mangler konkrete skridt eller redskaber til at komme i gang
- projektet er for stort og uoverskueligt
Forskere fra Max Planck Institute for Human Development fandt, at prokrastination ofte korrelerer med uklare opgaveformuleringer. Når folk fik en præcis liste over skridt frem for en generel opgave, faldt graden af udsættelse med fyrre procent. Tilsvarende viste en undersøgelse publiceret i Journal of Behavioral Decision Making, at følelsesmæssig overbelastning øger sandsynligheden for passiv prokrastination med op til femoghalvtreds procent.
Sådan omsætter du “prokrastinatortalentet” i hverdagen
Personer med tendens til at udskyde kan vinde meget ved at se på sig selv – ikke som “evige forsinkede” – men som mennesker med en bestemt profil for mentalt arbejde. En sådan profil, godt tæmmet, er meget værdifuld i kreative, projektbaserede eller strategiske miljøer.
I praksis indebærer det flere skridt: planlæg bevidst opgaver med tidsmæssigt råderum til at “gå med en idé”, noter frie associationer og indfald, der dukker op mellem andre aktiviteter, opdel store projekter i korte etaper for at reducere angstkomponenten ved tøven, og kommuniker din arbejdsstil til andre – det bliver lettere at slippe af med stemplet som en uansvarlig person.
Det er også værd at holde øje med, hvilke opgaver din udsættelse forvandler til en blokade, og hvilke der giver resultater i form af bedre og mere interessante løsninger. Dette kort vil hjælpe dig med at skelne de situationer, hvor du har brug for disciplin, fra dem, hvor det er klogere at give dig selv lidt mere tænketid. Forskere fra Stanford University fandt, at mennesker med aktiv prokrastination udviser en højere grad af originalitet i brainstorming-sessioner og finder mindre konventionelle løsninger på tekniske problemer.
Prokrastination er hverken en dyd eller en synd
Prokrastination i sig selv er hverken en dyd eller en last. Sommetider signalerer den overbelastning – andre gange fungerer den som en mekanisme, der giver hjernen ro til at teste forskellige scenarier, inden den vælger det bedste. Forskellen ligger i, om du bruger tøven som et redskab, eller om det er tøven, der bruger dig.
Når du begynder bevidst at sætte tidsgrænser og lytte til, hvad din udsættelse forsøger at fortælle dig, vil det blive langt nemmere at omdanne denne tilsyneladende “fejl” til en ganske nyttig styrke.
