Din måde at håndtere pligter, relationer og fritid afslører, hvilken type voksen du egentlig er
Nogle mennesker træder ind i voksenlivet med fuld overblik og selvtillid. Andre flygter fra ansvar i årevis. Og så er der dem, der opførte sig “alt for seriøst” allerede som børn. Psykologer er klare i mælet: der findes flere dominerende stilarter inden for voksenliv – og de kan genkendes ud fra daglig adfærd.
Der er nemlig en reel forskel på biologisk og egentlig modenhed. På papiret begynder voksenlivet officielt den dag, man fylder 18 år. I praksis ser det anderledes ud. Grænsen mellem “allerede voksen” og “stadig uforberedt” er blevet mere uklar, fordi både omstændighederne og forventningerne til de forskellige livsfaser har ændret sig. Stadig flere mennesker oplever, at de først rigtig vokser op et sted i trediverne.
Psykologer understreger, at voksenliv handler mindre om alder og mere om selvstændighed, fornemmelse af egen handlekraft, ansvar og den måde, man indgår i relationer på. Hertil kommer ens personlige historie, opdragelse og temperament. Ud af disse elementer dannes et bestemt profil af den voksne person.
Forskere inden for psykologi skelner mellem fire overordnede typer af voksne: det store barn, den evige teenager, den frie voksne og den overdrevent seriøse voksne. Hver type har både styrker og svagheder. Ingen af disse profiler er “bedre” eller “dårligere” end de andre. Hver bærer forskellige risici, men også forskellige ressourcer. Nøglen til succes ligger i bevidst at udnytte sin types styrker og samtidig undgå at blive styret af dens svagere sider.
Det store barn: sorgløshed frem for ansvar
En voksen af typen “det store barn” har formelt et sygesikringskort, måske endda et realkreditlån og et job – men fungerer indvendigt, som om vedkommende stadig befinder sig flere livsfaser tilbage. Helst ville denne person undgå alle beslutninger og forpligtelser. I stedet for at planlægge reagerer vedkommende udelukkende på det, der sker lige nu.
Som forskere påpeger, har denne type karakteristiske adfærdsmønstre. Vedkommende skubber svære samtaler og beslutninger foran sig i håbet om, at de “løser sig selv.” Kontrollen over følelserne mistes let, og reaktionerne er eksplosive eller sårbare som hos et lille barn. Der er en tendens til at holde sandheden på afstand for at undgå konsekvenser.
Sådan opfører det store barn sig i praksis:
- udskyder svære samtaler og beslutninger og regner med, at de “nok ordner sig”
- mister let kontrollen over følelserne og reagerer eksplosivt eller bliver såret som et lille barn
- har tendens til at omgå sandheden for at slippe for konsekvenser
- søger konstant opmærksomhed og bekræftelse på, at “andre nok ordner det”
- handler ofte impulsivt – bruger penge eller træffer beslutninger i øjeblikkets rus
- overfører ansvar til partner, forældre eller kolleger
- har svært ved at fuldføre langsigtede projekter
- undgår kedelige administrative opgaver
Denne tilgang kan virke charmerende i starten af et forhold – partnere, venner og kolleger ser umiddelbarhed, fantasi og spontanitet i denne person. Med tiden begynder frustrationen dog at dominere, fordi regninger, forpligtelser og den daglige logistik falder på omgivelsernes skuldre.
At være “et stort barn” behøver ikke betyde total uansvarlighed. Når denne person lærer at påtage sig i hvert fald en del af forpligtelserne, bliver glæden ved livet et enormt aktiv. Psykologer anbefaler i denne situation en blid, men konsekvent indførelse af små forpligtelser: én opgave løst fra start til slut, én fast betaling personen tager ansvar for, simpel ugeplanlægning. Det vigtige er ikke at dræbe den barnlige nysgerrighed og evne til at more sig – blot at “pakke den ind” i en smule struktur.
Den evige teenager: konstant energi og flugt fra voksenlivet
Den anden type er den såkaldte evige teenager. Her finder man mere energi og selvstændighed end hos “det store barn,” men stabiliseringen mangler stadig. Det vigtigste er intense oplevelser, stærke følelser og erfaringer “på hundrede procent.” En weekend uden fest? For denne person er det spildt tid.
Hvordan genkender man den evige teenager? Blandt de hyppigste træk er en konstant hunger efter oplevelser – rejser, fester, nye bekendtskaber. Der er en modvilje mod alle “kedelige” forpligtelser, papirarbejde og rutine. Der er også en tendens til at overfylde kalenderen og organisere livet “fra begivenhed til begivenhed.”
Yderligere kendetegn omfatter vanskeligheder med konsekvent at gennemføre langsigtede planer. Et stærkt behov for frihed og modstand mod alt, der forbindes med et “rodfæstet” liv, er meget fremtrædende. Impulsive køb af dyre ting som iPhone, Nike-sneakers eller flybilletter til Thailand er hyppige.
Omgivelserne ser ofte denne voksne som selskabets sjæl. Det er personen, der “sætter gang i” enhver sammenkomst, ikke er bange for nyt og har brede horisonter. Med tiden begynder dette tempo dog at trætte selv vedkommende. Kroppen gør modstand, og de reelle forpligtelser kræver sin plads.
Den evige teenager behøver ikke opgive sin passion og intensitet. Nøglen ligger i at rette en del af energien mod konkrete mål frem for udelukkende mod nye stimuli. Psykologer opfordrer sådanne personer til at afprøve mindre “fyrværkeri-prægede” former for hvile: en gåtur i stilhed, nogle timer offline, en solorejse. Hertil kommer en klar fastsættelse af to til tre realistiske mål for de nærmeste måneder med nedskrevne enkle skridt. Derved ophører følelserne med at være et mål i sig selv og begynder i stedet at tjene realiseringen af planer.
Den frie voksne: forsonet med sig selv og sin livsfase
Den tredje profil er den frie voksne. Det er en person, der har en fornemmelse af at have udnyttet de forskellige udviklingsfaser så godt som muligt. Teenageropprøret fandt sted. Det samme gjorde morskaben. Og nu føler vedkommende sig stabil nok til med engagement at kaste sig over mere “voksne” livsområder.
Hvad kendetegner den frie voksne? Denne person behøver ikke med magt bevise, at vedkommende er ung, vigtig eller ekstraordinær. Vedkommende gør bare sit. Accepterer forpligtelser, investerer – i familie, arbejde, personlig udvikling – og forudsætter, at vanskeligheder er en del af spillet, ikke verdens undergang.
Denne type håndterer typisk relationer med partner, børn og arbejdskolleger godt. Kan sige nej uden at føle sig skyldig. Er i stand til at glæde sig over små ting som en søndagsmorgenmad, en gåtur i parken eller en aften med en bog af Milan Kundera.
Personer med profilen “fri voksen” siger ofte, at de endelig føler sig “på rette hylde.” De længes ikke obsessivt efter en yngre version af sig selv og forsøger ikke at fremskynde fremtiden. Psykologer anbefaler, at denne type plejer sin fleksibilitet. Det er nemt her at falde i tilfredshed med den nuværende tilstand og stivne. Regelmæssig afprøvning af, om ens planer stadig er aktuelle, og åbenhed over for kursændringer hjælper med at bevare friskhed i denne livsstil.
Den overdrevent seriøse voksne: ansvarlig, men anspændt
Den sidste profil er den voksne, der satser stærkt på fornuft og orden. Det er en person, der typisk “voksede op” meget tidligt. Ofte af nødvendighed – på grund af forholdene hjemme, en nærståendes sygdom eller svære omstændigheder. I dag imponerer vedkommende med ansvarsfuldhed, men er indvendigt ofte træt og anspændt.
Hvordan ser livet ud for den overdrevent seriøse voksne? Vedkommende planlægger i god tid og kan godt lide at have styr på alting. Er pålidelig, taler ikke for vinden, og andre læner sig ofte op ad vedkommende. Påtager sig let for meget, fordi “så bliver det i hvert fald gjort ordentligt.”
Har svært ved at hvile – en konstant snurrende opgaveliste i hovedet. Spontanitet forbindes med risiko, ikke med glæde. En afslapningsweekend uden plan eller et besøg i et kuranstalt virker som tidsspilde for denne person.
Udefra ser denne voksne ud som et fuldendt forbillede: rolig, saglig og med alt planlagt. Indvendigt kan vedkommende have en fornemmelse af, at livet løber mellem fingrene, fordi der altid er “noget vigtigere” end glæde eller morskab.
Den overdrevent seriøse voksne vinder ved af og til at tillade sig selv at gøre noget, der ikke giver praktisk mening, men som bringer ren glæde. Det er ikke et tegn på svaghed, men på balance. Psykologer opfordrer her til at øve sig i tilgivelse: vælge én dag om ugen uden planer, overlade en del af forpligtelserne til andre og bevidst give sig hen til små “uproduktive” glæder. Målet er, at ansvarlighed ophører med at være en rustning og i stedet bliver ét af mange elementer i identiteten.
Hvorfor det er værdifuldt at kende sin voksentype
Bevidsthed om, hvilken side du hælder mest til, hjælper dig med at forstå dine valg og konflikter med andre langt mere præcist. Det store barn og den overdrevent seriøse voksne støder sammen på næsten hvert eneste punkt. Den evige teenager kan have svært ved at værdsætte den frie voksnes ro. Alle ser på livet gennem hvert sit objektiv.
Kendskab til sin profil gør det også muligt at vælge bedre strategier for egenomsorg. Det store barn har gavn af små skridt i retning af ansvar. Den evige teenager vinder ved at flytte en del af energien fra fester til konkrete mål. Den frie voksne bør med jævne mellemrum bevidst tjekke, om vedkommende er havnet fast i en behagelig rutine.
Den overdrevent seriøse voksne har brug for en regelmæssig “pause fra det ansvarlige.” Aktiviteter som yoga, meditation, tegnekurser eller ture ud i naturen kan hjælpe. Specialister inden for psykologi anbefaler at føre dagbog, hvor man ikke blot noterer opgaver, men også øjeblikke af glæde.
Du kan sagtens kombinere flere typer i dig selv. De fleste mennesker passer ikke hundrede procent ind i én beskrivelse. Du kan for eksempel være en overdrevent seriøs voksen på arbejdet og overraskende teenager-agtig i sociale relationer. Eller du har i årevis fungeret som en evig teenager, men en livssituation har skubbet dig i retning af den modne, frie voksne.
Typerne er ikke en dom. Snarere et kort, der gør det lettere at vurdere, hvor du er, og hvor du vil hen. I ethvert øjeblik kan du tilføje lidt barnlig lethed, en portion teenagermod, den frie voksnes stabilitet eller den meget seriøse voksnes ansvarsfuldhed. En velvalgt blanding giver noget, som mange mennesker søger i årevis: et liv, hvor der er plads til både glæde og forpligtelser – uden følelsen af, at det ene udelukker det andet.
