Ny forskning tegner et overraskende billede af udsættelse
Nye psykologiske studier antyder, at vedvarende udsættelse af opgaver ikke nødvendigvis udspringer af dovenskab. Hos mange mennesker hænger det sammen med en usædvanlig kombination af egenskaber: højere modstandsdygtighed over for frustration, mere fleksibel tænkning og stærkere kreativitet i problemløsning.
Udsætter du opgaver til sidste øjeblik og føler, at der er noget galt med dig? Forskerne tegner et helt andet billede af virkeligheden.
Hvis du hører til dem, der systematisk skubber pligter foran sig, vil det måske overraske dig, at din hjerne kan besidde sjældne evner. I årevis blev prokrastination betragtet som produktivitetens erklærede fjende nummer ét. Virksomheder bekæmpede den med kurser, og selvhjælpsbøger fyldte siderne med motivationstricks. Et hold ledet af psykologen Lauren Saling viser dog i en undersøgelse publiceret i tidsskriftet New Ideas in Psychology et langt mere nuanceret billede af hele fænomenet.
Deltagere i forskningen, som oftere udsatte de tildelte opgaver, opnåede bedre resultater i tests, der krævede divergent tænkning. Det er en form for mental aktivitet, hvor man ikke søger ét rigtigt svar, men mange mulige løsninger. Disse tests fungerer som en god indikator for kreativt potentiale og evnen til at anlægge utraditionelle vinkler på et problem. Personer med tendens til udsættelse fandt usædvanlige og effektive veje ud af situationer og tolererede frustrationen ved opgavernes begrænsninger bedre end andre.
Sådan forklarer forskerne sammenhængen mellem udsættelse og kreativitet
Forskerne fandt, at prokrastinerende deltagere hyppigere opdagede utraditionelle og alligevel effektive løsninger på problematiske situationer. Afgørende er det, at de sammenlignet med personer, der gik i gang med det samme, viste en større tolerance over for ubehag. De var i stand til at “sidde med” et uløst problem i længere tid uden impulsivt at gribe efter den første mulighed, der bød sig.
Eksperter påpeger, at en del af de mennesker, der tøver, slet ikke flygter fra handling. Tværtimod arbejder deres sind meget intensivt — bare ikke nødvendigvis på en måde, der er synlig udefra. I stedet for at kaste sig over opgaven med det samme, scanner de mulige scenarier, sammenligner dem indbyrdes og opbygger mentalt flere handlingsalternativer.
Denne reaktionsstil minder lidt om børn, der inden de vælger en legetøj, systematisk undersøger alle hylder. Voksne hurtige handlere griber som regel det første, de får fat i. Statistisk set tager de fejl oftere, selv om de virker mere organiserede. Øjeblikkelig handling kan skabe et indtryk af kontrol, men fører sommetider til forhastede beslutninger og et større antal fejl.
Hvad er forskellen på aktiv og passiv prokrastination
Psykologien skelner i dag mellem mindst to typer udsættelse af opgaver. Forskellen er afgørende, for kun den ene af dem er reelt forbundet med de værdifulde ressourcer, som forskningen beskriver.
Passiv prokrastination opstår, når angst blokerer dig. En person med denne stil udsætter, fordi vedkommende føler sig overvældet. Ofte gentager han eller hun i ring: “Jeg klarer det ikke”, “jeg ødelægger det igen”. Opgaven vokser sig i hovedet til et monster. Der opstår skam, spænding, en klump i halsen — og organismen går i frysemodus: nul aktivitet og en voksende følelse af skyld.
Typiske tegn på passiv prokrastination omfatter:
- beslutningslammelse — selv det første lille skridt er svært at tage
- konstant gentagelse af egne fejltagelser i tankerne
- flugt ind i serier, rengøring eller scrolling frem for at konfrontere opgaven
- stærke samvittighedsnag og nedsat selvtillid
- fysiske angstymptomer ved blot tanken om den tildelte opgave
- undvigelse af kommunikation om projektet med andre
- følelse af overbelastning selv ved relativt enkle pligter
I sådanne tilfælde bliver udsættelse et symptom på andre vanskeligheder: frygt for bedømmelse, perfektionisme eller udmattelse. Her er der brug for strategier, der styrker det følelsesmæssige fundament — og sommetider faglig hjælp.
Den anden type repræsenteres af personer, der bevidst lader opgaven vente, fordi de ved, at de arbejder bedre på den måde. Der er ikke tale om flugt, men om strategisk udnyttelse af tiden inden opstart. I deres tilfælde er perioden uden synlig handling slet ikke tom. I tankerne foregår der stille planlægning: der opstår associationer, nye idéer, forbindelser mellem tilsyneladende fjerne emner. Først når materialet er modnet, går disse personer i gang med realiseringen — ofte i en meget koncentreret tilstand med imponerende resultater til sidst.
Hvornår udsættelse bliver en konkurrencefordel
Psykologen Susan Whitbourne understreger, at udsættelse kan arbejde i vores favør, hvis vi begynder at arbejde bevidst med den. Det afgørende er at opbygge en struktur, der giver plads til tankernes modning uden at føre til panikfyldt indfrielse af deadlines.
En af de enklere teknikker består i at indføre to deadlines. Den første — intern og tidligere — giver tid til fri tænkning, noter og skitser. Den anden — den endelige — bruges udelukkende til at gennemføre de planlagte trin. Deadline nummer ét er fasen for dataindsamling, inspiration og rolig afvejning af muligheder. Deadline nummer to er produktionsfasen: færdiggørelse, skrivning og implementering af beslutninger.
Med denne tilgang udnytter du fordelene ved udsættelse — større kreativitet og flere varianter — og begrænser samtidig risikoen for at arbejde på katastrofens rand. Hjernen har manøvrerum, men har ikke længere fuldstændig frihed til kaos. Den aktive prokrastinator flygter ikke fra opgaven, men forhandler med tiden for at presse mest mulig kvalitet ud af sin hjerne.
Hvad dit tøven faktisk signalerer
Eksperter råder til, at du ikke udelukkende betragter prokrastination som en karakterfejl. En mere præcis tilgang er at se enhver udsættelse som feedback om opgaven eller om dine ressourcer.
Hyppige årsager, der gemmer sig bag “det gør jeg senere”:
- opgaven giver ikke mening for dig — du ser ingen sammenhæng med dine vigtige mål
- du frygter bedømmelse, afvisning eller tab af omdømme
- opgaven er uklar, og du ved ikke præcist, hvad der forventes af dig
- du har lav energi, og hjernen modstår yderligere belastning
- du mangler de nødvendige redskaber eller oplysninger til at afslutte opgaven
- opgaven er for stor, og du ved ikke, hvor du skal begynde
Når du bemærker, hvad der præcist forårsager dit flugt ind i udsættelse, kan du forvandle det til et redskab: et signal om, at målet bør præciseres, at du bør søge støtte, eller at opgaven bør struktureres anderledes. Så snart du bevidst begynder at sætte tidsgrænser og lytte til, hvad udsættelsen vil fortælle dig, er det langt nemmere at omdanne denne formodede fejl til en fuldt ud nyttig fordel.
Sådan udnytter du prokrastinatorens talent i hverdagen
Mennesker med tilbøjelighed til udsættelse kan vinde meget ved at se sig selv ikke som “evigt forsinkede”, men som personer med en bestemt profil for mentalt arbejde. En sådan profil, godt tæmmet, er meget værdifuld i kreative, projektbaserede eller strategiske miljøer.
I praksis indebærer det flere skridt. Planlæg bevidst opgaver med en tidsbuffer til at gå rundt med idéen. Nedskriv frie associationer og indsigter, der dukker op imellem andre aktiviteter. Del store projekter op i korte etaper for at reducere angstkomponenten i tøven. Kommuniker din arbejdsstil til andre — så undgår du nemmere stemplet som uansvarlig.
Det er også værd at observere, ved hvilke opgaver din udsættelse forvandles til en blokade, og ved hvilke den frembringer bedre og mere interessante løsninger. Dette kort giver dig mulighed for at skelne situationer, hvor du har brug for disciplin, fra dem, hvor det er klogere at give dig selv lidt mere tid til at tænke. Måske opdager du, at din hjerne fungerer anderledes end de flestes — og at det ikke nødvendigvis er en ulempe, hvis du ved, hvordan du håndterer det.
