Hvad dine aftenshows siger om dig som person
Psykologer har opdaget en interessant sammenhæng: mennesker, der er genuint venlige, vælger ganske bestemte typer film, serier og musik. Dit valg af aftenunderholdning er faktisk ikke så uskyldig en beslutning, som det måske virker.
Det du sætter på Netflix om aftenen, eller hvad der kører i bilens højttalere, kan være mere end ren underholdning. Forskning tyder på, at dit underholdningsrepertoire gradvist former den måde, du behandler andre mennesker på – enten dæmper det dine reaktioner, eller også forstærker det aggressivitet.
De fleste er venlige – indtil det bliver svært
I dagligdagen formår de fleste mennesker at være søde indimellem. Forskellen viser sig i mere krævende situationer: nogen trænger sig ind i køen, en bilist tuder, eller du får uretfærdig kritik på arbejdet. Nogle reagerer stadig roligt og respektfuldt – andre går straks til angreb.
Nyere forskning inden for personlighedspsykologi viser, at denne forskel ikke udelukkende afhænger af medfødt temperament. En bestemt gentagende vane fra vores hverdag spiller også en vigtig rolle – en vane der er synlig på skærme og i øretelefoner, men som normalt ignoreres, fordi den bare opfattes som “underholdning”.
Venlighed set gennem Big Five-modellen
Psykologer undersøger personlighed blandt andet ved hjælp af den såkaldte femdimensionsmodel, bedre kendt som Big Five. En af dens dimensioner er agreeableness – på dansk: venlighed eller imødekommenhed. Personer med høj score her beskrives typisk som varme, empatiske, samarbejdsvillige og tilbøjelige til at gå på kompromis for at bevare relationer.
Ved lav imødekommenhed optræder mistro, rivalisering og følelsesmæssig kulde oftere. Denne egenskab er relativt stabil, men den virker ikke i et tomrum. Den reagerer på omgivelserne – herunder den kultur, vi dagligt forbruger.
Forskning indikerer, at usædvanligt venlige personer filtrerer deres underholdning, så den styrker varme, empati og solidaritet frem for vrede eller fjendtlighed. Film, serier og musik fungerer som en følelsesmæssig diæt. Nogle nærer sig med produktion fuld af vold og hån, andre søger historier, der aktiverer medfølelse og en følelse af samhørighed. Med tiden sætter disse valg sig i psyken og fremmer en bestemt stil at reagere på andre mennesker på.
Hvordan virkelig venlige mennesker vælger underholdning
Psykologen Eugene Mathes besluttede at undersøge, om imødekommenhed kunne “aflæses” ud fra foretrukken underholdning. Han tog udgangspunkt i den opfattelse, at mennesker instinktivt søger emotioner, der svarer til deres personlighed. Introverte på én måde, ekstroverte på en anden, angste personer på en tredje – og hvad med usædvanligt hjertelige mennesker?
I to studier med studerende udfyldte deltagerne først en personlighedstest, der målte graden af imødekommenhed. Derefter skulle de opremse deres yndlingssange, -film og -serier – dem de gerne vender tilbage til igen og igen. For hvert enkelt titel vurderede de, i hvilken grad det pågældende indhold fik dem til at føle sig:
- mere kærlige og omsorgsfulde
- følelsesmæssigt neutrale
- mere irriterede, fjendtligt stemte eller aggressive
Resultatet var slående klart. Jo højere imødekommenhed, desto oftere fremkaldte yndlingsindholdet bløde, prosociale følelser: varme, rørelse, medfølelse, lyst til at hjælpe. Personer med lav imødekommenhed indrømmede oftere, at deres foretrukne film eller sange nærede vrede, foragt, en følelse af overlegenhed eller ren kampgejst.
De mest venlige deltagere i undersøgelsen undgik produktioner, der glorificerede vold, ydmygelse og vedvarende konflikt. I stedet valgte de indhold, der gjorde det lettere at være blød over for andre. Det drejede sig ikke udelukkende om lette romantiske komedier. I deres repertoire optrådte også drama og thrillere – men med stærk vægt på forandring, forsoning eller retfærdighed, ikke “tilfredsstillelse” over andres ulykke.
Hvad gode mennesker typisk ser og lytter til
Det handler altså mere om den følelsesmæssige tone end om en streng genre. Du kan sagtens se en krimiserie, der samtidig sætter gang i eftertanken om konsekvenserne af vold. Du kan også tænde for en komedie, der nærmest er bygget op om spot og grusomhed over for svagere.
Forskerne tilbyder en simpel test, der kan afsløre noget om dig selv. Det tager kun ti minutter og kræver lidt ærlighed. Vælg tre sange, tre film og tre serier, som du ville kunne vende tilbage til i det uendelige. Notér ved hver enkelt, hvordan du har det bagefter: mere blød og åben, ligeglad, eller måske ophidset og irriteret.
Se på helheden og tæl op, hvad der er mest af: varme og imødekommenhed, eller spænding og fjendtlighed. Et godt skridt er også at spørge dig selv, om du efter et par afsnit af en given produktion har lyst til at kramme dine nærmeste – eller snarere til at gå ind i skænderier, bevise din ret og provokere. Denne subtile effekt bliver ofte tydelig først, når man bevidst retter opmærksomheden mod sine egne følelser.
Din liste over “comfort movies” og de playlister, du tyer til på dårlige dage, fungerer som et spejl. De viser, hvilke følelsesmæssige tilstande du kan lide at opretholde i dig selv. Hvis du ser en overvægt af indhold, der fremmer kynisme eller aggression, betyder det ikke, at du er et dårligt menneske. Det tyder snarere på, at dine følelsesmæssige vaner trækker i en retning, der kan gøre venlighed sværere.
Sådan sammensætter du bevidst en mediediæt, der styrker venlighed
Psykologer foreslår, at du i nogle dage betragter dine underholdningsvalg som et eksperiment. Det handler ikke om censur, men om proportioner. I løbet af en uge kan du prøve at:
- øge andelen af film og serier, hvor omsorg, samarbejde og tilgivelse dominerer
- vælge musik, der beroliger og bringer dig tættere på andre mennesker frem for at nære vrede
- begrænse ekstremt brutalt eller kynisk indhold – særligt om aftenen lige inden sengetid
- se dokumentarer om historier om solidaritet og hjælp til andre
- foretrække produktioner med dybe karakterer frem for flade karikaturer
- søge historier om forandring frem for hævn
I denne periode er det værd at observere to ting: dit generelle humør i løbet af dagen og den måde, du reagerer på småfrustrationer – en forsinket bus, andres små fejl, konflikter derhjemme. Hos mange mennesker opstår der efter blot nogle få dage større rum til tålmodighed, og det bliver lettere at slippe småting.
Hvorfor virker det så stærkt?
Hjernen tager fiktion overraskende seriøst. Når du ser en scene med ydmygelse eller vold, aktiveres de samme områder i baggrunden, der er ansvarlige for ægte følelser. Daglig indtagelse af vrede og foragt bevirker, at disse nervebaner bliver stadig mere betrampede.
Omvendt træner historier om forsoning, støtte og omsorg andre reaktioner: at standse op, at forstå, at søge kompromis. I praksis betyder det en større sandsynlighed for, at du næste gang i stedet for at snerre ad kassemedarbejderen eller “gengælde” med horn i trafikken ganske enkelt trækker vejret og går videre med din dag.
En bevidst korrektion er overraskende enkel. Du kan eksempelvis indføre en regel: efter en hård dag vælger du en film, der efterlader dig med håb, og ikke bare en følelse af, at “alle er håbløse”. Eller du erstatter en del af din spilleliste med aggressivt budskab med musik, der fremkalder taknemmelighed, sentimental nærhed og samhørighed.
Venlighed er også de daglige mikrovalg foran skærmen
Testen med dine yndlingstitler erstatter ikke en ordentlig personlighedsundersøgelse, men den giver et værdifuldt pejlemærke. Ser du en overvægt af indhold, der fremmer kynisme eller aggression hos dig selv, er du ikke nødvendigvis et dårligt menneske. Det viser snarere, at dine følelsesmæssige vaner bevæger sig i en retning, der kan gøre det vanskeligere at være venlig.
Med tiden summerer sådanne små valg sig til et nyt reaktionsmønster. Og jo oftere din aftensening slutter med varme frem for knyttede næver, desto lettere overfører du denne holdning til relationer med levende mennesker – derhjemme, på arbejdet eller på gaden. Det er værd at spørge sig selv indimellem: hjælper det, jeg ser og lytter til, mig med at blive det menneske, jeg ønsker at være?
