Når et klik fra en kuglepen kan ødelægge din koncentration fuldstændigt
Hvis du bliver irriteret over lyden af en ske mod en porcelænskop eller en kollega der trommer med fingrene, betyder det ikke at du er oversensitiv. De nyeste forskningsresultater tyder faktisk på, at din hjerne muligvis arbejder hurtigere og mere effektivt end de flestes.
Et voksende antal studier viser, at måden vi reagerer på omgivelsernes stimuli fortæller langt mere om os end en klassisk IQ-test. Det der ofte opfattes som en svaghed eller neurotisk adfærd, viser sig at hænge tæt sammen med intelligens over gennemsnittet og høj kreativitet. Og det gælder særligt reaktioner på støj.
Hvad forskere fra Northwestern University fandt frem til
Forskere fra Northwestern University i Illinois gennemførte en omfattende undersøgelse, der afslørede en fascinerende sammenhæng. Mennesker der har svært ved at ignorere lydlige stimuli, udviser ofte højere kreativitet og intelligens over gennemsnittet. Der er altså ikke tale om en forstyrrelse, men snarere om en anderledes måde at bearbejde information på.
Forskerholdet fra Illinois analyserede adfærd og svar fra over hundrede deltagere, som løste opgaver der krævede kreativ tænkning. Deltagerne gennemgik blandt andet tests med fokus på såkaldt kreativ fluency — evnen til at generere mange originale løsninger på kort tid.
Parallelt hermed vurderede forskerne, hvordan deltagernes hjerner håndterede filtrering af stimuli. Testpersonerne hørte forskellige lyde og signaler, som i teorien burde ignoreres. Det viste sig, at de personer der scorede højest i kreativitetstestene, havde sværere ved at lukke af for disse stimuli.
Forskerne påpegede desuden, at mange kendte skabende personligheder — fra videnskabsfolk til forfattere — anvendte forskellige metoder til lyddæmpning, som ørepropper, for at kunne arbejde i ro. Ikke fordi de var psykisk svage, men fordi deres hjerner registrerede flere informationer end andres.
Det er ikke din fejl — det kan være en gave
Forestil dig denne situation: du sidder på en café og forsøger at arbejde, læse eller bare koncentrere dig. Pludselig lægger du mærke til:
- skeer der klirrer mod porcelænskoppar
- høj samtale ved det næste bord
- en melodi fra højttalerne som ingen andre tilsyneladende opfanger
- gentagne klik fra en kuglepen
Alle andre ser ud til at være fuldstændig ligeglade. Men du mærker, hvordan din koncentration smuldrer, spændingen stiger, og du har lyst til bare at forlade stedet. I et sådant øjeblik er det nemt at tro, at der er noget galt med dig.
Undersøgelsen fra Northwestern University fra 2015 viser imidlertid, at vanskeligheder med at ignorere lydstimuli ofte ledsager kreativitet over gennemsnittet og højere intelligens. Forskerne kaldte dette fænomen for et utæt sensorisk system. Kort sagt slipper hjernen flere omgivende informationer igennem og filtrerer dem ikke så aggressivt som hos de fleste mennesker.
Hvorfor den intelligente hjerne opfanger mere
Nøglen ligger i den måde vores hjerne sorterer indkommende information på. Hos nogle fungerer filteret som en streng vogter: kun det absolut nødvendige lukkes ind, resten skubbes i baggrunden. Det sætter dem i stand til at fungere uden større udmattelse i et støjende kontormiljø eller et indkøbscenter.
Hos andre er filteret betydeligt mere åbent. Til bevidstheden når:
- samtaler fra den anden side af rummet
- ændringer i en kollegas stemmetone
- lysstofrøret der blinker svagt
- tikken fra et vægur
- raslen af papirer
- summen fra en computer
- en fjern sirene
- fodtrin ude på gangen
En person med højere sensorisk sensitivitet registrerer flere detaljer. Det er ganske vist udmattende, men giver samtidig et kraftfuldt råmateriale til kreativ sammenkædning af fakta. Den forsker der ledede projektet, understregede, at sådan en gennemtrængelighed i det sensoriske system kan fremme dannelsen af originale associationer. Når et bredt spektrum af signaler når bevidstheden, øges chancen for, at hjernen kobler elementer sammen, som de fleste mennesker aldrig ville forbinde med hinanden.
Frastødende lyde, blinkende lys og en skjult fordel
Forskningsresultaterne er ret klare: hvis du hurtigt bliver udmattet af at arbejde i et åbent kontorlandskab, ikke kan tåle baggrundsmusik mens du arbejder, eller bliver forstyrret af naboernes lyde gennem væggen, er det overhovedet ikke et tegn på manglende robusthed.
Tit er det præcis det modsatte. Øget følsomhed over for lyde, lys eller menneskemængder kan gå hånd i hånd med:
- evnen til ekstraordinær koncentration under de rette betingelser
- lettere opfangning af nuancer der undgår andres opmærksomhed
- et rigt indre liv og tilbøjelighed til refleksion
- et højt niveau af kreativitet i arbejde, kunst eller hverdagslivet
Forskerne understreger, at nøglen ikke er selve ubehaget, men den måde hjernen bearbejder det der kommer ind. En højt sensitiv person bliver hurtigere overbelastet, men opfanger også hurtigere detaljer og sammenhænge.
Sådan beskytter du en hjerne der arbejder mere intenst
Høj sensorisk sensitivitet giver altså visse fordele, men også konkrete udfordringer. En sådan hjerne kan nemt overbelastes. Heldigvis kan man arbejde ret effektivt med den. Det handler ikke om at hærde sig mod støj, men om at skabe betingelser hvor den sensitive hjernes fordel kan komme til udtryk.
Støjreducerende hovedtelefoner i et åbent kontorlandskab, i bytransport eller på en café kan gøre underværker. At arbejde i blokke frem for otte timer i kontorlarmen hjælper — det er nok at aftale nogle roligere tidsrum om dagen, hvis det er muligt. En personlig startritual som et par minutters stilhed, en simpel vejrtrækningsøvelse eller korte noter inden man starter på en opgave, virker også godt.
Bevidst valg af steder giver mening — på en restaurant sid langt fra højttalerne, på kontoret undgå de travle gange. Disse løsninger sigter ikke mod at kurere sensitiviteten. De hjælper snarere med at udnytte hjernens stærke side — evnen til dyb analyse og kreativ tænkning — uden konstant kamp mod overstimulering.
Hvornår sensitiviteten begynder at blive et reelt problem
Grænsen mellem almindeligt ubehag og et problem der kræver støtte, kan være tynd. Det er værd at holde nøjere øje med sin reaktion, hvis:
- du undgår de fleste sociale sammenkomster fordi støjen giver dig fysisk smerte
- du føler at du efter et par timer blandt mennesker har brug for en hel dag til at komme dig
- enhver pludselig lydændring udløser angst eller raseri
- du ikke kan holde ud at være i et supermarked i mere end ti minutter
En sådan tilstand kan skyldes selve sensitiviteten, men kan også optræde sammen med angst, depression eller udbrændthed. I så fald er en samtale med en psykolog eller psykiater ganske enkelt en investering i eget velbefindende og helbred.
Intelligens er mere end en IQ-test
Kulturhistorien har i årevis fremmet billedet af geniet der arbejder midt i fuldstændigt kaos, lader sig sjældent forstyrre, og hvem strålende ideer bare dukker op for. Forskning i sensorisk sensitivitet viser en helt anden side af sagen.
Hos mange særligt skarpe og kreative mennesker arbejder hjernen intenst, men kræver stilhed og begrænsning af stimuli for at gøre det. Det er derfor værd at ændre narrativet: i stedet for at skamme sig over at støj trætter dig, er det bedre at betragte det som feedback fra dit eget nervesystem.
Hvis høj sensitivitet hos dig ledsages af hurtig indlæring, hurtig sammenkædning af fakta eller en tilbøjelighed til utraditionelle løsninger, peger meget på at der er alt i orden med din intelligens — måske endda mere end gennemsnittet.
For mange mennesker kan dette være det første incitament til at se anderledes på sin daglige irritation. I stedet for for enhver pris at forsøge at vænne sig til støjende omgivelser, er det sommetider klogere at indrette dem efter egne behov. En intelligent hjerne der har sikret sig de rette arbejdsbetingelser, kan returnere denne omsorg med renter — i form af bedre idéer, mere præcise beslutninger og større tilfredshed med det du gør hver eneste dag.
