Når europæiske ledere samles, er det ofte i lande med komplekse udfordringer. Et af disse lande, Moldova, nærer en dyb drøm om at blive en del af EU, men en separatistisk region med stærke bånd til Rusland står som en markant forhindring.
Landet er delt af floden Dnjestr, som lægger navn til udbryderrepublikken Transnistrien. Denne deling er kernen i en årtier lang konflikt, der nu får fornyet opmærksomhed i Europa.
Moldovas ambition om EU-medlemskab er så stærk, at den er indskrevet i landets grundlov. Præsidenten har endda luftet tanken om en genforening med nabolandet Rumænien for at fremskynde processen. Men vejen er brolagt med udfordringer, hvoraf den største er den russiske indflydelse i regionen.
Europas blik vender mod Moldova
Den seneste tid har der været øget diplomatisk aktivitet i Moldovas hovedstad, Chișinău. Blandt andet har flere europæiske ministre besøgt landet for at styrke båndene og signalere støtte til landets pro-europæiske kurs.
Under præsident Maia Sandu har Moldova i de seneste fire år aktivt bevæget sig tættere på EU, en proces der er accelereret markant siden krigen i nabolandet Ukraine brød ud. En folkeafstemning i 2024 bekræftede flertallets ønske om EU-medlemskab, på trods af forsøg på russisk indblanding.
En trussel fra øst og en hånd fra vest
Fra Moldovas perspektiv er den østlige del af landet reelt under russisk kontrol, meget lig situationen i dele af Ukraine. Dette skaber store problemer for optagelsesforhandlingerne med EU, som er yderst forsigtige med at importere en frossen konflikt.
Mens EU lokker med medlemskab og tættere samarbejde, står truslen fra Rusland som en mørk skygge. Den verbale krig mellem Moldovas regering og det russiske udenrigsministerium kan potentielt eskalere, hvilket ville være en alvorlig krise for hele Europa.
Eksperter vurderer, at EU’s interesse i Moldova er markant forøget netop på grund af den ændrede sikkerhedssituation i regionen. Uden invasionen af Ukraine ville Moldovas EU-proces sandsynligvis ikke have været så fremskreden, som den er i dag.
Et lovløst område med stor korruption
Selvom Moldova opnåede status som EU-kandidatland i 2022, er der en fundamental forhindring: Landet har ikke fuld kontrol over sit eget territorium. EU kan og vil ikke optage et land, der inkluderer et russisk-styret område uden for centralregeringens kontrol.
Analytikere beskriver ofte Transnistrien som et lovløst område, præget af omfattende korruption og illegal handel med alt fra stoffer og våben til mennesker. Denne situation udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.
Der er grundlæggende to veje frem for Moldova. Den ene er at afskrive området og officielt anerkende, at det ikke længere er en del af landet. Den anden, og mere komplicerede, er at genvinde kontrollen og sikre grænserne.
Vejen mod EU-medlemskab
Moldova ansøgte om EU-medlemskab i 2022, blot få uger efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. Samme år fik de tildelt officiel kandidatstatus. De formelle forhandlinger har dog ladet vente på sig, blandt andet på grund af blokeringer fra Ungarn.
For nylig har der dog været positive signaler fra EU’s side, med håb om at forhandlingerne snart kan indledes. Der er endda forslag om at fordoble den forsvarsstøtte, EU yder, så Moldova bedre kan modstå russisk aggression.
Spændinger ved grænsen
Transnistrien huser russiske soldater, og Rusland tøver ikke med at true med magtanvendelse for at “beskytte” de mange indbyggere i regionen, som har russisk statsborgerskab. Dette er en retorik, som vækker bekymring, da den minder om den, der blev brugt op til invasionen af Ukraine.
Frygten for krig har været mærkbar i Moldova siden 2022. Samtidig holder Ukraine et vågent øje med sin sydvestlige grænse. Det ukrainske forsvar har forstærket grænsebeskyttelsen mod Transnistrien af frygt for, at Rusland kunne åbne en ny front derfra.
Et land delt af en flod
Moldovas militær er beskedent og har ikke været i kamp, siden Transnistrien rev sig løs i 1992. I over 30 år har floden Dnjestr fungeret som en uofficiel grænse mellem en primært rumænsk-talende del, der ser mod Europa, og en russisk-talende del, der orienterer sig mod Rusland.
Denne historiske og kulturelle deling er roden til problemet. For enhver suveræn stat er det fundamentalt at have kontrol over sit territorium og sin befolkning. Ifølge international ret har Moldova krav på de grænser, landet blev grundlagt med. Derfor anerkender ingen lande – ikke engang Rusland – officielt Transnistriens selvstændighed.
En trængt økonomi lægger pres på
Konflikten er ikke væbnet som i Ukraine. Der udveksles varer, ikke skud, over floden. Selvom valuta, sprog og flag skifter, når man krydser grænsen, foregår det fredeligt. Mange indbyggere i Transnistrien er desuden en integreret del af det moldoviske samfund.
Krigen i Ukraine har dog ramt Transnistriens økonomi hårdt, og Moldova bruger nu økonomiske midler til at lægge pres på regionen. Nye skatter og afgifter på varer fra udbryderregionen er en del af de reformer, der skal bringe Moldova tættere på EU, men som af separatisterne beskrives som en økonomisk blokade.
Præsident Sandus store opgave er at balancere disse reformer og fastholde kursen mod Europa, mens hele kontinentets udenrigsministre nu retter opmærksomheden mod hendes land.
