Sprængte urtepotter, sort folie og tomme jordposer – kender du det?
Revnede urtepotter, sorte folier og brugte poser fra plantejord – lyder det bekendt? En havemand besluttede sig for at gøre op med det og skabte gradvist en have helt uden plastik ved klogt at erstatte tingene, efterhånden som de slidte op.
Økologiske tomater i smukke bede, men omgivet af smuldrende plastikbeholdere, sorte folier og brugte jordposer. På et tidspunkt gik det op for ham, at det var absurd. Beslutningen var klar: en have uden plastik – langsomt, uden at smide alt ud på én gang, men ved fornuftigt at erstatte det, der var udtjent.
Plastikbeholdere og emballage hører til de største udfordringer i moderne havebrug. Forskere advarer om, at de fleste almindelige urtepotter og folier ender på lossepladsen efter én til to sæsoner, hvor de nedbrydes i årtier. Eksperter i bæredygtigt landbrug understreger samtidig, at der findes velafprøvede alternativer, som fungerer bedre og ikke belaster miljøet.
Hvor starter man – urtepotter og jord uden plastik
Det letteste er at starte med det, der springer mest i øjnene: dyrkningsbeholdere. Typiske sorte urtepotter og mini-drivhuse af kunstmateriale er reelt engangsartikler i forklædning. De revner, blegner og ender i skraldet efter én eller to sæsoner.
I den omtalte have blev de erstattet med to typer beholdere. Terrakottapotter ånder, overopheder ikke rødderne og holder i mange år. Trækasser af ubehandlet, genbrugstræ er lavet af gamle brædder, rester fra renovering eller opbrudte paller.
Terrakotta er porøst, så luft og fugt cirkulerer frit, og rødderne rådner ikke så let som i plastik. Planter i sådanne beholdere vokser langsommere, men udvikler et tættere og sundere rodsystem. Træet nedbrydes med tiden – men det er ikke en ulempe. Det ender i komposten, og i stedet kommer et nyt element fra genbrug.
Sådan dyrker du frøplanter uden affald med en jordblokpresser og hjemmelavet blanding
Det andet store problem er poser med færdiglavet plantejord. Dyre, pakket i plastikfolie og med et indhold, der sjældent minder om rigtig frugtbar jord. Løsningen viste sig at være en hjemmelavet blanding tilberedt i haven af det, man allerede har ved hånden.
En hjemmeblanding til nul kroner laves af cirka 50 procent modnet kompost, 30 procent almindelig havejord og 20 procent løsnende tilsætning. Det hele sigtes gennem et fint si. Som løsnende materiale kan du bruge fint grus, sand, knust grenkompost eller meget fint bark.
Til såning er det nok at sigte blandingen gennem et si med ca. 5 millimeters masker. Frø i sådan et substrat spirer stabilt, og efter sæsonen går hele blandingen direkte i kompostbeholderen. Ingen plastik, intet affald.
En jordblokpresser er også et glimrende redskab til frøplanter – et simpelt værktøj, der former fugtigt jord til små blokke. Frøet lægges i midten, og den færdige blok placeres på en bakke eller i en trækasse. Når plantetiden kommer, skal der ikke trækkes noget ud af en beholder, for der er ingen. Hele jordblokken går i jorden, og resten komposteres.
Sort folie væk – naturlig mulch og karton mod ukrudt
Sorte folier på bedene er endnu et stort plastikproblem. De skal begrænse ukrudt og fordampning af vand, men med tiden revner og flækker de, og fragmenterne bliver liggende i jorden i årevis. Forskere inden for jordbundsbiologi advarer om, at mikroplastik fra disse folier påvirker jordens mikroorganismer negativt.
I den omtalte have blev folierne erstattet med to enkle lag. Det nederste lag består af brun karton uden blanke tryk og tape. Det øverste lag er et tykt lag organisk mulch – hø, halm, blade eller fine kviste.
Kartonen lægges direkte på jorden. Brug helst gamle forsendelseskasser uden farveprint og plasticelementer. Et sådant lag afskærer ukrudtet for lys. Efter et par uger er de fleste flerårige planter markant svækkede, og inden sæsonens afslutning er kartonen stort set forsvundet – bearbejdet af regnorme og mikroorganismer.
Kartonen erstatter ikke bare den sorte folie – den fungerer også som barriere mod ukrudt og den første portion organisk materiale til regnormene. Oven på kartonen lægges mulch, som afhængigt af omgivelserne kan bestå af:
- hø eller halm fra en nærliggende gård
- blade samlet om efteråret
- fintklippede kviste fra beskæring af træer og buske
- gammel kompost eller tørv
- græs fra plæneharvning
- savsmuld fra uhøvlet træ
- bark fra et lokalt skovbrugsanlæg
Brugte redskaber og vanding uden plastik
Haveslanger af PVC eller gummislanger med plastikbeslag hærder og revner med tiden. Forskere inden for bæredygtigt havebrug anbefaler at skifte til systemer baseret på keramiske beholdere eller porøse rør.
Olla er en traditionel keramisk beholder, der graves ned ved siden af planterne. Den fyldes med vand, som langsomt siver gennem væggene ud til rødderne. Et sådant system fungerer uden strøm, uden pumper og uden meter på meter plastikslanger. Kun de planter, der faktisk har brug for vand, bruger det.
For mindre redskaber som skovle, greb eller river gælder en simpel regel: et kvalitetsredskab i metal med træskaft holder flere årtier. Billige plastikredskaber knækker efter én sæson og ender som affald. Investeringen i ordentligt værktøj betaler sig – både økonomisk og miljømæssigt.
En enkel vej tilbage til en have, der ikke spilder noget
Overgangen til en have uden plastik handler ikke om en radikal forandring, men om gradvise skridt. Hvert udtjent element erstattes med et naturligt alternativ eller et genanvendt materiale. I stedet for nye plastikbeholdere bruger du keramik, træ eller metal.
Resultatet er en have, der producerer minimalt affald, fungerer i takt med naturens cyklusser og giver dig større tilfredshed. Planter i terrakottapotter eller trækasser ser simpelthen bedre ud end i revnede plastikurtepotter. Og hvad mere er – efter sæsonen sidder du ikke med en bunke affald til bortskaffelse, men kun kompost og materialer, du kan bruge igen. Er det ikke værd at prøve i din have?
