Psykologer skelner mellem 4 typer af voksne. Hvilken beskriver dig bedst

Vis meandmet.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj meandmet.dk til Google

Du har job, regninger og en lang liste af forpligtelser – og alligevel føler du dig ikke som en “rigtig voksen”?

Eksperter har i årevis gentaget det samme budskab: voksenlivet begynder ikke den dag, du fylder atten. Det handler langt mindre om dit CPR-nummer og langt mere om din personlighed, din måde at tænke på og de relationer, du indgår i.

Psykologer har identificeret fire overordnede typer af voksne. De fleste af os har træk fra alle fire, men typisk er ét profil markant dominerende.

Hvad er voksenhed egentlig set med psykologers øjne

I biologilærebøger er en voksen person ganske enkelt en, der er færdig med at vokse. I psykologien rækker den definition slet ikke til. Mennesker udvikler sig følelsesmæssigt og socialt hele livet – prioriteter ændrer sig, relationer skifter karakter, og måden vi håndterer stress på forandres løbende.

Forskning viser, at et stigende antal mennesker først føler sig ægte voksne omkring de tredive. Unge bor længere hos deres forældre, stifter familie senere og skifter job, så snart det ikke længere passer dem. De tydelige “overgangsritualer”, der tidligere symbolsk markerede indtoget i voksenlivet, er stort set forsvundet. Resultatet er, at mange mennesker føler sig fastlåst et sted mellem teenagerverdenen og den ansvarlige voksens verden.

At være voksen handler mindre om fødselsdato og mere om en måde at fungere på – forholdet til ansvar, følelser og frihed. Det drejer sig om, hvordan du tager konsekvenserne af dine valg, håndterer konflikter og oplever kontrol over dit eget liv.

Psykologer fra universiteter i Boston og London påpeger, at følelsesmæssig modenhed ofte først viser sig efter det femogtyveende leveår, når hjernen fuldfører udviklingen af den præfrontale cortex. Dette område styrer planlægning, selvkontrol og evnen til at overveje konsekvenser. Det forklarer, hvorfor mange føler sig “umyndige”, selv når omgivelserne forventer voksen adfærd af dem.

Forskerne har kortlagt fire grundlæggende profiler, der beskriver forskellige måder at opleve og udtrykke voksenhed på. Hver type har sine styrker og sine faldgruber, der påvirker arbejdsliv, parforhold og den overordnede tilfredshed med livet.

De fire profiler: fra “det store barn” til den overdrevent fornuftige

Den første type kalder eksperter for “det store barn”. Denne slags voksen flygter fra ansvar – nogle gange bevidst, oftere fuldstændig instinktivt. Der er en tydelig kontrast: alderen i pas og den følelsesmæssige alder er to helt forskellige kapitler.

Karakteristiske træk hos en sådan person er blandt andet:

  • vanskeligheder med at fuldføre det, man er begyndt på
  • problemer med at styre følelser og vredesudbrud
  • hyppige undskyldninger og undvigelse af sandheden for at slippe for konsekvenser
  • konstant behov for opmærksomhed og bekræftelse af egen betydning
  • stærke, impulsive beslutninger truffet i øjeblikkets hede
  • udskydelse af ubehagelige opgaver og afhængighed af andres hjælp
  • manglende evne til at opretholde langvarige forpligtelser i arbejde eller relationer
  • reaktiv adfærd frem for proaktiv planlægning

Denne adfærd kan slide på partnere, familie og kolleger. Og alligevel har “det store barn” også masser af trumfkort: spontanitet, naturlig nysgerrighed og en let evne til at glæde sig over de små ting. Det er ofte netop denne type, der kan aflæse en spændt stemning med et enkelt vittigt bemærkning.

Nøglen for denne profil: at lære at tage ansvar for sine beslutninger uden at slå letsindet og sans for sjov ihjel. Psykologer anbefaler, at personer med det dominerende “store barn”-profil starter med små, men konkrete forpligtelser – at betale regninger på en fast dag, at føre ét projekt til ende eller at planlægge en måned økonomisk på egen hånd. Voksne vaner skal vokse skridt for skridt frem for at erstatte glæden og friheden fuldstændigt.

Den evige teenager og hans uendelige energi

Den evige teenager har bevaret hele ungdommens energi. Han elsker intensitet, stærke oplevelser og højt tempo. Han lever af impulsen. Ofte er han sjælen i selskabet – åben, nysgerrig på mennesker, risikovillig og altid parat til nye erfaringer.

Prisen for konstant at køre på høje omdrejninger kan dog være høj. Der opstår:

  • fysisk og psykisk udmattelse efter perioder med intens underholdning
  • problemer med regelmæssighed – på arbejdet, med økonomi og i relationer
  • flugt fra svære samtaler og ubehagelige pligter
  • en følelse af, at “alle vil have noget af mig”, når begejstringen lægger sig og voksenlivets krav melder sig

Eksperter opfordrer sådanne mennesker til at begrænse stimuli. Færre fester, færre mennesker omkring sig og mere tid alene. En ensom gåtur, en dag uden telefon, en weekend uden planer – for den evige teenager lyder det skræmmende, men det er netop da, han kan høre sine egne virkelige behov.

Denne types energi er en enorm ressource, når den er rettet mod et klart defineret mål frem for spredt ud på snesevis af øjeblikkelige fornøjelser. Et simpelt redskab hjælper: en liste over konkrete, realistiske mål. Ikke “jeg vil leve sundere”, men “jeg går til træning tre gange om ugen”. Ikke “jeg ordner min økonomi”, men “jeg opretter faste betalinger og tjekker kontoen hver mandag”. For den evige teenager kan struktur blive en allieret – bare den ikke er for rigid.

Den voksne “fri og tilfreds” som det ideelle forbillede

Dette er den profil, børn taler om med beundring: “sådan vil jeg gerne være, når jeg bliver stor.” En person med denne type voksenhed oplever, at livet giver mening. Han har gennemgået barndom og ungdom relativt fuldt ud, haft tid til både sjov og fejltagelser. I dag kan han nyde voksenlivets fordele uden at sørge over, at “han gik glip af noget”.

En sådan person:

  • frygter ikke forpligtelser – ser dem som et naturligt element i livet
  • planlægger, men levner plads til spontanitet
  • sætter grænser i relationer uden at miste sin venlighed
  • engagerer sig i arbejde, familie eller hobbyer med en følelse af mening
  • har en sund overbevisning om, at han kan håndtere forhindringer

En person med denne profil oplever, at “glasset er halvt fuldt”, og dette perspektiv afspejles i modet i hans handlinger. Det handler ikke om fraværet af problemer, men om den måde, de opfattes på.

Forskere fra Harvard University fulgte en gruppe dimittender i fyrre år og fandt, at netop mennesker med denne profil viste den højeste grad af subjektiv lykke og den laveste forekomst af depressive lidelser. Den afgørende faktor var deres evne til at opfatte forandringer som muligheder snarere end trusler.

Den “alt for fornuftige og betænksomme” voksne og kontrolens byrde

Den sidste profil forbindes med voksenhed i klassisk forstand. En sådan person planlægger, forudser og tager ansvar – ofte ikke kun for sig selv, men også for andre. Han plejer stabilitet, undgår kaos og foretrækker at have styr på alt.

Det er en enorm styrke på arbejdet, i familien og i krisesituationer. Mange mennesker henvender sig netop til denne type voksen for råd, støtte eller et roligt blik på situationen. På længere sigt kan dette overdrevne ansvarssind dog også presse ham selv.

Hyppige udfordringer ved denne profil er blandt andet:

  • rigid fastholdelse af planen, selv når betingelserne har ændret sig
  • problemer med at hvile uden skyldfølelse
  • udsættelse af nydelse “til senere” – som aldrig kommer
  • undertrykkelse af spontane impulser, også i relationer
  • frygt for risiko, selv meget lille

Psykologer opfordrer sådanne personer til af og til at gøre noget udelukkende fordi det glæder dem – selv om det ikke har nogen “nyttig” funktion. Miniøvelser for den “alt for betænksomme” voksne kan for eksempel være at forlade hjemmet uden en gøremålsliste, en spontan udflugt midt i ugen eller at købe noget lille “uden grund”. Sådanne gennembrud hjælper med at genoprette kontakten til ens egen glæde uden at vælte hele det velorganiserede liv.

Sådan genkender du din dominerende voksen-profil

De fleste mennesker finder delvist sig selv i alle de beskrevne typer. Med tiden og erfaringen skifter blandingsforholdet. Det er værd at kigge ærligt på sig selv – med lidt nysgerrighed frem for dom.

Stil dig selv nogle spørgsmål: Hvad gør jeg, når der opstår en vanskelighed – flygter jeg, trækker jeg det ud, kaster jeg mig ud i handling, eller organiserer jeg straks en plan? Hvordan reagerer jeg på spontane forslag – glæder det mig, skræmmer det mig, eller tilpasser jeg dem til mine egne rammer? Hvad savner jeg mest i min hverdag – sorgløshed, energi, mening eller afslappethed?

Disse spørgsmål hjælper dig med at identificere, hvilken profil der dominerer hos dig lige nu. Læger fra Wiens Universitet anbefaler at føre en månedlig dagbog over reaktioner på hverdagssituationer – mønstre vil da vise sig af sig selv. Det handler ikke om diagnostik, men om selverkendelse, der kan føre til små men effektive forandringer.

Sådan arbejder du med din voksen-type i hverdagen

Den profil, der dominerer på et givet tidspunkt i dit liv, er ikke en dom. Det er snarere et øjebliksbillede af, hvordan du fungerer lige nu. Psykologer understreger, at målet ikke er fuldstændig forandring, men at finde balance.

Er du tættere på “det store barn”, indfør da små ansvarsritualer – faste sengetider, enkle huslige pligter, én opgave “fuldt ud” om dagen. Mærker du den evige teenager i dig, så arbejd på evnen til at holde pause: inden du siger ja til noget, tæl til ti indvendigt og kontroller, om det virkelig er det, du ønsker.

Er du den “frie” voksne, så hold øje med dine grænser – tag ikke alle projekter blot fordi du tror, at “det nok skal gå”. Dominerer den “alt for betænksomme” profil, så planlæg… manglen på planer. Markér tid i kalenderen, hvor du ikke skal noget og kan tillade dig lidt kaos.

De beskrevne typer afslører én ting til: voksenhed handler hverken om evig galskab eller konstant sammenbidning af tænderne. Den sundeste vej går et sted imellem – mellem barnets evne til at glæde sig over øjeblikket og den modnes færdighed i at håndtere konsekvenser.

Det er værd at stoppe op en gang imellem og spørge sig selv: hvilken slags voksen er jeg i dag, og hvilken vil jeg gerne være om nogle år? Selve denne refleksion sætter en forandringsproces i gang – ofte stille, men meget dybtgående. Det handler ikke om at tilpasse sig et stift mønster, men om at finde en form for voksenhed, hvor du føler dig som dig selv – med hele pakken af erfaringer, drømme og ufuldkommenheder.

Scroll to Top