Et gigantisk futuristisk projekt møder den hårde virkelighed
Det ambitiøse projekt om en futuristisk firkantet bygning i Riyadh er løbet ind i en mur af praktiske begrænsninger. Byggeriet af Mukaab blev standset efter de indledende jordarbejder, da regeringen begyndte at gøre regnskabet op over sine ambitioner og flytte penge hen imod mere profitable investeringer.
Mukaab er et af de mest spektakulære projekter under programmet Vision 2030. Saudi-Arabien annoncerede et nyt futuristisk centrum i Riyadh kaldet New Murabba, og netop denne bygning skulle stå i hjertet af det. Planen indebar en massiv sekskantet konstruktion med en sidelængde på 400 meter.
Ifølge planerne skulle der indvendigt opstå en fuldstændig lukket mikroverden med boliger, kontorer, hoteller samt underholdnings- og rekreationsfaciliteter – alt sammen under ét gigantisk tag. Myndighederne hævdede, at Mukaab ville kunne huse op til 400.000 mennesker, og at bygningens omfang svarede til cirka tyve Empire State Buildings. Det var meningen, at Mukaab skulle blive den største enkeltstående bygning, mennesket nogensinde har opført, og et nyt vartegn for Riyadh i en tid efter olien.
Oprindeligt var det forventet, at byggeriet ville være afsluttet omkring 2030 – præcis det tidspunkt, hvor Saudi-Arabien ønskede at præsentere de første spektakulære resultater af landets modernisering. Alle disse investeringer deler ét fælles mål: at forberede landet på en tid, hvor olie ikke længere er nogen garanti for velstand. Regeringen vil følge i fodsporene på Dubai, der satsede på turisme, ejendomme og serviceerhverv og dermed byggede en helt ny økonomisk model op fra grunden.
Byggeriet stoppet, deadline udskudt til 2040
Ifølge kilder citeret af Reuters blev arbejdet på Mukaab standset efter den indledende udgravningsfase. En enorm byggegrube til fundamentet er allerede gravet ud, men de efterfølgende faser – selve opførelsen af bygningen – skrider ikke frem som planlagt. Årsagen er enkel: økonomi.
Saudi-Arabien satte gang i en pakke af infrastruktur- og futurismeprojekter til en samlet værdi af cirka 925 milliarder dollars. Efter den første begejstring opstod spørgsmålet om, hvilke investeringer der faktisk ville give afkast, og hvilke der blot var kostbare visioner på reklamemateriale. Ifølge estimaterne er Mukaab ikke skrinlagt, men udskudt. Det nye arbejdsmål for færdiggørelse er nu sat til omkring 2040.
I praksis betyder det en forsinkelse på mere end ti år og en meget reel risiko for, at projektet løbende bliver beskåret, ændret eller direkte lagt i mølposen i en længere periode. Myndighederne leder nu efter besparelser og foretrækker at flytte midler derhen, hvor de politiske og økonomiske gevinster kan høstes hurtigere. Eksperter i regional økonomi understreger, at selv lande med enorme oliindtægter er nødt til at prioritere.
Prioriteterne: Expo 2030, VM i fodbold 2034 og turisme
Riyadh stræber efter at være vært for store internationale begivenheder og ønsker hurtigt at opbygge den infrastruktur, der kan tiltrække turister og investorer. I praksis betyder det en ændring i projekternes rækkefølge. Øverst på listen finder man nu disse investeringer:
- projekter tilknyttet Expo 2030, herunder byudvidelse, transportinfrastruktur samt nye messe- og konferencefaciliteter
- projekter der forbereder landet til VM i fodbold 2034, herunder stadioner og hotelkapacitet
- store turistkomplekser, eksempelvis underholdningszonen Qiddiya nær Riyadh
- udvidelse af lufthavne og øget kapacitet på flyruter til Europa og Asien
- opførelse af nye museer og kulturcentre for internationale besøgende
- modernisering af det eksisterende hotelnetværk i Riyadh og Mekka
Netop disse projekter skal sikre en hurtig tilstrømning af udenlandske gæster og opbygge landets image som et nyt center for turisme og underholdning i Mellemøsten. I den sammenhæng fremstår Mukaab mere som et imageprojekt end som en presserende nødvendighed. Analytikere fra Bloomberg Economics påpeger, at den saudiske regering er nødt til at vælge mellem prestige og konkrete resultater.
For udefrakommende iagttagere er beslutningen om at bremse Mukaab et signal om, at Vision 2030 er trådt ind i en mere pragmatisk fase. I stedet for at opstapele spektakulære visioner om futuristiske byer koncentrerer Riyadh sig om projekter, der hurtigt kan generere reel turistaktivitet og politiske gevinster – såsom store sportsbegivenheder eller verdesudstillinger.
New Murabba – det futuristiske bycentrum er kun halvvejs
Mukaab er en central del af visionen om New Murabba, et helt nyt centrum i Riyadh, der anslås at koste cirka 50 milliarder dollars. Planen omfatter en hel pakke af investeringer: stadion, museum, universitet, shoppingcentre, biografer og enorme fodgængerstrøg. Det planlagte museum skal indeholde samlinger af samtidskunst og historiske eksponater fra regionen.
Trods standsningen af arbejdet på selve “kassen” er ideen om New Murabba ikke forsvundet. Mere konventionelle bygningstyper – som et stadion eller boliger – tilpasser sig lettere skiftende budgetter og kan realiseres etapevis. Netop Mukaab, som det galskeste og dyreste element, er blevet det første offer for nedskæringerne.
Set fra beboernes perspektiv kan det betyde færre ekstreme arkitektoniske eksperimenter og større fokus på almindelig byinfrastruktur, serviceydelser og nye arbejdspladser. For byggefirmaer fra hele verden er det et signal om, at kontrakter i regionen vil blive mere selektive med øget pres på rentabilitet og tidsfrister. Formanden for den saudiske Public Investment Fund bekræftede for nylig den strategiske kursændring i retning af projekter med hurtigere tilbagebetalingstid.
Ikke kun Mukaab – også The Line er i problemer
Mukaab er ikke det eneste megaprojekt, der mister momentum. Saudi-Arabien har også sat farten ned på projektet The Line, en futuristisk lineær bebyggelse på 170 kilometer planlagt i ørkenen i Neom-området. Konstruktionen skulle skabe en smal, høj by-korridor med ultramoderne teknologi og minimalt klimaaftryk.
Ifølge lækkede oplysninger er investeringens omfang nu markant reduceret. I stedet for de fulde 170 kilometer kan der indledningsvis opstå blot et lille fragment. Omkostningerne viste sig så høje, at selv et land med gigantiske oliindtægter er nødt til at foretage korrektioner. Standsningen af Mukaab og begrænsningen af The Line viser, at de saudiske megaprojekter er trådt ind i en verificeringsfase: visioner møder regneark.
Til trods for dette tegner olien sig stadig for cirka 40 procent af Saudi-Arabiens BNP. Når prisen forbliver relativt lav, rækker budgetindtægterne ikke længere til megaprojekternes voksende omkostninger. Konsekvensen er, at man må vælge, hvilke visioner der er realistiske, og hvilke der kan udsættes til bedre tider. Økonomer fra Den Internationale Valutafond anbefaler den saudiske regering at udvise større budgetdisciplin.
Religiøs kontrovers: ligheden med Kaaba
Mukaab vakte stærke følelser i Saudi-Arabien ikke kun på grund af prisen. Mange pegede på bygningens form og symbolik. Den gigantiske firkantede konstruktion i Riyadh fik en del af befolkningen til at tænke på Kaaba – islams helligste sted i Mekka.
For en del troende var opførelsen af en monumental kommerciel kasse, der mindede om den hellige bygning, en provokation, der gik for langt. Kritikere talte om mangel på ærbødighed og overfladisk brug af religiøs symbolik. Myndighederne fastholdt konsekvent, at der blot var tale om en moderne arkitektonisk form, men debatten ebbede ikke ud. Striden om Mukaab afslørede, hvor vanskeligt det er i dette land at balancere mellem aggressiv modernisering og en religiøs tradition, der stadig præger de sociale stemninger dybt.
Nogle islamiske lærde fra universitetet i Medina udtrykte offentligt bekymring over kommercialiseringen af hellige symboler. De sociale medier i Saudi-Arabien var fyldt med debatter om, hvorvidt moderne arkitektur kan eller bør anvende former, der minder om religiøse bygninger. Denne kontrovers bidrog til det politiske pres på regeringen om at revurdere projektet.
Hvad betyder standsningen af Mukaab for den videre modernisering
Eksemplet med Mukaab er værd at følge som en lektion i håndtering af ambitioner på statsligt niveau. Når en regering forsøger at springe over flere årtiers udvikling på blot få år, er korrektioner uundgåelige. Nogle investeringer beskæres, andre fryses ned, mens atter andre kører for fuld kraft, fordi de er bundet op på internationale forpligtelser.
Det viser, at selv med næsten ubegrænsede finansielle ressourcer har en fornuftig prioritering og udvælgelse af projekter stadig enorm betydning. Man kan med rette spørge, om den arabiske vision om smarte byer i ørkenen vil overleve mødet med den økonomiske virkelighed – eller om den vil ende som et evigt tilbagevendende punkt på reklamefolderne.
