De seneste analyser peger mod en markant forandring i det tropiske Stillehav
Oceanografer og meteorologer verden over registrerer nu en pludselig vending i det tropiske Stillehav. Den kolde ENSO-fase svækkes hurtigere end forudset, og stigende vandtemperaturer baner vejen for en tilbagevenden af El Niño allerede i 2026.
For mange regioner på kloden kan det betyde markante ændringer i nedbørsmønstre, tørke og endnu en bølge af rekordhøje temperaturer. Det tropiske Stillehav gennemgår en transformation, der vil påvirke vejret på alle kontinenter. Bag denne udvikling ligger svækkede passatvinde og en ophobning af varme under havoverfladen.
Eksperter fra internationale klimacentre følger temperaturudviklingen i den ækvatoriale del af Stillehavet med stigende bekymring. Den to år lange kolde fase fungerede som en bremse på den globale opvarmning – men denne effekt er nu ved at forsvinde hurtigt. For landmænd i Peru såvel som plantageejere i Indonesien betyder det, at de må forberede sig på markant anderledes vilkår.
Hvad sker der i Stillehavet: den kolde fase viger for opvarmning
I omtrent to år dominerede en kold ENSO-fase det tropiske Stillehav og virkede som en mild dæmper på de globale temperaturer. Denne bremseeffekt er nu næsten fuldstændigt forsvundet. Data fra slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026 viser en hastig opvarmning af vandmasserne i havets ækvatoriale zone.
Verdensmeteorologisk Organisation under FN registrerede, at Stillehavets overflade i den ækvatoriale zone i december 2025 stadig var cirka 0,8 °C koldere end gennemsnittet. Allerede en måned senere var forskellen faldet til blot 0,3 °C. Et så hurtigt spring mod neutrale temperaturer er et klart signal om, at den kolde fase svækkes langt tidligere end ventet.
Prognoserne peger på en sandsynlighed på cirka 60 til 70 procent for en neutral ENSO-tilstand i foråret 2026 – og det er typisk forværslet til en senere overgang til El Niño. Bag denne forandring ligger primært svækkede passatvinde, de bestandige vinde der blæser fra øst mod vest i ækvatorområdet.
Når passatvindene er kraftige, holder de koldere vand ved overfladen i den østlige del af Stillehavet. Når de svækkes, får varmere vandmasser fra de dybere lag mulighed for at trænge frem og gradvist dække større og større havflader. Målebøjer spredt ud over hele det tropiske Stillehav registrerer denne proces i realtid.
Varmt vand under overfladen driver systemet mod El Niño
Et af de vigtigste signaler på et kommende El Niño er temperaturændringer under havoverfladen. Fra januar 2026 har måleinstrumenter registreret markant varmere vandmasser, der bevæger sig østpå mod Sydamerika. Disse såkaldte “undervands-varmereservoirer” stiger gradvist mod overfladen.
Når de når frem til den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav, kan de udløse den klassiske El Niño-mekanisme. Vand der er varmere end normalt over et enormt havområde begynder at påvirke den atmosfæriske cirkulation markant. Forandringen er ikke lokal – den påvirker vejret fra Australien over Afrika til Amerika.
Internationale forskningscentre inden for klima, herunder specialiserede universitetsinstitutter, registrerer en stigende sandsynlighed for, at en sådan fuldstændig overgang til El Niño vil finde sted i anden halvdel af 2026. Forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration og European Centre for Medium-Range Weather Forecasts følger de samme tendenser.
To tredjedeles chance for El Niño inden udgangen af 2026
De aktuelle numeriske prognoser er bemærkelsesværdigt enstemmige. Centre der specialiserer sig i ENSO-forudsigelser vurderer, at sandsynligheden for El Niño i perioden juli til september 2026 allerede overstiger 60 procent. For perioden august til oktober stiger den til næsten 70 procent.
Synoptikere gør opmærksom på, at forårssæsonen længe har været betragtet som en “vanskelig” periode for ENSO-forudsigelser. Mellem marts og juni opfører hav-atmosfære-systemet sig usædvanligt ustabilt, hvilket reducerer modellernes præcision. På trods af denne fejlbarriere peger størstedelen af de tilgængelige simuleringer i samme retning – mod en opvarmende fase.
Forskerne forventer, at det kommende El Niño snarere vil være svagt eller moderat, og de betragter scenariet med en ekstremt kraftig episode på linje med rekordårene som usandsynligt. Hvad der stadig er et åbent spørgsmål, er fænomenets styrke – og af den afhænger omfanget af konsekvenserne for nedbør, hedebølger og storme i forskellige dele af verden.
Institutioner som Climate Prediction Center og Australian Bureau of Meteorology opdaterer løbende deres modeller. Præcisionen af disse forudsigelser er forbedret markant de seneste år takket være et tættere netværk af målebøjer i Stillehavet og mere kraftfulde computere til klimasimuleringer.
Sådan ændrer El Niño vejret rundt om i verden
El Niño er ikke et “lokalt” fænomen begrænset til ét ocean. Det store område med varmere vand over det ækvatoriale Stillehav fungerer som en gigantisk varmeovn, der omstiller den globale atmosfæriske cirkulation. Konsekvenserne mærkes på næsten alle kontinenter.
Den enorme varmtvandsmasse frigiver enorme mængder energi til atmosfæren. Denne energi driver ændringer i vindstrømmene i de øvre luftlag, hvilket påvirker nedbørs- og temperaturmønstre over hele kloden. For millioner af mennesker betyder det konkrete forandringer – fra kornhøster til elregninger.
- Sydamerika (vestkyst) – normalt mere intense nedbørsmængder, hyppigere lynoversvømmelser og jordskred
- Sydøstasien og Australien – tilbøjelighed til tørke, højere risiko for skov- og steppebrand
- Østafrika – i mange El Niño-episoder er der registreret forstærket nedbør, hvilket ændrer afgrødeplaner og infrastruktur
- Tropisk Atlanterhav – svækkede orkansæson på grund af kraftigere vertikal vind, der “river” opståede cykloner fra hinanden
- Østlige Stillehav – øget orkan- og tropisk stormaktivitet ud for Amerikas kyst
- Indien og nabolande – ofte svagere monsunnedbør og problemer med vandforsyning
- Brasilien – tørke i de nordlige områder, indvirkning på kaffe- og sukkerrørsproduktion
Landmænd i Peru eller Ecuador regner typisk med bedre høst takket være øget nedbør. Samtidig kæmper indonesiske plantageejere og filippinske beboere oftere med regnmangel, tomme reservoirer og problemer med drikkevandsforsyningen. For risavlere i den thailandske Chao Phraya-delta kan vandmangel betyde tabet af en hel sæson.
Orkansæsonen 2026 under lup
Den kommende vending mod El Niño interesserer også meteorologer, der følger atlantiske orkaner. Historien viser, at vindene i de øvre atmosfærelag over Atlanterhavet forstærkes under episoder af denne ENSO-fase og skaber kaos i strukturerne af opståede tropiske storme.
Resultatet er typisk, at orkansæsonen i Atlanterhavet bliver roligere: færre storme når op på status som kraftige orkaner, og det samlede antal navngivne cykloner falder. For USA og dele af Caribien kan det betyde en vis lettelse efter år med øget aktivitet. Til gengæld vokser risikoen for voldsomme fænomener på den østlige Stillehavsside, hvor varmt vand fremmer stormudvikling.
Byer som Miami, New Orleans og Houston kan opleve en relativt rolig sæson. Omvendt står kystområder i Mexico, Mellemamerika og den vestlige kyst fra Californien til Costa Rica over for større fare. National Hurricane Center i Miami er allerede begyndt at justere sine langsigtede prognoser.
Rekordvarme på trods af den kolde fase – hvad betyder det for fremtiden?
Den mest bekymrende tråd handler om forbindelsen mellem de naturlige ENSO-cyklusser og den langsigtede globale opvarmning. Januar 2025 indskrev sig i målehistorien som den varmeste januar i instrumentelle data – og det på trods af, at den kolde fase stadig dominerede Stillehavet.
Teoretisk set burde den kolde fase sænke planetens gennemsnitstemperatur med cirka 0,1 til 0,2 °C. I praksis viste sig effekten at være alt for svag til at forhindre rekorder. Det betyder, at det globale klima allerede er opvarmet så meget af drivhusgasser, at ikke engang en midlertidig “kold episode” vender trenden tilbage – den dæmper den blot minimalt.
I denne situation tilføjer tilbagevenden af El Niño i 2026 endnu en mursten. Fænomenet øger statistisk set den globale temperatur med yderligere tiendedele af en grad. Kombineret med den fortsatte baggrundsoporvarmning forventer forskerne, at 2026 kan matche de varmeste år i målehistorien eller overgå dem. Klimaforskere fra Goddard Institute for Space Studies og Met Office i Exeter er enige om dette scenarie.
Havet som varmeopbevaring har sine grænser
Størstedelen af den overskydende varmeenergi, som drivhusgasserne genererer, ender i havene. De bremser foreløbig en endnu hurtigere stigning i temperaturer på landjorden. Men det fungerer som en langsigtet opladning af et gigantisk batteri.
Det varme vand i troperne driver stadig kraftigere fænomener: mere intense regnskyl, mægtigere cykloner og længere hedebølger på fastlande, der støder op til havene. Jo mere energi havet ophobes, desto større “last” overføres til atmosfæren under efterfølgende El Niño-episoder. Hver ny varm cyklus over Stillehavet starter fra et højere grundtemperaturniveau end den foregående.
De koldere faser udligner i stigende grad ikke opvarmningstrenden. Forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution har fastslået, at havene absorberer omkring 90 procent af den overskydende varme fra drivhuseffekten. Denne kapacitet er dog ikke uendelig og viser sig allerede nu – i form af stigende havniveauer, surere vand og ændrede forhold for havlivet.
Hvad betyder det for Danmark og Europa?
Europa, herunder Danmark, ligger langt fra det tropiske Stillehav, så ENSOs indvirkning er her snarere indirekte. Alligevel ledsages en serie af intense El Niño-episoder normalt af højere gennemsnitstemperaturer også på vores kontinent. For Danmark kan det betyde endnu en meget varm sommer og øget risiko for langvarige tørkeperioder afbrudt af voldsomme tordenstorme.
Samtidig bliver milde vintre stadig hyppigere, hvilket påvirker landbrug, skovbrug og energisektoren. Vinproducenter i Sydeuropa registrerer gradvise forskydninger i vegetationsperioden, mens rapsavlere kæmper med vandmangel i kritiske vækstfaser. Vandforsyningsselskaber og vandressourceforvaltere må justere deres vandforvaltningsplaner i overensstemmelse hermed.
Signalet om en mulig tilbagevenden af El Niño i 2026 udnyttes allerede nu af analytikere i energiselskaber, vandforvaltere og beredskabstjenester. For dem er et forspring på flere måneder en mulighed for at planlægge lagre, modernisere infrastruktur eller revidere kort over oversvømmelses- og brandrisikoer. Danmark kan drage fordel af disse prognoser i planlægningen af tiltag mod både tørke og oversvømmelser.
Hvorfor bør den almindelige borger følge ENSO-prognoser?
Selv om betegnelserne for ENSO-faserne lyder tekniske, afspejler de sig i praksis i noget meget jordnært: fødevarepriser, energiomkostninger og adgang til vand. Svagere høst i Asien kan drive ris- og sojapriserne op, oversvømmelser i Sydamerika påvirker markedet for kaffe og sukker. En roligere orkansæson i Atlanterhavet påvirker sikkerheden i olie- og gasinfrastrukturen.
I mange lande er diskussionen om det kommende El Niño ikke længere kun et emne for klimaforskere – det er et element i den økonomiske planlægning. For borgere i Danmark er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse af, at stigende globale temperaturer og naturlige cyklusser som ENSO virker sammen. Hver varm episode over Stillehavet forstærker de tendenser, vi allerede observerer: længere hedebølger, nætter uden afkøling og ekstreme regnskyl afvekslende med tørke.
At følge information om ENSO-tilstanden er altså ikke blot en kuriositet for vejrfanatikere. Det er et praktisk redskab, der hjælper med at vurdere, hvilken retning vejr og klima kan bevæge sig i de kommende måneder – også set fra vores regions perspektiv og i hverdagsbeslutninger, fra investeringer til simpelt forbrug af vand og energi. At planlægge en ferie, forberede haven på tørke eller tage stilling til en boligrenovering med tanke på fremtidens klima – alt det bygger på en forståelse af disse globale processer.
