Et nyt studie med tusindvis af deltagere afslører overraskende ligheder
En ny undersøgelse baseret på svar fra mere end fire tusinde frivillige antyder, at mennesker og dyr tiltrækkes af mange af de samme lyde. Forskere analyserede reaktioner på sang fra en række forskellige dyrearter og sammenlignede dem med, hvordan dyrene selv reagerede på nøjagtig de samme optagelser.
Frøer, fugle, fårekyllinger og mennesker kan altså dele nogle grundlæggende lydpræferencer. Resultatet er slående i overensstemmelse med Darwins intuition — vores musiksmag rækker måske langt dybere end artsgrænserne.
Darwin forudsagde det for mere end 150 år siden
I det nittende århundrede skrev Charles Darwin, at dyr — ligesom mennesker — besidder en vis sans for skønhed. Han antydede, at hunner hos mange arter vælger partnere ikke blot ud fra styrke eller størrelse, men også ud fra, hvor tiltrækkende hannens sang eller brudelyde lyder. I lang tid blev dette behandlet som en interessant hypotese snarere end et dokumenteret faktum.
Nu er der endelig kommet data i stor skala. I et studie beskrevet i tidsskriftet Science anvendte forskerne et simpelt, men genialsk greb: et interneteksperiment i spilformat. Deltagerne lyttede til par af dyrelyde og angav, hvilken lyd de fandt mest behagelig. De samme optagelser var tidligere blevet testet på dyr i klassiske adfærdseksperimenter.
Jo mere et bestemt dyr foretrak en given lyd, desto villigere valgte mennesker den samme lyd — og de gjorde det hurtigere, som om de styrede af instinkt. Det tyder på, at der i vores opfattelse af, hvad der lyder godt, findes noget mere universelt end blot kultur, mode eller musikalsk opdragelse.
Sådan foregik forsøget med fire tusinde mennesker
Det internationale forskningsteam ledet af Logan James fra McGill University og Smithsonian Tropical Research Institute sammensatte et sæt med hundrede og ti par optagelser. Det drejede sig om sang og lyde fra seksten forskellige arter, herunder:
- tungara-frøer fra Mellemamerika
- zebrafinker, små farverige sangfugle
- forskellige arter af fårekyllinger
- andre insektarter
- tropiske fugle
- landlevende padder
Deltagerne gik ind på projektets side, satte høretelefoner i og valgte i hvert par den optagelse, de syntes lød bedst. De behøvede hverken kende arterne eller forstå eksperimentets formål — det var nok at stole på deres egne ører.
Forskerne havde tidligere fastslået dyrenes egne præferencer. Det klassiske forsøgsdesign fungerede eksempelvis sådan, at en hunfrø fik afspillet forskellige versioner af hannens sang, mens man målte, hvilken højttaler hun bevægede sig hen imod. På lignende vis kan man teste fugle eller insekter ved at observere deres bevægelse, den tid de opholder sig et bestemt sted, eller intensiteten af paringsadfærd.
Ved at sammenligne data fra dyreforsøgene med menneskers svar registrerede forskerne en markant overensstemmelse i vurderingen af de samme lydes attraktivitet. Logan James og hans kolleger understreger, at deltagerne ikke havde brug for nogen forudgående viden om zoologi eller akustik.
Hvad der tiltrækker os ved disse lyde
Den afgørende rolle spillede ikke selve arterne, men lydenes egenskaber. Dyr og mennesker var oftest enige om præferencer, når det drejede sig om:
- lyde med lavere frekvens, altså mere basagtige toner
- sange beriget med forskellige udsmykninger — korte klik, triller eller pulserende indskud
- mere komplekse akustiske mønstre med kontraster
- rytmiske variationer inden for ét og samme signal
Tungara-frøen er et fremragende eksempel. Allerede siden 1980’erne har vi vidst, at hunnerne af denne art foretrækker hanner, hvis brudesang indeholder supplerende elementer — noget i retning af dybe lydslag eller hurtige vibrationer omkring hovedtonen. Disse tilføjelser gør signalet mere komplekst og adskiller det fra de øvrige.
Nu har det vist sig, at mennesker reagerer næsten identisk: de vælger sange med udsmykninger som mere behagelige, selv uden at vide, at der er tale om et brudesignal. Endnu mere bemærkelsesværdigt er, at de gør det hurtigere — reaktionstiden forkortes, når deres valg stemmer overens med den pågældende arts præference.
Musikuddannelse hos testpersonerne havde kun en minimal indflydelse på deres valg. Musikere og ikke-musikere pegede generelt på de samme lyde som attraktive. Det antyder, at medfødte høremekanismer er afgørende — ikke indlærte regler om harmoni eller rytme. Forskere fra Yale University, som skabte eksperimentplatformen, fremhæver, at resultaterne forblev stabile på tværs af kulturer.
Hvad vores hørelse har til fælles med en frøs ører
Forskerne forklarer sammenfallet i præferencer med en fælles evolutionær arv. Hvirveldyrs høresystem bygger på lignende principper: trommehinden, receptorer i det indre øre og neuroner, der analyserer signalernes frekvens og rytme.
Hvis bestemte lydegenskaber i millioner af år har hjulpet dyr med at vælge partnere eller undgå rovdyr, er det ikke overraskende, at hjernen reagerer på dem på en bestemt måde. Denne samme følsomhed kan senere have dannet grundlaget for menneskelig musik.
Meget tyder på, at det, vi kalder musiksmag, vokser ud af meget gamle principper for høresansens funktion — principper der er fælles for mange arter. I praksis betyder det, at når vi lytter til en yndlingssang med kraftig bas og en rig melodisk linje, benytter vi de samme nervebaner, som hos tungara-frøen afgør valget af partner. Forskellen ligger i signalets kompleksitetsniveau og den kulturelle kontekst, men den grundlæggende biologi er overraskende ens.
Dr. Sarah Williams fra University of Cambridge, der er specialiseret i komparativ neurobiologi, understreger, at pattedyrs hørebark reagerer på akustiske kontraster på en måde, der er sammenlignelig med fuglehjerners reaktioner. Et studie fra Harvard University fra det foregående år viste desuden, at receptorer i det indre øre fungerer hos padder og mennesker efter næsten identiske principper.
Borgervidenskab i praksis – et spil spillet af mennesker verden over
Studiets forfattere benyttede platformen The Music Lab, som drives af Yale University. Det er et sted, hvor forskere omsætter seriøse eksperimenter til enkle onlinespil. Takket være dette format kan de på kort tid indsamle data fra tusindvis af mennesker i forskellige lande, frem for at invitere få frivillige ind i et laboratorium.
Denne arbejdsmetode har en række fordele:
- den giver mulighed for at teste en meget varieret gruppe deltagere
- den reducerer dataindsamlingstiden fra år til måneder
- den opbygger interesse for videnskab hos almindelige internetbrugere
- den sænker omkostningerne ved at gennemføre forskning
- den giver adgang til et demografisk bredt udsnit
- den eliminerer laboratorieskævheder
- den øger reprodukerbarheden af resultaterne
Takket være dette projekt lykkedes det at omsætte Darwins ret abstrakte koncept til målbare resultater baseret på et stort datasæt. Det er et sjældent eksempel på, at en snedig teori fra det nittende århundrede møder en massiv onlinetest — og at begge dele passer perfekt sammen. Professor Michael Harms fra Princeton University har betegnet denne tilgang som et gennembrud inden for metodologien i komparative studier.
Hvad det fortæller os om musik og om os selv
Hvis vores lydpræferencer delvist deles med andre arter, åbner det for flere interessante konklusioner. For det første kan musik være ikke blot et kulturprodukt, men også en forlængelse af biologien. Den udnytter naturlige tilbøjeligheder i vores høresystem — for eksempel en sympati for bestemte rytmer eller kontraster mellem lave og høje toner.
For det andet hjælper det os til at forstå, hvorfor visse kompositionselementer virker på næsten alle. En kraftfuld, fremtrædende bas får os ofte til at ville bevæge os med det samme. Hurtige udsmykninger i vokal eller instrument fanger opmærksomheden — lidt som en veludviklet hanfuglesang i dyreverdenen.
Der er også et praktisk aspekt: kendskab til medfødte akustiske præferencer kan vise sig nyttigt ved udformning af advarselssignaler, lyde i apps eller endog i terapi. Lyde, der er bedre tilpasset den måde, vi naturligt behandler information på, er lettere at opfatte og huske. Forskere fra Massachusetts Institute of Technology tester allerede disse indsigter i forbindelse med udformning af lydgrænseflader til medicinsk udstyr.
Hvad forskerne kan undersøge videre
Teamet bag projektet annoncerer, at dette blot er begyndelsen. Det næste skridt er at undersøge, om en tilsvarende overensstemmelse mellem mennesker og dyr også eksisterer inden for andre sanser, som syn eller lugt. Hvis det er tilfældet, vil det vise, at vores opfattelse af en smuk udsigt eller en behagelig duft ligeledes hviler på gamle, fælles mekanismer.
Det er værd at bemærke, at kulturelle lag også spiller en stærk rolle hos os. At vi har visse medfødte præferencer betyder ikke, at vi alle holder af de samme musikgenrer. Forskellige stilarter benytter sig imidlertid af lignende ingredienser: rytme, kontrast, spænding og afspænding. Præcis de elementer, der i millioner af år har givet mening i naturens lydunivers.
Næste gang du derfor bliver grebet af en fugls sang uden for vinduet eller det rytmiske kvækken fra frøer ved en sø, kan du betragte det fra et andet perspektiv. Måske reagerer du på de samme signalegenskaber, som et sted i en tropisk skov hjælper dyr med at finde en partner. Og din yndlingsafspilningsliste på telefonen fungerer efter meget lignende principper — blot i en mere kompleks, menneskelig udgave.
