Vi har lyttet i årtier — og hørt ingenting
I over halvtreds år har vi afsøgt universet med radioteleskoper uden at finde et eneste klart bevis på andre civilisationer. Men en ny teoretisk analyse peger på en ubehagelig mulighed: avancerede rumcivilisationer kan have sendt signaler mod vores planet for længe siden — og vi opdagede dem simpelthen ikke.
Det behøver ikke betyde, at rumvæsener ikke eksisterer. Det afslører snarere, hvor ufuldkomne og tilfældige lyttere vi er i et kolossalt og støjfyldt univers.
Hvad leder forskerne egentlig efter derude
Videnskabsfolk inden for astrobiologi bruger betegnelsen technosignaturer om ethvert målbart spor af teknologi fra en fremmed civilisation. Disse indikatorer kan antage mange former, og de er langt fra lige lette at opdage med nutidens instrumenter.
Radioteleskoper ved observatorier som Arecibo og Green Bank opfanger elektromagnetiske bølger fra fjerne hjørner af universet. Forskerne søger specifikt efter signaler, der ikke kan opstå ved naturlige processer — periodisk gentagne pulser, smalle frekvensbånd eller kodede mønstre, der minder om Jordens telekommunikationssystemer.
- Usædvanlige radiotransmissioner med smalt spektrum
- Laserpulser sendt ud i rummet
- Dyson-sfærer der omslutter stjerner
- Kemisk forurening i exoplaneters atmosfærer
- Kunstige megastrukturer der ændrer stjernernes lysstyrke
- Modulerede optiske signaler
- Ændringer i infrarød stråling der indikerer energiforbrug
Hvorfor kan vi have overset rumvæsenernes budskaber
Det tidsvindue, hvori vores civilisation aktivt lytter til universet, er ekstremt kort i kosmisk målestok. Radioastronomien eksisterer kun i lidt over hundrede år, og systematiske programmer som SETI har kun fungeret i cirka tres år. Det svarer til et splitsekund i Mælkevejsgalaksens historie.
Stjerner som vores Sol eksisterer i milliarder af år, og planeterne omkring dem kan huse liv i enorme tidsperioder. Hvis en anden civilisation sendte et signal for ti tusinde år siden, ville de elektromagnetiske bølger have forladt vores del af rummet, længe inden vi byggede det første radioteleskop. Eksperter fra Massachusetts Institute of Technology har beregnet, at sandsynligheden for et tidsmæssigt sammenfald mellem transmission og modtagelse er statistisk set meget lav.
Dertil kommer at vores detektionsteknologi har begrænset rækkevidde og følsomhed. Et radioteleskop kan kun opfange signaler fra en bestemt retning og i et specifikt frekvensbånd. Universet tilbyder til gengæld praktisk talt uendelige kombinationer af retninger, frekvenser og tidspunkter. Astronomen Frank Drake opstillede allerede i 1960’erne sin berømte ligning til estimering af antallet af kommunikerende civilisationer i galaxen.
Hvor mange civilisationer kan der eksistere i galaxen
Drakes ligning tager højde for faktorer som stjernedannelseshastigheden i Mælkevejen, andelen af stjerner med planeter, antallet af planeter i den beboelige zone og sandsynligheden for at intelligent liv opstår. Resultaterne varierer dramatisk afhængigt af hvilke værdier man indsætter i de enkelte variable.
Pessimistiske estimater antyder, at vores civilisation måske er alene i galaxen eller er én af meget få. Mere optimistiske beregninger åbner for tusinder til millioner af teknologisk avancerede samfund. Astrofysikere fra University of California i Berkeley understreger imidlertid, at alle parametrene i ligningen er behæftet med enorm usikkerhed.
Problemet ligger også i civilisationers levetid. Hvis et gennemsnitligt teknologisk samfund kun eksisterer i nogle få hundrede eller tusinde år, inden det udsletter sig selv eller skifter til andre kommunikationsformer, falder chancen for et overlap mellem to civilisationer i tid og rum drastisk. Noget forskning antyder, at avancerede kulturer kan overgå til mere energieffektive kommunikationsmetoder som gravitationsbølger eller neutrinostråler.
Målrettede signaler versus rundstrålende udsendelser
En fremmed civilisation ville sandsynligvis ikke sende energikrævende signaler i alle retninger ud over hele galaxen. Det er langt mere effektivt at rette en smal stråle mod lovende stjernesystemer. Men det betyder, at enhver rumlig sender præcist skal sigte sin stråle mod Solsystemets koordinater.
Astronomer fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics har beregnet, at en snævert rettet laser- eller radiostråle kan detekteres på tusinder af lysårs afstand — men kun hvis Jorden befinder sig direkte i dens bane. Afviger strålen blot en brøkdel af en grad, opfanger vi ingenting. Sandsynligheden for en sådan præcis kollimering er ekstremt lav.
Hertil kommer at Jorden kredser om Solen, som bevæger sig gennem Mælkevejen med en hastighed på cirka to hundrede kilometer i sekundet. Vores position i universet ændrer sig derfor konstant. Et signal rettet mod det sted, hvor Jorden befandt sig for hundrede tusinde år siden, ville i dag misse målet med en enorm afstand. Enhver rumlig civilisation ville være nødt til at beregne vores aktuelle position inklusive alle gravitationsmæssige påvirkninger.
Hvad kan vi gøre for at øge chancerne for at opdage signaler
Forskere anbefaler at udvide spektret af overvågede frekvenser og anvende mere avancerede algoritmer baseret på kunstig intelligens til at filtrere de enorme datamængder fra radioteleskoper. Projektet Breakthrough Listen, finansieret af Yuri Milner, analyserer allerede petabytes af information fra observatorier verden over.
En anden mulighed er at opbygge teleskoper på Månens bagside, hvor de ville være beskyttet mod forstyrrelser fra Jorden. Det kinesiske observatorium FAST i provinsen Guizhou med en diameter på fem hundrede meter hører til verdens mest følsomme instrumenter. Den Europæiske Rumorganisation ESA planlægger missioner målrettet detektering af biosignaturer i exoplaneters atmosfærer ved hjælp af spektroskopi.
Det betyder ikke, at vi bør opgive søgningen. Vi skal snarere være mere tålmodige og kreative i vores metoder. Måske passerer et signal vores planet lige nu — et signal som vores nuværende hardware simpelthen ikke er i stand til at genkende. Tænk over, hvor lidt vi egentlig ved om alt det, universet muligvis forsøger at fortælle os.
