En lille pelsklump, der udvikler sig hurtigere end du tror
Det ser ud som en sovende klump af pels — men i virkeligheden er der tale om en organisme i intensiv udvikling. Det, der sker i de første uger, afgør hvilken personlighed den voksne hund får, hvor selvsikker den bliver, hvordan den reagerer på indtryk, og om den kan leve harmonisk sammen med mennesker.
Mange opdrættere og nye hundeejere undervurderer hvalpes første leveuge. Alligevel er det netop i denne periode, at de neurologiske forbindelser dannes, som vil påvirke hundens adfærd hele livet. Ifølge etologer og veterinære adfærdsspecialister eksisterer der et kritisk udviklingsvindue, hvor hvalpen optager nye erfaringer lettest og med mindst risiko for senere problemer.
Den nyfødte fase — fra fødsel til to uger
Fra fødslen og frem til to uger gammel befinder hvalpen sig i den såkaldte neonatale fase. Øjnene er lukkede, hørekanalerne er utilgængelige for lyd, og hvalpen reagerer primært refleksivt. Den bevæger sig kun ved at kravle mod moderens varme og duft og sover størstedelen af dagen.
Alligevel opstår der allerede på dette tidspunkt nye forbindelser i nervesystemet, som om lidt vil muliggøre en helt anden form for kontakt med omverdenen. Der er altså mere gang i den lille krop, end det ser ud til.
Hvorfor dag 14 er et vendepunkt for hvalpens fremtidige personlighed
Omkring den 14. dag sker der noget bemærkelsesværdigt. Øjnene begynder at åbne sig, og hørekanalerne begynder gradvist at slippe lyde igennem. For første gang ser den lille hvalp konturerne af verden omkring sig og reagerer på lyde. Fagfolk taler om en overgangsperiode, der danner broen mellem nyfødt tilstand og den egentlige socialiseringsfase. Som omsorgsperson bør du ikke overse dette øjeblik.
Omkring dag 14 ophører hvalpen med at være blot et “bundt af reflekser” og bliver en lille hund, der er bevidst om sine omgivelser og begynder at lære gennem observation og erfaring. Søskende opfattes ikke længere kun som en varmekilde, men som legevenner. Forsigtig afsøgning, slag med poten og reaktion på et pivelyd fra en bror eller søster udgør den første skole i hundekommunikation.
I denne periode aktiveres sanseorganerne, og hvalpen suger pludselig enorme mængder information til sig. Forskere med speciale i hundeetologi dokumenterer, at det kritiske vindue for socialisering netop starter her og varer frem til cirka det tredje eller fjerde levemåned. Det, som hvalpen lærer at kende i denne periode under trygge omstændigheder, vil den senere betragte som normalt.
Hvad hvalpen bør opleve i socialiseringsperioden
Socialiseringsfasen strækker sig fra ca. anden leveuge til tredje eller fjerde levemåned. I dette udviklingsvindue optager hvalpen følgende særligt intenst:
- Lyde fra hjemmet — fra samtaler over støvsugeren til trafikstøj fra gaden
- Dufte fra mennesker, andre dyr og forskellige rum
- Berøring ved kælen, løft op i armene og blid undersøgelse af poter, ører og snude
- Visuelle stimuli som bevægende hænder, forbipasserende personer eller ændringer i hjemmets omgivelser
- Møde med rolige voksne hunde, der kan vejlede den unge hvalp uden at skade den
- Korte ture udenfor, helst flere gange dagligt i få minutter ad gangen
- Positive associationer til nye situationer via godbidder eller leg
Opdrætteren bør sørge for, at hvalpene hører almindelige hjemmelyde, ser forskelligartede mennesker og har kontakt med børn og andre dyr, når det er forsvarligt. Når hvalpen flytter til sit nye hjem, overtager den nye ejer stafetstokken. Forskning viser, at hvalpe, der i de første måneder lærer, at nye situationer varsler noget behageligt, som voksne reagerer langt mindre med frygt, flugt eller aggression.
Fejl du bør undgå, og hvordan du genkender stress hos hvalpen
Selvom det kan friste at vise hvalpen “det hele på én gang”, kan et overskud af stimuli gøre mere skade end gavn. Adfærdsspecialister og hundetrænere har identificeret flere hyppige fejltagelser:
- For hurtig udsættelse for støjfyldte steder, når hvalpen tydeligvis er skræmt
- At tillade fremmede at bøje sig over hvalpen, klemme den eller råbe af begejstring
- At tvinge hvalpen i kontakt med hunde, der knurrer, springer op eller er overdrevent påtrængende
- At ignorere stresssignaler som halet mel lem benene, stivnen eller gemmesig bag ejerens ben
Det bedste er straks at forlade situationen, træde et par skridt tilbage og øge afstanden. På den måde lærer hunden, at dens omsorgsperson er en ægte støtte. Korte træningssessioner på få minutter er langt mere effektive end et ugentligt “sanse-maraton”. Hver session bør afsluttes, inden hunden bliver træt eller stresset.
Specialister inden for veterinær adfærdsmedicin anbefaler konkrete eksempler på gode oplevelser for hvalpen. Korte børstesessioner kombineret med belønning forbereder hunden på plejeopgaver. Blid berøring af poter og kløer inden klipning — altid efterfulgt af en godbid — gør senere håndtering lettere. At åbne og lukke en paraply, først i god afstand og siden tættere på, reducerer frygten for ukendte genstande. Korte elevatorture, indledningsvis med en velkendt person, fjerner angst for lukkede rum. Afspilning af optagelser med tordenvejr eller fyrværkeri ved lav lydstyrke under leg skaber positive associationer til høje lyde.
Hvilke risici mangelfuld socialisering medfører
I den unge hunds hjerne dannes der under socialiseringen “veje”, der bestemmer, hvordan den reagerer på omverdenen. Forbinder hvalpen en bestemt stimulus med tryghed og belønning, registreres den som harmløs. Forbindes stimulusen derimod med kraftig stress, dannes en helt anden erindring. En angstpræget voksen hund er normalt resultatet af en kombination af gener, moderens erfaringer og netop forløbet af de første levemåneder.
Hvalpe, der ikke har gennemgået en passende indprægningsfase, frygter som voksne ofte fremmede eller reagerer på dem med gøen. De har vanskeligheder ved veterinærbesøg og ved berøring af ører, poter og snude. De undgår andre hunde eller reagerer omvendt med frygtbetinget aggression. De panikker ved høje lyde som torden eller fyrværkeri. Ifølge studier offentliggjort i tidsskrifter om anvendt dyreetologi forringer disse problemer markant livskvaliteten for både hunden og dens ejer.
Det er muligt at arbejde med en hund, der har haft en mangelfuld opstart, og det giver ofte gode resultater — men det kræver langt mere tid og tålmodighed. Mange vanskelige adfærdsmønstre kunne have været afsvækket, hvis hvalpens første leveuge havde forløbet anderledes. Valget af en ansvarlig opdrætter eller organisation, der reelt arbejder med kuldet, har konkret indflydelse på, hvordan det fælles liv med hunden udvikler sig.
Hvalpen som investering i mange rolige år sammen
De tidlige udviklingsuger — fra den neonatale fase til slutningen af socialisering — minder om at lægge fundamentet til et hus. Det, der lægges ned her, kan ikke fuldt ud udskiftes senere; man kan kun styrke det eller afbøde konsekvenserne af fejl. En bevidst opdrætter og en engageret ejer, der forstår, hvor vigtigt vinduet omkring dag 14 og de efterfølgende måneder er, har enorm indflydelse på, om den lille pelsklump vokser op til en stabil og selvsikker liveledsager.
Neurologer, der beskæftiger sig med pattedyrshjernens udvikling, dokumenterer, at tidlig socialisering skaber stressmodstandsdygtighed og forbedrer tilpasningsevnen livet igennem. Ligesom hos menneskebørn gælder det, at de første erfaringer former personligheden stærkest. Hos hunde er dette vindue endda kortere — derfor er hver eneste dag i den kritiske periode uvurderlig.
Det betaler sig at være opmærksom på denne fase i god tid, inden hvalpen krydser tærsklen til sit nye hjem med den lille halsbånd om halsen. En ordentligt socialiseret hvalp bliver til en hund, det er en fornøjelse at besøge dyrlægen med, rejse med, tage imod gæster med og gå ture med på travle gader. Ville det ikke være dejligt at have sådan en ven ved siden af sig de næste ti eller femten år?
