Et overraskende fund under sårhelingsforskning
Forskere, der undersøgte sårheling hos mus, stødte på en uventet opdagelse. Deoxyribose, det sukker der findes i DNA, kunne i gelform vække hårsækkene til intensiv aktivitet og stimulere væksten af tættere pels.
Forskningen tog sin begyndelse ved University of Sheffield i Storbritannien og COMSATS University Islamabad i Pakistan. Et hold af biomaterialeforskere undersøgte, hvordan deoxyribose påvirker helingen af hudlæsioner hos mus – og opdagede noget de slet ikke havde forventet.
Pelsen omkring sårene begyndte at vokse tilbage hurtigere, tættere og tydeligt kraftigere end på ubehandlede hudområder. Der, hvor sukkeret blev påført, skete regenereringen markant hurtigere sammenlignet med kontrolområder.
Eksperimenter med androgenetisk alopeci hos mus
Den næste fase af forskningen blev beskrevet i en undersøgelse offentliggjort i juni 2023. Denne gang anvendte holdet en model for androgenetisk alopeci – hos hanmus fremkaldte de testosteronafhængigt hårtab med en mekanisme, der ligner typisk mandlig skaldethed.
På dyrenes rygge barberede forskerne striber af pels og påførte derefter én af flere geler dagligt i 20 dage. Én gel indeholdt deoxyribose, en anden indeholdt det populære lægemiddel minoxidil, en tredje var en neutral gel uden aktivt stof, og den fjerde kombinerede deoxyribose med minoxidil.
Resultaterne var bemærkelsesværdige. Efter 20 dage havde mus behandlet med deoxyribosegel markant tættere og længere pels på applikationsstederne end dyrene i kontrolgrupperne. Sukkergelens resultater var sammenlignelige med minoxidil, som er et af de vigtigste lokalt anvendte lægemidler mod skaldethed.
Forskerne dokumenterede fremgangen med fotografier af mus under de forskellige behandlinger. Kombinationen af deoxyribose og minoxidil gav imidlertid ikke bedre resultater end hvert præparat for sig, hvilket overraskede holdet.
Sådan påvirker DNA-sukker hårsækkene
Deoxyribose er en af DNA’s grundlæggende byggesten. Det er ikke i sig selv et lægemiddel, men det kan påvirke miljøet i hudens celler. Analyser af prøver fra de behandlede områder viste et øget antal blodkar og epidermisceller.
Forskerholdet konstaterede, at jo mere intenst blodgennemstrømningen var omkring en hårsæk, desto større var sækkens diameter, og desto kraftigere voksede håret. Kort sagt ser det ud til, at deoxyribosegelen forbedrer infrastrukturen omkring hårsækkene ved at sikre bedre tilførsel af ilt og næringsstoffer – hvilket resulterer i tættere og stærkere hår.
Mekanismen er endnu ikke fuldt kortlagt, men virkningsmåden minder om idéen om at genaktivere og nære hårsækker, der gradvist mister aktivitet ved skaldethed. Forskere fra University of Sheffield antager, at forbedret mikrocirkulation i hovedbunden skaber gunstigere betingelser for hårcellernes overlevelse.
Holdet undersøgte også hårtætheden under mikroskop og målte diameteren af de enkelte hår. Forskellene mellem behandlede og ubehandlede områder var statistisk signifikante og klart synlige for det blotte øje.
Hvordan passer metoden ind i den nuværende alopeci-behandling
Androgenetisk alopeci, også kaldet arvelig skaldethed, rammer både mænd og kvinder. Det anslås, at op til 40 procent af verdens befolkning påvirkes af dette i forskellig grad. Hos mænd begynder det typisk med en tilbagetrækking af hårgrænsen og udtynding på issen, mens kvinder oftere oplever gradvis udtynding på toppen af hovedet.
Markedet domineres i dag af to lægemidler, som læger har brugt i årevis. Minoxidil påføres direkte på hovedbunden som opløsning eller skum, mens finasterid tages som tabletter og griber ind i testosteronets stofskifte. Begge metoder kræver langtidsbrug og kan have bivirkninger.
- Minoxidil kan forårsage irritation og tørhed på hovedbunden
- Finasterid griber ind i den hormonelle balance
- Begge lægemidler holder op med at virke, når brugen stoppes
- Hårtransplantationer er kostbare og invasive
- Laser- og LED-lysbehandling har svingende effektivitet
- Kortikosteroider anvendes ved alopecia areata
På den baggrund fremstår deoxyribosegelen som en potentielt skånsom alternativ mulighed – noget man kunne påføre hovedbunden som et almindeligt kosmetisk produkt uden at påvirke hormonbalancen. For patienter, der ikke kan eller ønsker at bruge finasterid på grund af dets hormonelle virkninger, kunne det være en interessant løsning.
Kan det virke efter kemoterapi og ved andre typer hårtab?
Forskerne antyder, at anvendelsen af et sådant præparat potentielt rækker ud over klassisk androgenetisk alopeci. Teoretisk set kan der være tale om en række situationer, hvor hårtab finder sted.
Stimulering af hårvækst hos personer efter kemoterapi er én af mulighederne. Støttende behandling ved alopecia areata, hvor immunsystemet angriber hårsækkene, er en anden. Også styrkelse af huden efter dermatologiske indgreb eller hårtransplantationer kan komme på tale.
- Regenerering af hår efter kræftbehandling
- Støtte ved alopecia areata
- Genopretning efter forbrændinger på hovedet
- Supplement til transplantation af hårsækker
- Fremme af skæg- og øjenbrynsvækst
- Behandling af ardannelse på hovedbunden
- Forebyggelse af udtynding hos risikopatienter
Der er foreløbig tale om videnskabelige spekulationer baseret på mekanismen med forbedret mikrocirkulation og cellulær hudaktivitet. Hver enkelt af disse indikationer kræver selvstændige, nøje planlagte kliniske studier med deltagelse af læger og dermatologer.
Hvor langt er forskningen, og hvad ved vi endnu ikke?
Forskerne understreger tydeligt, at projektet stadig befinder sig i et meget tidligt stadium. Alle de beskrevne resultater stammer fra forsøg med hanmus. Deoxyribosegelen er endnu ikke testet hverken på mennesker eller på hunmus.
Forfatterne betegner deres fund som meget foreløbige og fremhæver behovet for yderligere studier på forskellige modeller og under kliniske betingelser. De næste skridt inkluderer tests på hunmus med hormonelt betinget skaldethed.
Forskere fra University of Sheffield planlægger langtidssikkerhedsstudier af gelanvendelse på større hudflader. Kliniske forsøg med deltagelse af mennesker med androgenetisk alopeci – både mænd og kvinder – er nødvendige, inden præparatet eventuelt kan lanceres på markedet. En sammenligning af deoxyribosegelens effektivitet med nuværende behandlingsstandarder venter ligeledes på at blive gennemført.
Forskere fra COMSATS University Islamabad skal desuden afklare spørgsmålet om optimal dosering og applikationsfrekvens. Det er endnu uvist, om gelen ville være tilstrækkelig at påføre én gang dagligt som minoxidil, eller om en anden hyppighed er nødvendig.
Hvad betyder disse nyheder for folk med hårtab?
Personer, der i dag søger efter måder at bremse skaldetheden på, bør endnu ikke løbe ud i apoteket efter en sukkerbaseret gel. Et sådant produkt findes simpelthen ikke til salg endnu, og selve stoffet – deoxyribose – kræver grundig afprøvning på mennesker.
På den anden side viser denne forskning, at medicinen aktivt søger efter enklere og mindre belastende metoder til at forbedre hårsækkenes tilstand. De fleste tilgængelige behandlinger er ret krævende: de skal påføres dagligt over lang tid, man må acceptere risikoen for bivirkninger, eller man skal gennemgå kirurgiske indgreb som hårtransplantation.
Hvis fremtidige studier bekræfter sikkerheden og effektiviteten af deoxyribosegel, kan der dukke endnu en mulighed op for personer, der hidtil ikke har ønsket eller kunnet bruge minoxidil eller finasterid. Det er værd at følge med i dette forskningsområde i faglige tidsskrifter og på dermatologikonferencer.
Nyheder om nye metoder til hårvækst fænger hurtigt folks fantasi. Markedet for skaldetheds-midler er enormt, og nogle patienters desperation udnyttes desværre af producenter af præparater med tvivlsom effekt. Kan den nye opdagelse inden for hårsæk- og hovedbundsforskning vise sig at blive et egentligt gennembrud inden for dermatologien?
