En tilsyneladende uskyldig serpentinvej med et skjult bid
Den ti kilometer lange serpentinvej mellem skisportsstedet Saint-Lary-Soulan og stationen Pla d’Adet ser harmløs ud ved første øjekast. Men en gennemsnitlig stigning på 8,5 procent og kortere afsnit med helt op til 13 procent gør den til en ægte bjergprøve for enhver, der vover sig op ad den.
Om sommeren kæmper cykelryttere sig op ad svingene, mens familier med ski og børn i bagsædet tager turen om vinteren. Mange opdager først midt på stigningen, hvor krævende og forræderisk denne bjergvej egentlig er. Opstigningen begynder diskret ved en rundkørsel i landsbyen Vignec, lige bag Saint-Lary-Soulan, men efter blot nogle skarpe sving klatrer asfaltstrimlen op som en balkon over Aure-dalen.
Hvorfor denne stigning slider hårdt på både cykelryttere og bilister
Saint-Lary-Soulan selv ligger omkring to timers kørsel fra Toulouse og regnes for det største skisportssted i Pyrenæerne. Det tilbyder over hundrede kilometer pister, syv hundrede hektar terræn og tre forbundne sektorer – Pla d’Adet, Espiaube og Vallon. I højsæsonen kører op til ti tusinde skiløbere dagligt mod pisterne, og en stor del af dem benytter netop denne ene, stejle vej.
Fra Vignec til Pla d’Adet er der knap ti kilometer og en højdeforskel på 834 meter. Statistikken lyder allerede afskrækkende, men i praksis er det endnu hårdere. De første syv kilometer falder stigningsprocenten næsten aldrig under ti, og der optræder kortere strækninger med 12,2 procent samt bratte afsnit, der når 13 procent. Det er grunden til, at denne serpentinvej har ry som en førstekategoristigning, der er på niveau med de største cykelløb. Eksperter fra cykelhold placerer konsekvent denne rute blandt de hårdeste stigninger i Pyrenæerne.
Asfalten løber for det meste over åbne skråninger. Træer giver kun skygge hist og her, så cykelryttere kæmper om sommeren ikke blot med stigningen, men også med varmen. Om vinteren venter en helt anden serie udfordringer — isglatte sving, sne blæst ind på kørebanen og markant reduceret vejgreb. Bilister fra Toulouse og andre byer undervurderer ofte vejens sværhedsgrad, og trafikmyndighederne i departementet Hautes-Pyrénées udsender regelmæssigt advarsler om vinterforhold.
Kilometermarkeringerne hjælper, men de beskytter ikke mod udmattelse. Der er opstillet skilte for hver kilometer på ruten, som viser den resterende afstand til toppen og stigningsprocenten i det næste afsnit. Det hjælper med at planlægge tempoet, men ændrer ikke på, at hvert skilt ved et pludseligt vejrskifte kan fremkalde en mild panik: stadig så langt igen?
Midt på stigningen ligger landsbyen Soulan. Det er det første rigtige hvilested — her står en fontæne med koldt vand, hvor cykelryttere holder pause og bilister tjekker bremser og snekæder. Fra Soulan stiger vejen atter stejlt, passerer Espiaube og en stor sving, hvor der afgrenes til Col de Portet — endnu et legendarisk punkt på cykelkortet over Pyrenæerne.
Stejl serpentinvej over Aure-dalen: fristende udsigt, ubarmhjertig stigning
Det afsluttende afsnit forløber i en relativt lige linje, men stadig højt over dalen. Ved stationen ses skilte og steler tilegnet cykelsporten største navne. Det var netop her, at Tadej Pogačar i den gule trøje vandt en etape i Tour de France den 13. juli 2024, og Raymond Poulidors navn minder om fordums dueller på de samme skråninger. Forskere fra Université de Pau har studeret den fysiologiske belastning på denne stigning og fundet, at de fleste amatørcikelryttere her opnår en puls på over 90 procent af deres maksimum.
Ruten måler ganske vist kun omkring ti kilometer, men den gennemsnitlige stigning på 8,5 procent og lange afsnit med ti til tretten procent gør den til en ægte bjergtest. Til sammenligning: den berømte Col du Tourmalet har en gennemsnitlig stigning på kun 7,4 procent. Asfalten på vejen op til Pla d’Adet er i rimelig stand, men i vintermånederne kan der opstå isplader, særligt i sving orienteret mod nord.
En vintermorgon byder bilisterne på kamp mod rimfrost i skyggen af skråningerne. Om eftermiddagen kører udmattede skiløbere ned — ofte i blændende sol. I weekenderne øges stressen af pendulkørsel og vanskelige manøvrer for busser. Det lokale redningstjeneste registrerer hvert vinter adskillige dusin ulykker forårsaget af undervurdering af vinterforholdene eller teknisk svigt på køretøjerne.
Bil, bus eller gondolbane? Sådan kommer du bedst op til Pla d’Adet
For mange familier begynder ferien i en bil fyldt med kufferter, ski og børn på bagsædet. Ifølge lokale data kører bilister efter ni kilometer serpentiner til Espiaube (Saint-Lary 1900) og efter 11,5 kilometer til Pla d’Adet (Saint-Lary 1700). Vejbelægningen er acceptabel, og trafikken er normalt moderat. Problemet er noget andet — mangel på vintererfaring og undervurdering af sværhedsgraden, især ved sne og tåge.
Der er også ladestandere til elbiler tilgængelige i byen, som aktiveres med kort. For store busser med mere end tyve pladser gælder der fra december til april præcise tidsrestriktioner med forbud mod indkørsel i eftermiddagsmyldretiden og obligatorisk parkering i Espiaube. Det er et forsøg på at afvikle trafikpropper og reducere risikoen på de stejle strækninger. Trafikeksperter fra regionen Occitanie anbefaler elbilsejere at medregne et højere energiforbrug under stigningen og lavere rekuperation på nedkørslen.
Typiske fejl ved opstigningen omfatter flere punkter:
- At køre afsted uden en realistisk vurdering af vejrudsigten i Pyrenæerne
- Manglende snekæder eller manglende evne til at montere dem ved pludseligt snefald
- Undervurdering af stigningens sværhedsgrad hos cykelryttere på grund af den korte distance
- Utilstrækkelige vandforsyninger til cykelryttere i de første kilometer
- Kørsel om eftermiddagen i blændende sol uden solbriller
- Brug af sommerdæk i vintermånederne
- Overvurdering af egne kræfter hos rekreative sportsudøvere
Stadig flere gæster lader bilen stå i dalen og skifter til offentlig transport. Til beboere i Toulouse er der udarbejdet tilbuddet Ski Go, som kombinerer bustransport med skikort. I løbet af en enkelt sæson benyttede cirka fire tusinde personer denne pakke, hvilket afspejlede sig i halvfjerds ture med partnerbusser. Lokalt kører en pendulbus mellem Saint-Lary og Pla d’Adet, og gondolbanen løfter skiløbere og turister direkte op til bjerget.
På toppen: skifronten om vinteren, tomme lejlighedsblokke uden for sæsonen
Om vinteren summer Pla d’Adet af liv som hele Saint-Lary-kompleksets skisportsfront. Rundt om den øverste station arbejder pistmaskiner, skiskoler, butikker og barer er i fuld drift. For mange er dette den første kontakt med de høje Pyrenæer, og det er ikke kun panoramaet, der gør indtryk — det er også den intense sol. I denne højde reflekteres solstrålerne fra sneen og forstærker UV-eksponeringen.
Redningsmænd og instruktører gentager uophørligt de samme råd: solcreme med høj faktor, briller med god UV-beskyttelse og tildækkede hænder og hals. Folk, der tager let på disse anbefalinger, vender ofte tilbage til dalen med forbrændt hud og irriterede øjne. Dermatologer fra hospitalet i Tarbes advarer om, at UV-strålingsintensiteten i 1.700 meters højde er cirka 30 procent højere end i dalen.
Uden for vintersæsonen forandres billedet dramatisk. De fleste bygninger forbliver lukkede, og rækkerne af lejlighedskomplekser kan blokere udsigten til toppene. Turister, der ankommer om sommeren med forventning om en malerisk bjerglandsby, bliver ofte overrasket over den noget rå betonbebyggelse. Mange besøgende fra Frankrig og Spanien foretrækker derfor vandreture på de omkringliggende stier frem for et ophold på selve stationen.
Sådan forbereder du dig, så du undgår problemer
Folk, der planlægger en vinterkøretur ad denne vej, bør behandle den som en klassisk alpinserpentin. Et komplet vintersæt dæk, kontrollerede bremser, snekæder i bagagerummet og evnen til at montere dem inden afrejse er absolutte nødvendigheder. Det kan også betale sig at beregne ekstra tid til eventuelle stop og snerydning. Automobilklubber i departementet Hautes-Pyrénées anbefaler desuden at medbringe en skovl, varme tæpper og en ekstra powerbank til telefonen.
For cykelryttere er lette gear og rigelige væskeforsyninger afgørende. Fontænen i Soulan redder situationen midt om sommeren, men det første afsnit uden vand i flasken kan være brutalt. Det er fornuftigt at starte tidligt om morgenen, når temperaturen er lavere og biltrafikken mindre. Cykelryttere fra konkurrencehold vælger typisk morgentimerne mellem klokken seks og ni, hvor vejen er mest rolig.
Folk, der rejser med små børn eller føler sig usikre bag rattet, kan på forhånd planlægge at tage bussen eller gondolbanen. Det fjerner stresset forbundet med serpentinerne og reducerer samtidig emissioner på en bjergvej, der allerede er støjende i spidsbelastningsperioder. Miljøorganisationer i regionen Occitanie arbejder vedvarende for at udvide gondolbanens kapacitet netop for at reducere biltrafikken.
Denne rute rummer to naturer i én: den er en smuk udsigtstur til Pyrenæernes største skikompleks og samtidig en seriøs udfordring. For nogle er den et sportsligt mål — et ikon kendt fra Tour de France. For andre skal den blot være transportvejen til pisterne. I begge tilfælde kan manglende forberedelse let forvandle turen til en nervøs prøvelse, mens nogle få enkle beslutninger inden afrejse fuldstændigt kan forandre oplevelsen af denne bjergstigning. Klarer du prøven — eller vælger du den mere komfortable gondolbane?
