Forskere bekræfter en helt ny blodtype
Forskere fra det britiske center NHS Blood and Transplant har bekræftet eksistensen af endnu en blodtype, der hidtil ikke var klassificeret. Systemet kaldes MAL og vedrører personer, der mangler en bestemt molekyle på overfladen af deres røde blodlegemer.
Det lyder måske abstrakt, men for nogle patienter er det et spørgsmål om liv og død på operationsbordet eller intensivafdelingen. En præcis bestemmelse af blodtype er ikke blot en formalitet – det er en grundlæggende forudsætning for sikker blodtransfusion, særligt hos personer med sjældne antigenkombinationer.
Hvad betyder en blodtype egentlig?
De fleste kender det grundlæggende system: A, B, AB og 0 kombineret med Rh+ eller Rh-. Men det er kun toppen af isbjerget. Inden for hæmatologi er der allerede beskrevet over 300 blodtyper, og nogle forekommer kun hos en brøkdel af befolkningen.
På de røde blodlegemer sidder hundredvis af forskellige molekyler – såkaldte antigener. Det er proteiner, sukkerarter eller sammensatte glykoproteiner, som immunsystemet bruger til at genkende “eget” og “fremmed” materiale. Hvis en patient under transfusion modtager blod med antigener, kroppen ikke kender, kan immunsystemet reagere voldsomt mod de fremmede blodlegemer.
Resultatet kan blive dannelse af antistoffer, der ødelægger de overførte celler – hvilket i yderste konsekvens kan føre til shock, organsvigt og død. Præcis blodtypebestemmelse er derfor absolut afgørende for sikkerheden.
Sjældne blodtyper – usynlige, indtil noget går galt
Har man en almindelig blodtype, tænker man sjældent over det. Men sjældne blodtyper er en helt anden historie. I Europa anses en blodtype for sjælden, hvis den forekommer hos færre end 4 ud af 1.000 mennesker. Sådanne patienter kan leve i årevis uden at vide, at de adskiller sig fra flertallet – indtil de ender på operationsbordet eller oplever komplikationer under graviditet.
Usædvanlige antigenkombinationer opdages typisk i følgende situationer:
- Under undersøgelse forud for planlagte indgreb med risiko for blodtab
- Ved diagnostik af serologisk konflikt hos gravide kvinder
- Under kvalificering til bloddonation
- Efter en farlig reaktion på en transfusion
- Under specialiserede hæmatologiske undersøgelser
- Ved screening i familier med historik for transfusionskomplikationer
Visse blodtyper er knyttet til specifik etnisk baggrund eller geografisk oprindelse. Det, der er relativt almindeligt i Europa, kan være ekstremt sjældent i Asien – og omvendt. Netop dette internationale perspektiv udnyttede forskerne fra NHS Blood and Transplant i arbejdet med det nye MAL-system.
Antigenet AnWj – en lille molekyle med store konsekvenser
Det nye MAL-system hænger tæt sammen med ét bestemt antigen, der betegnes AnWj. Tidligere studier viste, at cirka 99 procent af alle mennesker har dette antigen på deres røde blodlegemer. Den resterende 1 procent mangler AnWj fuldstændigt – og det var netop disse personer, der fangede forskernes opmærksomhed.
Fraværet af AnWj kan skyldes sygdom, eksempelvis visse blodkræftformer, eller det kan bunde i selve genstrukturen. Hos nogle patienter observerede lægerne, at antigenet forsvandt under alvorlige hæmatologiske sygdomme. Den virkelige gåde var dog familier, hvor manglen på AnWj syntes at have været til stede “altid” – hos flere beslægtede personer og uden nogen åbenlys sygdom i baggrunden.
Når genet MAL er beskadiget eller sat ud af funktion, producerer kroppen ikke det korrekte protein på overfladen af de røde blodlegemer, og antigenet AnWj holder op med at være til stede. Forskerne anså denne sammenhæng for tilstrækkelig stærk til at udskille et nyt blodtypesystem knyttet til tilstedeværelsen eller fraværet af proteinet MAL. Resultaterne blev offentliggjort i et anerkendt hæmatologisk tidsskrift.
En historie der begyndte i 1972
Rødderne til forskningen i denne nye blodtype strækker sig tilbage til begyndelsen af 1970’erne. En gravid kvinde blev indlagt på et hospital med alvorlige komplikationer. Det lykkedes ikke at redde fosteret – barnets røde blodlegemer blev ødelagt af antistoffer fra moderens krop.
En analyse af blodet afslørede, at problemet var en reaktion på fraværet af antigenet AnWj. Moderen havde antistoffer rettet mod celler, der manglede denne molekyle. Lægerne bemærkede, at et lignende mønster optrådte hos andre personer i samme familie – noget der pegede på et genetisk grundlag snarere end en sygdomsbetinget årsag.
I årtier indsamlede specialister kliniske data og blodprøver på specialiserede laboratorier. Da DNA-sekvenseringsmetoderne modnedes, analyserede teamet fra NHS Blood and Transplant grundigt de genomfragmenter, der er ansvarlige for proteiner på de røde blodlegemers overflade. I prøver fra personer uden antigenet AnWj fandt de karakteristiske tab i det genetiske materiale – såkaldte deletioner. De manglende fragmenter vedrørte genet MAL, som koder for et protein placeret i cellemembranen, herunder membranen på erytrocytter.
MAL – en ny blodtype med praktiske konsekvenser
Personer uden antigenet AnWj – forkortet kaldet AnWj-negative – udgør en særegen profil. Deres røde blodlegemer mangler proteinet MAL, hvilket giver immunsystemet et andet sæt “mærker” at forholde sig til. Det kan blive et problem ved transfusion.
Hvis en AnWj-negativ patient modtager blod fra en almindelig donor med AnWj-positive blodlegemer, kan kroppen opfatte disse celler som en farlig indtrænger. Risikoen for en alvorlig immunreaktion stiger markant. Indførelsen af MAL-systemet gør det muligt tydeligt at beskrive disse forskelle og inkorporere dem i rutineskemaerne for blodtypebestemmelse hos risikopatienter.
For nogle patienter kan det betyde en ændring i behandlingsstrategien og planlægningen af indgreb. Jo mere præcist vi kender en patients antigenprofil, desto mindre er risikoen for, at en transfusion på den ene side redder livet og på den anden side forvolder skade. Beskrivelsen af den nye blodtype giver desuden mulighed for bedre at klassificere hidtil “mærkelige” kliniske tilfælde, hvor klassiske skemaer ikke matchede de observerede reaktioner efter blodtransfusion.
Hvad ændrer sig i den medicinske praksis?
Det vigtigste bidrag fra beskrivelsen af MAL-gruppen er muligheden for at udvikle genetiske og serologiske tests. Laboratorier kan sammensætte testpaneler, der ikke kun kontrollerer ABO og Rh, men også tilstedeværelsen af proteinet MAL og antigenet AnWj selv.
Det er særligt relevant i disse situationer:
- Hos patienter med uklare eller alvorlige reaktioner på transfusion
- Hos kvinder med gentagne graviditetskomplikationer relateret til serologisk konflikt
- På specialiserede centre, der behandler patienter med behov for hyppige transfusioner – eksempelvis ved seglcelleanæmi, thalassæmi eller komplicerede hæmatologiske sygdomme
- I blodbanker, der opretter registre over donorer med sjældne antigenprofiler
- Under præoperativ forberedelse hos patienter med høj risiko for blodtab
- Under screening af familier med historik for transfusionsproblemer
- Inden for transplantationsmedicin, der kræver maksimal kompatibilitet
Hver nyidentificeret antigenkombination betyder, at der et sted i verden lever mennesker, hvis blod kan have enorm betydning for en lille gruppe patienter. Det gælder også personer med en MAL-profil. Hvis blodbanker lærer at identificere dem, åbnes muligheden for at opbygge særlige “strategiske reserver” til de mest krævende patienter.
Hvorfor bør den almindelige patient kende til dette?
For den gennemsnitlige person, der kun kender sit “A Rh+” fra bloddonorkortet, kan emnet lyde som abstrakt biologi. I praksis påvirker den voksende viden om blodtyper sikkerheden for os alle – fordi medicinen anvender stadig mere præcise skemaer til at matche donor og modtager.
Genotypning – undersøgelse af selve DNA’et i stedet for blot klassisk antigenbestemmelse – bruges i stigende grad på hospitalerne. Det giver lægerne mulighed for på forhånd at se, hvad en patient potentielt kan reagere negativt på. MAL-systemet bliver én af bestanddelene i sådan et “blodpas” – side om side med andre sjældne kombinationer.
Det er værd at bemærke, at sjældne blodtyper ikke er forbeholdt eksotiske befolkningsgrupper. En person fra Danmark kan have en antigenprofil typisk for en anden region, hvis der har været migration i familien. Først specialiserede undersøgelser vil vise, at vedkommende har brug for omhyggeligt udvalgt blod. Det nyligt beskrevne MAL-system viser, at transfusionsmedicinen fortsat udvikler sig – og hvert sådant skridt reducerer risikoen for tragiske fejl.
