En uventet opdagelse på en fjern kinesisk ø
På en afsides kinesisk ø, der ellers er kendt som turistparadis, fandt forskere noget, som ingen havde forventet at se igen. Midt i et landskab domineret af asfalt, plantager og bebyggelse dukkede beviset op for, at en af Hainans mest truede pattedyr stadig eksisterer.
Den opdagelse tvinger eksperter til at genoverveje både udbredelseskort og fremtidige beskyttelsesplaner for arten.
Hvad skete der den 25. december 2024?
Hændelsen fandt sted den 25. december 2024 på motorvejen Pulongxian i den nordøstlige del af øen Hainan. Et forskningsteam kørte forbi under feltarbejde, da de bemærkede et påkørt dyr liggende på asfalten.
Kroppen var i dårlig stand, men de bevarede kropstræk — ørelængde, proportioner og pelsfarve — gav specialisterne tilstrækkelig sikkerhed til at identificere dyret. Det var en Hainan-hare, en endemisk art, der udelukkende lever naturligt på denne ene ø i det sydlige Kina.
Hainan-haren var hidtil betragtet som begrænset til øens vestlige del. Der havde ikke været officielle bekræftelser af artens tilstedeværelse på findstedet siden 1986. Afstanden fra det kendte kerneområde overraskede forskerne — fundstedet ligger cirka 200 kilometer fra reservatet Datian mod vest, som anses for artens sidste tilholdssted. Fundet blev efterfølgende beskrevet i et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift.
Hvordan lever Hainan-haren mellem plantager og veje
Hainan-haren er et lille pattedyr fra hareslægten, tilpasset livet i flade kystområder og lave bakker. Tidligere traf man den primært i en mosaik af græsarealer, skovrester og traditionelle marker. I dag er de fleste sådanne steder omdannet til plantager, boligområder og transportinfrastruktur.
Arten er nataktiv og holder sig langt fra mennesker. Dagen tilbringes i tæt vegetation, og den søger først føde efter mørkets frembrud. Det betyder, at den selv dér, hvor den forekommer, let kan overset ved overvågning, der foregår på forkerte tidspunkter eller med for enkle metoder.
Haren undgår ikke fuldstændig menneskepåvirkede områder, men kræver mindst smalle bånd af naturlig vegetation, hvor den kan skjule sig og opdrætte unger. Ifølge forskerne kan den overleve i landbrugslandskaber med høj intensitet, så længe korridorer mellem levesteder bevares.
Fra titusinder af individer til blot et par hundrede på et halvt århundrede
Rapporter fra midten af det 20. århundrede beskriver arten som almindelig i øens kystsletter. Skøn fra 1950’erne pegede på cirka 10.000 individer. Situationen begyndte at forværres kraftigt med udvidelsen af industrielt landbrug og opførelse af nye byer.
Fragmentering af levesteder gik hånd i hånd med jagt. Harerne blev dræbt både for kødets og pelsens skyld. Efterhånden som flere områder blev omdannet til monokulturer eller bebyggelse, mistede dyret migrationskorridorer og ynglesteder. I en rapport fra 2008 advarede forskerne om, at der på hele øen muligvis kun var 250 til 500 individer tilbage.
Siden da er der ikke gennemført en fuldstændig, øfavnende optælling af arten. Der er kun dukket lokale studier op fra udvalgte områder. Selv i reservatet Datian, som gælder for Hainan-harens vigtigste tilholdssted, er observationerne ikke regelmæssige. En af de nyeste feltstudier påviste blot ét enkelt individ inden for et forholdsvist stort område af det tidligere udbredelsesareal.
Hainan-haren er sjælden, meget sky og nataktiv — en kombination der bevirker, at klassiske tællingsmetoder særligt hyppigt slår fejl i netop dette tilfælde. Biologer understreger, at fravær af observationer ikke nødvendigvis betyder, at arten er forsvundet fra et givet område.
Hvorfor ét påkørt dyr ved en vej ændrer synet på artsbeskyttelse
Fundet af det påkørte individ i nordøst beviser ikke, at der lever en stor bestand i den del af Hainan. Det er dog et signal om, at enkelte eksemplarer stadig benytter regionen, og at de lokale levesteder ikke er biologisk døde.
For naturbevaringsbiologer er selve lokaliseringen afgørende. Hvis haren er dukket op 200 kilometer fra det kendte kerneområde, er der to hovedhypoteser. Enten har en lille, isoleret gruppe af Hainan-harer overlevet i nordøst uden at blive registreret. Eller individuelle dyr bevæger sig mellem vest og andre dele af øen via smalle habitatbånd bevaret mellem marker og veje.
I begge scenarier kan artens nuværende udbredelsesområde være større end hidtil antaget i kort og rapporter. Det betyder, at beskyttelsesbeslutninger muligvis har hvilet på et ufuldstændigt billede af situationen. Forskere fra universiteter i Hainan-provinsen og eksperter fra Kinesiske Akademi for Videnskaber efterlyser nu en systematisk revurdering.
De nye feltdata afslører begrænsningerne ved traditionelle overvågningssystemer. Mange års fravær af observationer behøver ikke svare til, at et dyr faktisk er forsvundet fra området. En art med lav bestandstæthed, nataktiv adfærd og stor sky natur undslipper let standardmetoderne.
Hvilke faktorer truer Hainan-haren mest i dag
Forskerne opfordrer derfor til en omfattende, systematisk kortlægning af hele øen — ikke blot for at registrere, hvor haren stadig forekommer, men også for at identificere de lokale trusler:
- Intensiteten af vejtrafikken på nye motorveje
- Landbrugspres og udvidelse af monokulturer med gummitræer og ananasplanter
- Omfanget af krybskytteri i områder uden for beskyttede zoner
- Kvaliteten af de resterende fragmenter af naturlig vegetation
- Tempoet i opførelsen af hotelkomplekser og rekreativ infrastruktur
- Mangel på grønne korridorer, der forbinder isolerede bestande
- Brug af pesticider på plantager, der påvirker fødegrundlaget
- Utilstrækkelig oplysning af lokalbefolkningen om artsbeskyttelse
Uden en opdateret kortlægning minder beskyttelsesplanlægning om at operere i blinde. Myndighederne kan investere i at sikre områder, hvor haren reelt er forsvundet, og samtidig helt overse zoner, der stadig fungerer som korridorer eller de sidste lommer af levesteder.
Hainan har gennemgået en enorm transformation de seneste årtier. Fra at være en landbrugsprovins er øen blevet et af regionens vigtigste turistmål. Hoteller, veje og rekreativ infrastruktur presser sig ind i områder, der tidligere bestod af halvnaturlige habitatmosaiker.
Hvad kan hjælpe Hainan-haren med at overleve i det moderne landskab
Forskerne understreger, at spektakulære enkeltfund fungerer som advarselssignaler, men ikke erstatter systematisk feltarbejde. Optælling af Hainan-haren kræver en kombination af flere redskaber: vildtkameraer, genetiske analyser af spor — eksempelvis pels eller ekskrementer — interviews med lokalbefolkningen og analyse af satellitbilleder.
Hvis nye studier bekræfter eksistensen af spredte, små grupper, bliver følgende tiltag realistiske. Hastighedsbegrænsninger og opsætning af advarselsskiltning på vejstrækninger, der krydser potentielle migrationskorridorer. Bevarelse af bræmmer med buske og græs mellem plantager frem for fuldstændig omdannelse af landskabet. Lokale jagtforbud dér, hvor risikoen for krybskytteri fortsat er høj. Bedre planlægning af nye investeringer, så de ikke afskærer de sidste habitatfragmenter fra hinanden.
Smalle buskbræmmer langs vandløb, tilplantede markskel og små bevoksninger ved vejkanter kan betyde mere for det sjældne pattedyr end en stor, men isoleret nationalpark. Forskere fra reservatet Datian og kolleger fra Institut for Zoologi i Beijing anbefaler desuden uddannelsesprogrammer rettet mod chauffører og plantageforvaltere.
Hainan-harens historie viser, at fravær af observationer ikke altid betyder udryddelse, og at naturen ofte er mere sej end vores rapporter antyder. Samtidig minder den om menneskers ansvar over for landskabet — veje, marker og bebyggelse kan ødelægge de skrøbelige forbindelser mellem små bestande hurtigere, end biologer når at kortlægge dem.
