Den skjulte strømsynder i dit hjem
Så snart temperaturen falder, begynder vi mistænksomt at holde øje med radiatorerne. Men den virkelige energisynder arbejder stille og roligt ved siden af dem — og kan forbruge så meget strøm, at den på elregningen placerer sig direkte efter opvarmningen.
Den står ikke i stuen, den lyser ikke som et fjernsyn, og den brummer ikke som et køleskab. Alligevel er den i stand til at sluge så meget energi, at den indtager andenpladsen på elregningen — lige efter den elektriske varme. Om vinteren vokser dens appetit yderligere.
I husstande med elektrisk opvarmning tegner varmelegemerne sig for den største andel af energiforbruget. Skøn fra europæiske energiinstitutioner viser, at et typisk parcelhus med elektrisk opvarmning bruger over 4.000 kWh om året udelukkende på at opretholde varmen. Med de nuværende takster svarer det til et betragteligt beløb hvert år.
I lejligheder er målestokken mindre, men forholdet er det samme. Elektrisk opvarmning udgør klart den største udgift i fyringssæsonen. Men lige bagved gemmer sig en mindre synlig, men alligevel meget energikrævende enhed — varmtvandsbeholderen.
Sådan ser hjemmets energiforbrug ud i rangorden
Mange mennesker mistænker køkkenet for at stå for det største forbrug, men fakta tegner et lidt anderledes billede. Køkkenapparater trækker ganske vist mange watt, men vi bruger dem typisk i relativt kort tid.
En glaskeramisk kogeplade, der bruges cirka 400 gange om året, forbruger over 150 kWh. En elektrisk ovn ved regelmæssig brug trækker omkring 140 til 150 kWh om året. Et kombineret køleskab med fryser forbruger i gennemsnit mere end 300 kWh om året, fordi det kører uafbrudt.
En selvstændig fryser trækker cirka 300 kWh om året. En opvaskemaskine i familieformat med et normalt antal cyklusser bruger næsten 200 kWh. På papiret lyder det voldsomt, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller i begrænset tid. Derfor er deres andel af den samlede regning alligevel mindre end de to store: opvarmning og varmtvandsopvarmning.
Hvor meget strøm bruger elektronik og internet
Elektroniske apparater bidrager også til regningen, især dem der er tændt mange timer om dagen. Et fjernsyn, der kører cirka syv timer dagligt, trækker næsten 190 kWh om året. En router og et internetmodem, der næsten aldrig hviler, forbruger tæt på 100 kWh om året. En stationær computer ved daglig brug i flere timer trækker over 120 kWh om året.
Hvert af disse apparater skaber ikke alene nogen katastrofe, men tilsammen danner de et konstant baggrundsforbrug, der er svært at ignorere. Den egentlige overraskelse gemmer sig dog typisk i badeværelset eller teknikrummet.
Den største strømsynder efter varmen er den elektriske varmtvandsbeholder
Den virkelige overraskelse finder man som regel i badeværelset eller kedelhuset. Den elektriske varmtvandsbeholder — ofte i form af en stor boiler — genererer det næststørste forbrug i husets elforbrug. For en typisk beholder på cirka 200 liter kan det årlige energiforbrug nå op på 1.700 kWh.
Omregnet til energipriser svarer det til et betydeligt beløb om året — sammenligneligt med varmeregningen i en mindre lejlighed. En elektrisk varmtvandsbeholder kan om året forbruge næsten halvt så meget som et fuldt opvarmet hus — og mange er slet ikke klar over det.
Der er flere årsager, og de overlapper hinanden. Vandet skal opvarmes og holdes på høj temperatur hele tiden. Beholderen afgiver varme til omgivelserne — jo dårligere isoleret den er, jo mere mister den. Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt.
Om vinteren er det indkommende vand fra vandledningen koldere, så apparatet arbejder længere og hyppigere. Når det er koldt udenfor, undskylder vi os lettere med lange varme brusebade eller karbade. Eksperter skønner, at op til en tredjedel af den energi, der bruges på at opvarme vand, simpelthen spildes — som følge af for høj temperatur, dårlig isolering af beholderen og varmetab i rørene.
Hvorfor varmtvandsbeholderen bruger endnu mere strøm om vinteren
I de kolde måneder arbejder apparatet under sværere forhold. Temperaturforskellen mellem beholderens indre og omgivelserne øges, så varmen slipper hurtigere ud. Desuden skal det kolde vand fra vandledningen opvarmes til den samme temperatur som om sommeren — og det kræver mere energi.
Husbeboernes adfærd ændrer sig også. Når det regner og blæser, forlænger mange deres brusebad eller vælger hyppigere karbade. For varmtvandsbeholderen betyder det flere arbejdscyklusser og flere kilowattimer.
Om vinteren arbejder varmtvandsbeholderen længere, hyppigere og under større belastning. Det afspejles direkte på regningen, selvom skylden ofte udelukkende lægges på opvarmningen. Forskellen mellem sommer- og vinterforbruget på beholderen kan udgøre hundredvis af kilowattimer.
Sådan sænker du udgifterne til varmtvand uden at miste komfort
Den gode nyhed er, at det er forholdsvis nemt at spare på netop dette apparat — uden at du behøver at gøre din hverdag til en øvelse i selvfornægtelse. Små ændringer kan give store besparelser.
Vandtemperaturen er en afgørende faktor. Mange beholder er fra fabrikken indstillet til omkring 60 grader Celsius eller mere. Ud fra et sikkerheds- og brugsmæssigt perspektiv er et interval på 50 til 55 grader tilstrækkeligt i de fleste husstande. En sænkning på blot et par grader reducerer varmetab og energiforbrug. Du mærker sandsynligvis ikke forskel i brusebadet — men regningen vil.
Isolering af boileren og rørene spiller også en stor rolle. Hvis varmtvandsbeholderen står i et koldt rum, kan det betale sig at efterisolere den med en specialiseret termoisoleringshylster. Det er en enkel måde at reducere varmetab og sænke udgifterne med adskillige hundrede kroner om året. Isoleringsmansjetter på de vigtigste strækninger af varmtvandsledningerne virker på samme måde.
En mere skånsom brug af vand rummer også et stort potentiale:
- Perlatorer eller gennemstrømningsbegrænsere på håndvask- og bruserarmaturer
- Et brusehoved med lavere vandgennemstrømning
- Tjek om du unødigt lader vandet løbe — for eksempel ved tandbørstning
- Kortere brusebade uden tab af komfort
- Reparation af dryppende vandhaner, der unødigt trækker varmt vand
Ved at justere gennemstrømningen bruger du mindre varmt vand ved samme komfortniveau. Konsekvensen er, at varmtvandsbeholderen sjældnere behøver at genopvarme. Den resulterende besparelse kan nå op til 20 procent af det årlige forbrug.
Service og driftsindstillinger bør ikke undervurderes. En regelmæssig gennemgang af en fagmand hjælper med at opdage kalkaflejringer, en beskadiget termostat eller et defekt varmeelement. Ophobning af aflejringer på varmeelementet fungerer som et isolerende lag — det besværliggør varmeoverførslen til vandet, så apparatet bruger mere energi for at nå den samme temperatur.
På visse modeller kan det betale sig at udnytte en tidsprogrammerer. Hvis eltaksten varierer efter tidspunkt på dagen, er det fordelagtigt at opvarme vandet primært i timerne med billigste strøm. Nogle husstande sparer på den måde op til en tredjedel af udgifterne til varmtvandsopvarmning.
Hvad du ellers bør tænke på ved hjemmets energiforbrug
At skrue lidt ned på beholdertemperaturen og tilføje isolering løser ikke alle problemer, men det giver et solidt udgangspunkt. Det kan betale sig at opbygge et enkelt prioriteringshierarki — først opvarmning og varmtvandsbeholder, dernæst elektronik og mindre apparater.
Det er også en god idé at analysere regningerne jævnligt. Når du kan se, at forbruget faldt efter udskiftning af brusehovedet, er det lettere at motivere sig til næste skridt — for eksempel at udskifte en gammel fryser med en model i en højere energiklasse.
Stadig flere vælger en kombination af flere løsninger: bedre husisolering, termostater på radiatorerne, vandgennemstrømningsbegrænsere og fornuftige indstillinger på varmtvandsbeholderen. Effekten er kumulativ. Individuelle ændringer giver moderate besparelser, men tilsammen kan de markant lette husstandens budget — særligt i de kolde måneder. Det kan meget vel være værd at tjekke indstillingerne på sin varmtvandsbeholder, inden den næste fyringssæson sætter ind.
