En kystlinje dybt blå, øde og næsten glemt
Dybt blåt vand, tomme strande og middelalderlige borge næsten skyllet af havet – sådan ser en af Syditaliens mindst kendte kyststræninger ud. Her finder du stadig brede sandstrande uden parasoldækkede rækker og klippe-klamrede landsbyer, som verden har glemt.
Kalabriens østkyst strækker sig fra grænsen til Basilicata og ned mod omegnen af Reggio di Calabria. Brede sandstrande uden liggestole, klippelandsbyer og spor af antikkens Grækenland ligger blot få minutters kørsel fra kysten.
Den joniske del af Calabria slynger sig hundredvis af kilometer langs kysten. På den ene side mørkblåt hav, på den anden side bjerge og grønne højsletter, der næsten falder ned til vandkanten. I stedet for hotelrækker finder du spredte småbyer, fiskerihavne og lange strækninger med næsten øde kyst.
Rejseeksperter og forskere har længe beskrevet den joniske Calabria som en region, der forener tre ting, der sjældent optræder samlet: plads til at trække vejret, rent vand og autentiske byer med deres eget tempo. Regionen falder i flere distinkte afsnit – en rolig nordlig del med brede strande, en midterste del med fyrreskove og et marint reservat, samt en mere dramatisk sydlig del, hvor borge og antikke ruiner rejser sig bag strandene.
Den nordlige joniske kyst i Calabria – kilometerlange strande og middelalderlige byer
Helt oppe i den nordlige ende af den joniske Calabria, tæt ved grænsen til Basilicata, ligger en kyststrækning perfekt for dem, der hader trængsel. Stranden ved Rocca Imperiale Marina er lang og veksler mellem lyst sand, glatte sten og klippepartier. Vandet er krystalklart og hurtigt dybt nok til, at gode svømmere kan nyde sig langt fra kysten med snorkelmaske.
Over det hele troner den middelalderlige bebyggelse Rocca Imperiale, beliggende cirka to hundrede meter over havoverfladen. Stenborgene kigger direkte ud over bugten, og om aftenen i det røde sollys ser hele den lille by ud som en filmkulisse. Et par minutter derfra finder du Roseto Capo Spulico – et af de steder, der jævnligt ender på postkort fra Calabria. Hvide runde sten, turkisblåt vand og en fæstning på en klippe tæt over bølgerne gør et stærkt indtryk allerede fra vejen.
Lidt sydligere, i området omkring Amendolara, ændrer kystlinjen karakter. Her dukker en blanding af sand, farvet grus og småsten op, mens vandet forbliver usædvanligt rent. Der er moderne badeanstalter med liggestole og barer, men imellem dem er det stadig ikke svært at finde et frit stykke strand. Den gamle by Amendolara ligger højere oppe ad skråningen, og fra dens smalle gyder kan du se både hav og bølgede marker og olivenlunde – det typiske, lidt barske kalabresiske landskab.
Villapiana Lido regnes i denne del af kysten for et af de bedste steder til familier med børn. Sandet er lyst og blødt, og adgangen til vandet er jævn uden brat fald. Lige bag stranden vokser en tæt fyrrezone, hvor man kan gemme sig fra solen med et tæppe og en bog. Bag Trebisacce bliver landskabet råere – sandet forsvinder gradvist, større sten dukker op, og havet skifter farve fra lysegrønt til intenst blåt.
Sibari – en strand så bred, at du næppe mærker menneskemassen
I området ved Sibari finder man en af den joniske Calabrias bredeste strande. Visse steder er der op til hundrede meter fra vandkanten til fyrreskoven. Det gyldne sand, den rolige adgang til vandet og den store plads betyder, at du selv i højsæsonen lettere kan finde dit eget hjørne af kysten end på Italiens mere kendte strande.
Sibari selv ligger i et af Calabrias sjældne slettelandskaber, tæt ved et reservat ved mundingen af floden Crati. Her findes et stort turistkompleks med et system af kunstige laguner, en havn og kanaler, som små både sejler gennem. Arkæologer og historikere understreger, at du i Sibari-området på en enkelt dag kan gå direkte fra stranden ind i en antik by – ruinerne af det oldgræske Sybaris ligger blot få minutters kørsel fra kysten.
Arkæologiparken præsenterer levn fra en af de rigeste græske kolonier fra for over to tusind år siden. I nærheden finder du desuden en hule med svovlholdigt vand, der bruges til termalbade – populær blandt dem, der kombinerer strandferie med en simpel form for kurbadsbehandling. Balneoeksperter bekræfter de helbredende egenskaber ved disse kilder, som bl.a. hjælper ved hud- og ledproblemer.
Den midterste kyst – fyrreskove, vin og Italiens største marine reservat
Kører man videre sydpå, støder man på strækningen kaldet Costa dei Saraceni. Over de brede sandstrande rejser sig de grønne skråninger af massivet Sila Greca. Stranden Lido Sant’Angelo i Rossano har lyst sand blandet med småsten, og havet skråner stille, så stedet egner sig til lange badesessioner.
Fra de nærliggende badeanstalter starter stier ind i landet, mod nåletræsskove og duftende urtevegetation, typisk for denne del af Middelhavet. Rossano selv har bevaret mange spor af sin byzantinske fortid, herunder et berømt illumineret manuskript, der tiltrækker kunsthistorieinteresserede. Et andet markant sted på denne strækning er Cariati Marina, hvor stranden strækker sig over ti kilometer.
Endnu sydligere, i provinsen Crotone, finder man Cirò Marina. Dette sted er forbundet med både lange sandstrande og produktionen af en af Italiens mest genkendelige rødvine. Den mest populære del af kysten, Punta Alice, består af lave klitter bevokset med aromatisk vegetation og gamle oliventræer. Bag klitterne vokser en fyrreskov med sandstier, ideel til en skyggerig gåtur. Vandet skifter farve afhængigt af lyset – fra smaragdgrønt til dybt granit.
Strækningen around Isola di Capo Rizzuto betragtes som det mest spektakulære fragment af den midterste kyst. Hele området er af forskere indskrevet i et stort beskyttet område, hvis formål er at sikre det rige havbund og klippekysterne. Kysten er farverig her – rødgyldt finsand grænser op til klippepartier, hvor dybt blåt vand begynder umiddelbart. Det er eftertragtede vilkår for dykkere med aqualung eller snorkelmaske, da sigtbarheden er meget god og bunden fuld af klipper og planteliv.
Den joniske Calabrias symbol og hvad kystbyerne har at tilbyde
Symbolet på denne del af Calabria er borgen Le Castella, der står på en klippeø forbundet med fastlandet via en smal jordstrimmel. Efter mørkets frembrud spejler de oplyste mure og tårne sig i havet og skaber et karakteristisk syn, som mange betragter som et af Calabrias mest fotogene motiver. Mellem Capo Rizzuto og forbjærget Capo Colonna strækker sig en ca. 40 kilometer lang strækning af beskyttet kyst.
I området ved bugten Squillace, i provinsen Catanzaro, bærer kysten navnet Costa degli Aranci. En af de mest karakteristiske strande på denne strækning er Caminia – en lille bugt klemt ind mellem to klippeskråninger. Sandet er meget lyst, og vandet er klart og typisk roligt takket være ly for vinden. Mellem klipperne gemmer sig små huler, tilgængelige til svøms eller med vandcykel.
Et par kilometer derfra, i Soverato, er stemningen en anden. I praksis er dette den primære ferieby i denne del af Calabria. Meget lyst sand, turkisblåt hav og en lang strandpromenade fyldt med barer, restauranter og klubber sikrer, at stedet summer af liv også efter solnedgang. De lokale strande modtager regelmæssigt priser for vandkvalitet og god facilitering for familier.
Endnu sydligere begynder Riviera dei Gelsomini, der løber langs en del af provinsen Reggio di Calabria. Stranden i Roccella Ionica er et langt bælte af lyst sand blandet med småsten. Vandet har i godt vejr en intens turkisfarve, og i horisonten ser man ofte små både. Over den lille by dominerer den middelalderlige borg Principi Carafa, hvortil der fører en udsigtsrig sti.
En gammel græsk by få skridt fra havet og arkæologiske skatte
Et par kilometer videre, i Locri, har stranden en blandet struktur – lyst sand med grus. Rundt om vokser buske, enebær, rosmarin og fyrretræer, og over hele strækningen hænger en tung duft af middelhavs vegetation. Den største overraskelse i Locri gemmer sig lige bag strandbæltet – et omfattende arkæologisk område med et antikt græsk byanlæg, hvor fragmenter af templer og helligdomme stadig står.
Besøgende kan se levn af en tempel i jonisk stil, bygninger forbundet med dyrkelsen af frugtbarhedsgudinder og fragmenter af de tidligere bymure. Mange kombinerer en morgentur mellem ruinerne med eftermiddagens badning i havet, hvilket godt afspejler karakteren af hele den joniske Calabria – stranden grænser næsten altid op til historien. Eksperter fra universiteterne i Napoli og Reggio di Calabria foretager jævnligt udgravninger på disse lokaliteter og afdækker nye genstande.
Hele den joniske kyst i Calabria gennemskæres af en vej, der løber meget tæt på havet. Det er den primære akse, der gør det relativt nemt at springe mellem strande og byer. En bil giver størst frihed – den tillader stop ved en lille, umarkeret bugt eller en afstikker op til en højere liggende landsby. Flypassagerer kan vælge lufthavnen i Lamezia Terme eller Reggio di Calabria, men også lufthavne i naboregionerne.
Derfra kan man skifte til tog, som i stor del kører tæt ved kysten. Togene stopper i de større lokaliteter som Soverato, Roccella Ionica, Locri og Sibari. Til de mere afsides strande egner bus, lejet bil eller cykel sig bedst. I praksis vælger mange faste gæster juni eller september – et kompromis mellem feriestemning og færre turister. Om foråret er de fleste strande næsten tomme, hvilket gavner gåture og rolige besøg på arkæologiske lokaliteter eller bjergstier.
Hvad man skal smage på den joniske kyst, og hvordan man planlægger turen
Hele den kalabresiske del af Ionerhavskysten er stærkt forankret i fisk og skaldyr. I havne og små trattorie hersker stegte småfisk, grillede blæksprutter, sværdfiskretter og lokale produkter af tun og ansjoser. Hertil kommer stærke accenter fra den berømte kalabresiske chili og en meget aromatisk olivenolie fra de lokale lunde.
- Som forret – marinerede fisk, brød med olivenolie og stærke pastasaucer med chili
- Som første ret – håndlavede pastasovse med fiske- eller grøntsagssauce
- Som hovedret – grillede eller ovnbagte fisk serveret med urter og citron
- Som dessert – sødsager baseret på mandler, honning og sæsonens frugter
- Lokal vin – rød Cirò eller hvide varianter fra vinbrug i omegnen
- Gadesspecialiteter – stegte skaldyr og regionalt bagværk
En god vane er at spørge i de små restauranter om dagens tilbud. Mange steder arbejder køkkenet i takt med, hvad der netop er landet i havnen eller modnet på de nærliggende marker – ikke blot med det, der står i det faste menukort. Ernæringseksperter fra universitetet i Messina bekræfter, at den traditionelle kalabresiske kost tilhører de sundeste varianter af middelhavskøkkenet på grund af det høje indhold af fisk, olivenolie og friske grøntsager.
Den joniske Calabria lokker med ro, men kræver også lidt forberedelse. I de mindre byer er en del barer og restauranter lukket uden for sæsonen, så fleksibilitet i måltidsplanlægningen er en fordel. Det er også værd at huske, at visse strande har stenede bunde – badsko kan spare ubehag ved vandindgangen. For dem, der kan lide at kombinere forskellige former for afslapning, er denne region et interessant alternativ til de populære feriebyer.
På en enkelt dag kan man kombinere en tur blandt antikke ruiner, smagning af lokal vin, en nedstigning til en stille bugt og en aftenmiddag på en terrasse med havudsigt. Det tempo – roligt og alligevel fyldt med oplevelser – er en god måde at komme på afstand af overfyldte attraktioner i Italiens mere kendte egne. Måske er det netop derfor, at stadig flere mennesker søger hertil for at opleve en autentisk kontakt med Syditalien, der endnu ikke har mistet sin oprindelige rytme.
