Psykologer har identificeret den afgørende karrierefaktor
Psykologer peger på en bestemt egenskab, der markant øger sandsynligheden for professionel succes. Det er hverken perfektionisme eller evnen til at multitaske – det er noget helt andet.
Et voksende antal arbejdspsykologiske undersøgelser afslører noget, vi ofte overser i rekrutteringsprocessen. Din personlighed vejer tungere end en lang liste af kurser på dit CV. Arbejdsgivere søger i dag mennesker, der ikke bare kan udføre deres arbejde, men som også bringer en tankegang med sig, der gør dem hurtigere til at lære, bedre til at løse problemer og mere effektive til at kommunikere med kollegerne.
Arbejdspsykologer har opdaget, at succesfulde mennesker deler én fælles egenskab på tværs af alle brancher. Den optræder hos startup-grundlæggere, erfarne ledere og nyuddannede kandidater. Folk, der avancerer hurtigt i virksomhedshierarkiet, skiller sig ud på ét område frem for alt – deres nysgerrighed og trang til viden er exceptionel.
Hvad chefer i store virksomheder faktisk leder efter
Ved jobsamtaler fremhæver vi typisk vores samvittighedsfuldhed, flid eller omhyggelighed. Mange kandidater gentager den klassiske frase om perfektionisme som både styrke og svaghed. Men HR-folk har hørt det så mange gange, at det næppe gør indtryk længere.
Direktører i betydelige virksomheder, citeret i internationale erhvervsmedier, peger på en anden egenskab, der overraskende konsekvent dukker op hos de bedste medarbejdere. Det gælder uanset om det er en medstifter af en startup, en erfaren leder eller en nyuddannet. De personer, der vokser hurtigt i organisationens hierarki, har én ting til fælles – de er usædvanligt nysgerrige.
Psykologer er direkte i deres konklusion: medarbejdere, hvis intellektuelle nysgerrighed konstant driver dem til at stille spørgsmål og søge nye forklaringer, opnår professionel succes langt oftere. Nysgerrighed i denne forstand har intet at gøre med snagen eller næsvished. Det er en indre drivkraft, der tvinger dig til at undersøge, hvordan noget fungerer, hvorfra bestemte resultater opstår, og hvad du kan gøre anderledes for at opnå et bedre udbytte.
Hvordan nysgerrighed driver kreativitet og bedre beslutningstagning
Studier publiceret i psykologiske fagtidsskrifter viser, at nysgerrige mennesker ikke blot er mere villige til at lære – de genererer også flere originale idéer. Forskere beskriver en mekanisme, hvor nysgerrighed tvinger hjernen til at bryde med indøvede mønstre, søge manglende information og forbinde ting, der ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre.
Psykologer taler om såkaldt idéforbinding. Ét spørgsmål føder et nyt, én idé bliver springbræt for den næste. Af denne kæde opstår utraditionelle løsninger – præcis det, virksomheder mest af alt har brug for i forbindelse med nye projekter, produkter eller tjenester. En nysgerrig medarbejder stopper ikke ved den første åbenlyse idé. Vedkommende leder efter den anden, den tredje, den femte – og det er netop der, den egentlige innovation ofte viser sig.
En hjerne, der konstant spørger til årsager, fungerer anderledes end en, der accepterer færdige løsninger. Neurologer fra universiteter i USA har fastslået, at nysgerrighed aktiverer de hjerneområder, der er forbundet med belønning og motivation. Når du søger svar på interessante spørgsmål, frigiver din hjerne dopamin på lignende vis som ved andre behagelige aktiviteter. Denne neurokemiske proces styrker hukommelsen og evnen til at tilegne sig ny viden.
Når et problem bliver en mulighed
Nysgerrighed forandrer grundlæggende den måde, du anskuer vanskeligheder på arbejdet. For passive mennesker er et problem en komplikation og en trussel. For nysgerrige personer er det en udfordring og en chance for forbedring. I stedet for at give op begynder de at undersøge kernen: hvad fungerer præcis ikke, hvornår opstår det, hvilke data mangler vi, og hvem kan foreslå en anden tilgang.
Mennesker med denne holdning skaber en atmosfære i teamet, hvor man ikke er bange for at indrømme fejl, og hvor enhver fiasko fungerer som en læringskilde. Ledere fra teknologivirksomheder i Silicon Valley understreger ofte, at nysgerrige medarbejdere er i stand til at trække langt mere ud af ethvert møde eller enhver workshop end deres kolleger.
Nysgerrighed hjælper desuden med at opbygge bedre relationer på arbejdspladsen. Når du oprigtigt interesserer dig for andres synspunkter, stiller gennemtænkte spørgsmål og forsøger at forstå deres perspektiv, skaber du rum for konstruktiv dialog. Ifølge forskning udviser teams ledet af nysgerrige mennesker højere engagement og lavere personaleomsætning.
Hvilke konkrete vaner har nysgerrige fagfolk
Personer med en høj grad af nysgerrighed deler bestemte arbejdsvaner, der adskiller dem fra andre. Disse adfærdsmønstre kan iagttages hos succesfulde iværksættere, forskere og kreative fagfolk på tværs af brancher.
- De stiller flere spørgsmål, frem for at levere færdige svar
- De opsøger aktivt feedback fra kolleger og kunder
- De læser faglige publikationer og studier uden for deres primære felt
- De eksperimenterer med nye metoder og værktøjer
- De noterer indsigter og idéer i en notesbog eller digitale apps
- De deltager i konferencer og workshops med fokus på forskellige emner
- De spørger mere erfarne kolleger om deres tankegange
- De analyserer egne fejl i stedet for at ignorere dem
Disse vaner opstår ikke fra den ene dag til den anden. Psykologer understreger, at nysgerrighed er en egenskab, du systematisk kan udvikle – på samme måde som muskelstyrke ved regelmæssig træning. Nøglen er at skabe et miljø, hvor din naturlige videnslyst har tilstrækkelig plads til at blomstre.
Virksomheder som Google og Microsoft har indført programmer, der fremmer medarbejdernes nysgerrighed. De tilbyder tid til egne projekter, adgang til onlinekurser på platforme som Coursera samt adgang til faglige databaser. Virksomhederne har erfaret, at investering i teamets nysgerrighed betaler sig tilbage i form af innovation og bedre forretningsmæssige resultater.
Du kan bevidst dyrke din nysgerrighed
Den gode nyhed er, at nysgerrighed ikke er en medfødt egenskab, som du enten har eller ikke har. Det er en færdighed, du aktivt kan udvikle uanset alder eller tidligere erfaringer. Start i det små – stil ét spørgsmål mere end normalt til næste møde. Interessér dig for sammenhænge, der ikke umiddelbart er synlige.
Eksperter anbefaler at lave en liste over emner, du gerne vil vide mere om, og dedicere mindst ét af dem opmærksomhed hver uge. Det kan være en ny teknologi i din branche, et psykologisk koncept der påvirker kundernes beslutninger, eller en case study fra et konkurrerende firmas succesfulde projekt. Nysgerrighed styrkes gennem praksis – jo flere spørgsmål du stiller, desto mere naturlig bliver denne tilgang. Og er det ikke netop nu det rette tidspunkt at begynde at stille de spørgsmål, der virkelig interesserer dig?
