Billig pris, farverig emballage og løfter om "bedre sammensætning"
De lokker med lave priser, farvestrålende indpakning og slogans om "renere ingredienser". På internettet er der blusset en debat op om påskeslik fra Lidl, som angiveligt skulle have en enkel opskrift helt uden tilsætningsstoffer.
Diskussionen startede særligt på TikTok, hvor en populær indholdsskaber scannede forskellige påskechokolader fra Lidl ved hjælp af appen Yuka. Blandt produkterne dukkede der især mange varer op fra mærket Favorina, som sælges sæsonbestemt i helligdagsperioden.
Det produkt, der vakte størst opmærksomhed, var et chokoladeæg med fyld, der koster omkring 110 kroner for 130 gram. I appen blev det markeret som et produkt uden tilsætningsstoffer. Ingredienslisten er i bund og grund en klassisk oversigt over ret simpel chokolade — kakaomasse, sukker, kakaosmør, mælkepulver og til tider naturlig vanilje.
Produkter uden tilsætningsstoffer lyder umiddelbart sikrere, men de kan stadig indeholde store mængder sukker og kalorier. Ernæringseksperter anbefaler at kigge på hele etiketten frem for blot at stole på slogans på forsiden af pakken. Fraværet af kunstige tilsætningsstoffer kan sagtens være gode nyheder for dem, der ønsker at begrænse dem i hverdagskosten — men det er kun en del af billedet.
Ingen tilsætningsstoffer versus enorme mængder sukker
Favorinas chokoladeæg indeholder på trods af den enkle ingrediensliste omkring 50 gram sukker per 100 gram produkt. I praksis betyder det, at halvdelen af æget simpelthen er sukker. Appen Yuka giver dette produkt kun 30 point ud af 100, primært på grund af det meget høje sukkerindhold.
Situationen ser tilsvarende ud for andre slik fra samme serie, f.eks. chokoladehøns eller fyldte æg. Ingredienslisten er ganske vist kort, men den ernæringsmæssige profil er typisk for slikprodukter: meget sukker, en del fedt og mange kalorier.
Forbrugerorganisationer som Foodwatch har tidligere gjort opmærksom på visse sæsonprodukter fra Favorina. I nogle varianter er der fundet forskellige fødevaretilsætningsstoffer, og schweiziske undersøgelser har påvist tilsætningsstoffer i udvalgte mælkeharer. Det viser, at selve mærket ikke automatisk er ensbetydende med sloganen "uden tilsætningsstoffer" — man er nødt til at tjekke det konkrete produkt.
Forskere fra europæiske ernæringsforskningscentre påpeger, at forbrugere ofte lader sig forføre af markedsføringsslogans på emballagen. Doktor Martin Hála fra Institut výživy i Prag understreger, at en kort ingrediensliste ikke nødvendigvis er det samme som et sundt produkt.
Sådan finder du rundt i påskegodterihylden
I påskehektikken har de færreste tid til at studere etiketter i en halv time. Men der er nogle enkle vaner, man kan tilegne sig, som gør det lettere at træffe et bedre valg. At være opmærksom på ingredienser bør blive en automatisk refleks snarere end en tidskrævende analyse.
Tjek kakaoprocenten
For mange forbrugere er kakaoprocenten en grundlæggende indikator for chokoladekvalitet — særligt når det gælder mørk chokolade. Jo højere kakaoprocent, desto lavere er sukkerindholdet typisk.
Mørke dessertchokolader til direkte forbrug har ofte 70 procent kakao eller derover. Mælkechokolader, og især de "festlige" varianter, har normalt en lav kakaoprocent og et markant højere sukkerindhold. Hvid chokolade indeholder slet ingen kakaomasse — kun kakaosmør blandet med mælk og sukker.
Hvis du foretrækker en mindre sød variant, kan det betale sig at lede efter figurer af mørk chokolade eller købe en klassisk plade med højere kakaoprocent og selv pakke den ind til børnene. Producenter som Lindt eller Côte d'Or tilbyder sæsonfigurer med et højere kakaoindhold.
Kort ingrediensliste — men hvad indeholder den?
En kort liste over ingredienser er et godt tegn, medmindre den næsten udelukkende består af sukkerarter. I et ideelt scenarie anvender producenten kakaomasse, kakaosmør, sukker i fornuftige mængder og eventuelt mælkepulver eller sojalecithin som emulgator.
Omvendt bør man være mere forsigtig over for slik, der indeholder en lang liste af tilsætningsstoffer, farvestoffer, aromastoffer eller vegetabilske fedtstoffer ud over kakaosmør. Ét sådant produkt i højtiden gør ikke stor skade, men når hele familien spiser den slags slik flere dage i træk, begynder effekten på helbredet at lægge sig oven i hinanden.
- Kakaomasse fra kakaobønner
- Kakaosmør som naturligt fedtstof
- Sukker i en fornuftig mængde
- Mælkepulver i mælkevarianter
- Sojalecithin som emulgator
- Naturlig vanilje frem for syntetisk aromastyf
- Fravær af palmeolie
- Certificeret kakao fra etiske kilder
Hvis ingredienslisten ikke kan rummes i én kort sætning, er det bedre at lægge produktet tilbage på hylden og finde et enklere alternativ. Forskere fra universitetet i Brno har konstateret, at forbrugere, der lærer hurtigt at identificere problematiske ingredienser, træffer sundere indkøbsbeslutninger.
Sådan spiser du påskechokolade fornuftigt
Selvom man vælger en enklere sammensætning, er chokolade stadig en dessert. Den kan ikke gøres til et sundt mellemmåltid alene fordi, den ikke indeholder fødevaretilsætningsstoffer. Du kan dog tilrettelægge påskemenuen, så både børn og voksne nyder søde sager uden at overdrive.
Portioner, ikke hele pakker
For yngre børn kan en fornuftig daglig mængde i påskeperioden være én mindre figur eller et par stykker chokolade. I stedet for at småspise hele dagen er det bedre at aftale, at søde sager hører til som dessert efter frokost. En sådan rutine hjælper med at begrænse sukkerforbruget og lærer børn, at slik har sin plads i kosten.
Ernæringsterapeuter fra Prag anbefaler forældre at fastsætte klare regler allerede inden indkøbet. Børn forstår så bedre, hvorfor de ikke kan spise en hel chokoladehare på én gang. Et gennemsnitligt barn i alderen seks til ti år bør ikke overstige 25 gram tilsat sukker dagligt.
Kombinér med "normal" mad
Ved et højt sukkerforbrug kræver kroppen hurtigere endnu en portion. Det kan derfor betale sig at sørge for, at der ud over søde sager også er proteinrige produkter på bordet — æg, mejeriprodukter, kød eller bælgfrugter. Grøntsager bør indgå ved hvert hovedmåltid, og fuldkornsprodukter giver en længere mæthedsfornemmelse.
På den måde lever børn ikke udelukkende på chokoladeæg og juice fra morgen til aften. Påskeslik forbliver et supplement frem for grundlaget i menuen. Ernæringsrådgivere advarer om, at kombinationen af højt sukkerindtag og manglende kostfibre fører til kraftige udsving i blodsukkeret.
Er det værd at stole på apps til produktscanning?
Apps som Yuka og lignende etiketscannere hjælper med hurtigt at afgøre, om et produkt indeholder mange tilsætningsstoffer, sukker eller salt. For folk, der ikke er fortrolige med E-numre, kan det være en stor hjælp. Man skal dog huske, at det blot er et værktøj baseret på en bestemt algoritme.
En del slik uden tilsætningsstoffer får stadig en lav vurdering på grund af den enorme sukkermængde. Omvendt kan et produkt med tilsætningsstoffer, men et fornuftigt sukkerindhold, klare sig bedre end en "naturlig sukkerbombe". Enhver app er nødt til at afveje sine kriterier på en bestemt måde, og derfor bør dens vurdering bruges som en vejledning og ikke som en facitliste.
God praksis er at kombinere to trin: en hurtig scanning med smartphonen og et blik på ernæringstabellen. Når man ser 40 til 50 gram sukker per 100 gram, ved man, at man har med en klassisk dessert at gøre, som man bør nyde lejlighedsvis.
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet testede præcisionen af populære scanningsapps og fandt, at de stemmer overens med uafhængige laboratorieanalyser i cirka 75 procent af tilfældene. Apps undervurderer ofte indholdet af skjult sukker i produkter med naturlige sødemidler.
Hvad skal man ellers være opmærksom på ved valg af påskechokolade?
Ud over ingredienser og sukker dukker der to yderligere emner op i baggrunden: etik og individuel følsomhed i kroppen. Ikke alle forbrugere prioriterer disse aspekter, men stadig flere mennesker forsøger at forbinde glæden ved mad med et minimum af omtanke for sig selv og omgivelserne.
Det kan betale sig at tjekke, om emballagen bærer mærker relateret til kakaodyrkning — eksempelvis certifikater for etisk oprindelse af råvaren. Det andet aspekt er kroppens egen reaktion: hos nogle mennesker kan selv en lille portion fyldt chokolade forårsage halsbrand eller fordøjelsesproblemer, især ved fede eller mælkebaserede varianter.
Påskehylden i discountbutikken tiltrækker opmærksomheden, og det er nemt at smide flere ekstra pakker i kurven "til børnene" eller "for en sikkerheds skyld". Det er en god idé at fastsætte en grænse på forhånd — for eksempel én større figur og ét sæt små æg per barn — og holde sig til den plan.
På den måde behøver selv slik med en enkel ingrediensliste, men en ordentlig dosis sukker, ikke at dominere hele påsken. Læger fra Brno Universitetshospital advarer om, at overdreven indtagelse af chokolade over få dage kan udløse migræne eller allergiske reaktioner hos følsomme individer. Med en fornuftig tilgang kan man dog sagtens nyde påskechokoladen uden dårlig samvittighed.
