En populær ernæringsekspert tog et kig på pølser – og kunne ikke tro sine egne øjne
En velkendt dietolog kiggede nærmere på sammensætningen af almindelige pølser og konkluderede uden omsvøb: „det ville jeg aldrig lægge i min indkøbskurv". Videoen spredte sig lynhurtigt på internettet og satte gang i en heftig debat om, hvad vi egentlig putter i munden.
I en kort video på Instagram viste Michał Wrzosek trin for trin, hvad der gemmer sig i de billige pølser, som mange familier smider i gryden næsten hver eneste dag. Listen over ingredienser, som han læste op fra etiketten, stod i skarp kontrast til forestillingen om en „hurtig og let morgenmad til hele familien".
Pølser hører stadig til de mest populære fødevarer i danske husholdninger. De er hurtige at lave, børn elsker dem, og tilberedningen tager ikke mere end et par minutter. Alligevel besluttede dietolog Wrzosek sig for at undersøge, hvordan virkeligheden ser ud, når man i stedet for det indbydende billede på emballagen kigger ned i den tørre ingrediensliste.
Ernæringseksperter har længe advaret om, at forarbejdede kødprodukter indeholder en række stoffer, som forbrugerne ikke umiddelbart genkender. Ifølge undersøgelser fra forbrugerorganisationer læser op til 60 procent af køberne ikke grundigt etiketterne og stoler primært på pris og velkendt mærke.
Pølser under lup: mange løfter, lidt kød
Wrzosek greb fat i ét af de populære mærker og begyndte at læse etiketten højt. Allerede den første ingrediens var et advarselssignal: mekanisk udbenet kød, også kendt som MOM, og derefter blot en ubetydelig mængde egentligt kyllingekød. I det analyserede produkt udgjorde kyllingekød cirka 7 procent, mens resten bestod af en blanding af billigere råvarer og teknologiske tilsætningsstoffer.
Dietologen understregede, at det faktiske kød i mange pølser kun udgør en lille del af det samlede produkt, mens resten er fyldstoffer og kemiske stoffer, der forbedrer smag og holdbarhed. På ingredienslisten optrådte stabilisatorer som dinatriumfosfat og trinatriumfosfat, antioxidanten natriumascorbat, konserveringsmidlet natriumnitrit samt en lang række andre E-numre.
Prisen på disse pølser ligger typisk på et meget overkommeligt niveau, hvilket lokker mange til at smide dem i indkøbsvognen. Ifølge eksperter afspejler en lav pris dog ofte også lav kvalitet af de anvendte råvarer og en høj andel af erstatningsstoffer.
Mekanisk udbenet kød – hvad er det egentlig?
Betegnelsen lyder uskyldig, men selve fremgangsbeskrivelsen er ikke så appetitlig. Mekanisk udbenet kød fremstilles af det, der bliver tilbage på knoglerne, efter at de bedre og mere fyldige stykker er skåret fra. Råvaren presses igennem specielle sigter under højt tryk. I massen kan der ende op med:
- Rester af muskelvæv fra knogleoverfladen
- Brusk og bindevæv
- Små knoglefragmenter
- Fedt og skind
- Dele af organer fra hals- og rygradsnært område
- Knoglemarv
Den færdige masse har en mousse-lignende konsistens og en lyserød farve. Den er i sig selv ikke sundhedsskadelig, men indeholder betydeligt færre proteiner og mere fedt end almindeligt kød. Forskere fra Výzkumný ústav potravinářský i Praha har fastslået, at proteinindholdet i MOM kan være 30 til 40 procent lavere end i regulært kyllingekød.
Pølseproducenter beriger derefter denne masse med stivelse, sojaprotein, vand og krydderblandinger. Der tilsættes desuden nitritter, som sikrer den lyserøde farve og forlænger holdbarheden, men som ved overdreven indtagelse kan danne problematiske forbindelser i tarmen.
En kemisk cocktail i hvert bid
Dietologen fortsatte i videoen med at læse de øvrige ingredienser op. Efter det mekanisk udbened kød og den minimale mængde kyllingekød fulgte vand, stivelse, salt – og så kun koder. E450, E451, E301, E250 – listen af numre mindede mere om et kemikaliekatalog end om en fødevare.
Hvert af disse numre tjener et bestemt formål. Fosfaterne E450 og E451 binder vand og forbedrer teksturen, hvilket giver producenten mulighed for at tilsætte mere billigt vand i stedet for dyrt kød. Natriumascorbat E301 fungerer som antioxidant og forhindrer grå misfarvning. Natriumnitrit E250 er det mest omdiskuterede tilsætningsstof – det beskytter mod botulisme, men læger advarer mod langvarig indtagelse.
Medicinske undersøgelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet forbinder regelmæssig indtagelse af nitritter med en forhøjet risiko for kræft i fordøjelseskanalen. Verdenssundhedsorganisationen har placeret forarbejdet kød i gruppe 1 af kræftfremkaldende stoffer, det vil sige stoffer med dokumenteret kræftfremkaldende effekt på mennesker.
Derudover indeholder pølser ofte mononatriumglutamat eller andre umami-stoffer, der maskerer den kedelige smag af billige råvarer. Børn vænner sig hurtigt til den intense smag og afviser derefter mindre krydrede hjemmelavede retter.
Hvorfor er pølser stadig så populære på trods af den dårlige sammensætning?
Pris og tilgængelighed spiller den afgørende rolle. En pakke pølser kan købes i ethvert supermarked, fra discountkæder som Lidl og Kaufland til traditionelle dagligvarebutikker. Tilberedningen tager bogstaveligt talt tre minutter – bare smid dem i kogende vand eller på en pande.
For travle forældre er pølser en hurtig løsning, når der ikke er tid til at lave mad fra bunden. Børn spiser dem som regel uden protester, i modsætning til grøntsager eller bælgfrugter. Producenterne investerer desuden millioner i reklame, hvor pølser præsenteres som en familietradition og en del af en lykkelig barndom.
Psykologer, der beskæftiger sig med forbrugeradfærd, påpeger, at vaner fra barndommen hænger ved langt op i voksenlivet. Vokser et barn op med forarbejdede kødprodukter, er det svært at ændre kurs og gå over til sundere alternativer. Undersøgelser fra Masarykova univerzita viste, at op mod 70 procent af unge voksne vælger fødevarer ud fra, hvad de spiste hjemme hos deres forældre.
Findes der sundere alternativer til de billige pølser?
Dietolog Wrzosek anbefaler i sin video ikke et totalt forbud mod pølser, men råder til at begrænse forbruget markant og vælge kvalitetsvarianter. Pølser med højere kødindhold, færre tilsætningsstoffer og uden nitritter findes faktisk – om end til en højere pris.
Blandt de bedre valg er økologiske pølser fra verificerede kilder, hvor kødindholdet overstiger 80 procent. En anden mulighed er pølser fra landmændsmarkeder, hvor man kender producenten og ved, hvordan dyrene er opdrættet. Man kan også forsøge sig med hjemmelavede pølser af hakket kød, krydderier og naturlige tarme – det er ikke så kompliceret, som det lyder.
Ønsker du at bevare den hurtige tilberedningstid, så kig efter pølser med en kort ingrediensliste, hvor en konkret kødtype og ikke mekanisk udbenet kød står øverst. Tjek etiketterne grundigt – jo færre E-numre, desto bedre for dit helbred. Er det ikke på tide at genoverveje, hvad du og dine børn egentlig spiser hver dag?
