Vi spiser dem næsten hver dag – men ved vi, hvad der gemmer sig på skrællen?
Frugt er en fast del af hverdagen for de fleste familier, og børn får den ofte som mellemmåltid. Det færreste tænker dog over, hvor mættet den kan være med kemiske midler.
At vi spiser mere frugt end nogensinde er grundlæggende en god nyhed for folkesundheden. Problemet opstår, når skræl og frugtkød har optaget cocktails af plantebeskyttelsesmidler. Visse typer fra stordrift indeholder så høje niveauer, at eksperter direkte anbefaler: har du have, altan eller kolonihave – er det præcis denne frugt, du med fordel bør dyrke selv og helst økologisk.
Hvorfor er der overhovedet så mange pesticider i frugt?
Industriel frugtproduktion følger en enkel logik: ingen tab, maksimalt udbytte, lang transport og et pænt udseende i butikshylden. Svampeangreb, skadedyr og skimmel under opbevaring – der findes et sprøjtemiddel til hvert eneste problem. Resultatet er en blanding af stoffer, der ikke altid forbliver på overfladen.
Op til 6 til 7 ud af 10 frugter fra konventionelle plantager indeholder spor af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel – ofte af flere på én gang. Producenterne forsvarer sig med "nødvendigheden af at beskytte høsten". For forbrugerne handler det imidlertid om noget andet: hvor meget af den kemi ender på tallerkenen, og om det reelt er muligt at undgå den ved selv at dyrke lidt frugt.
Forskere fra den amerikanske organisation Environmental Working Group offentliggør hvert år en liste over de mest belastede frugter. Europæiske kontrolmyndigheder som EFSA udgiver tilsvarende analyser for markedet i landene i Den Europæiske Union. Resultaterne er bemærkelsesværdigt ens på tværs af kontinenter.
De 10 mest sprøjtede frugter fra supermarkedshylden
1. Kirsebær – dronningen af sprøjtemidler
Kirsebær topper år efter år listerne over de kemisk mest belastede frugter. I tests indeholder størstedelen af prøverne fra konventionelle plantager flere stoffer på én gang, herunder nogle der mistænkes for at påvirke hormonsystemet eller fremme tumorudvikling.
Kirsebærtræer angribes af bladlus og Drosophila suzukii. For at frugterne ser perfekte ud og er fri for "orme", sprøjtes frugthaverne nærmest helt frem til selve høsten. I Italien og Spanien, hvorfra en stor del af vores kirsebær kommer om foråret, bruges op til femten forskellige midler i løbet af én enkelt sæson.
I haven er det værd at plante ældre, lokale sorter, som typisk er mere modstandsdygtige. Gode resultater opnås også med feromonfælder og insektnet fremfor endnu en omgang kemi. Sorter som Špačkova eller Karešova kræver minimal beskyttelse.
2. Jordbær – frugt uden skræl, men med en kemisk cocktail
Jordbær har ingen beskyttende skræl. Frugtkødet absorberer alt, hvad der spredes ud på plantagen. Det er derfor ikke overraskende, at en stor andel af butikkernes jordbær indeholder en blanding af flere midler samtidigt.
Mange partier ankommer fra intensivt vandede og kemisk beskyttede dyrkningsanlæg, der sommetider yderligere behandles med henblik på den lange transport. Jordbær fra Spanien og Grækenland tilbagelægger hundredvis af kilometer, hvor de skal forblive faste og præsentable.
Den gode nyhed er, at jordbær er utroligt nemme at dyrke derhjemme. De trives fint i kasser på balkonen, i jordposer eller hængende beholdere. Planterne giver frugt allerede i første sæson, og udbyttet fra blot få kvadratmeter rækker sagtens til en hel familie. Sorter som Senga Sengana, Malvína og Clery er kendte for deres pålidelighed.
3. Druer – 15 midler i én enkelt klase
Vinstokke er meget modtagelige over for meldug og bladsygdomme. På kommercielle plantager betyder det hyppige sprøjtninger – på forhånd og "for en sikkerheds skyld". Resultatet er, at der i én enkelt drue kan påvises spor af op til femten forskellige pesticider. Det gælder både spisedruer og druer til vin.
I haven ser situationen anderledes ud. En solrig væg, et solidt espalier eller en pergola og en sort med god modstandsdygtighed er tilstrækkeligt. Planten vokser hurtigt, og med minimal biologisk beskyttelse kan den give rigtig rige høster. Sorter som Alibernet, Frankovka og Pálava er velegnede selv for mindre erfarne dyrkere.
4. Æbler – rekordholderen i antal behandlinger
Mellem blomstring og høst kan et æbletræ i en konventionel frugthave gennemgå adskillige titals beskyttelsesbehandlinger. Det skal beskytte mod bladlidelser, frugtrådne og skadedyr, der lever inde i æblet. Forskere fra Wageningen Universitet har talt op til fyrre anvendelser af forskellige midler i visse haver.
At skrælle æblet reducerer kemimængden, men fjerner den ikke fuldstændigt – en del stoffer trænger ind i frugtkødet. Derhjemme er det derfor fornuftigt at vælge frugt fra økologiske plantager eller fra en velkendt, lille lokal frugtavler.
I den private have klarer gamle, lokale sorter sig bedst, da de typisk kræver færre sprøjtninger. Feromonfælder mod æblevikler, fuglekasser og hjørner med nyttige insekter gør en stor forskel. Sorter som Ontario, Šampion og Topaz er kendte for god modstandsdygtighed.
5. Ferskner og nektariner – tynd skræl, bred adgang for kemi
Den fine skræl på ferskner og nektariner lader mange af de anvendte midler passere igennem. I tests indeholder størstedelen af markedets partier spor af pesticider, ofte af flere på én gang. Italienske og spanske ferskner, der dominerer vores butikshylder, gennemgår en intensiv kemisk behandling.
Disse træer angribes blandt andet af ferskenkrøllesyge, som kan ødelægge hele høsten på én sæson. På kommercielle plantager er svaret regelmæssige sprøjtninger med fungicider og insekticider.
I haven kan man søge efter sorter, der er genetisk modstandsdygtige over for denne sygdom. Naturlige planteekstrakter og kobberholdige midler anvendt med måde på bestemte udviklingstrin er også populære. Sorter som Red Haven og Saturn er velegnede selv for begyndere.
6. Citrusfrugter – tyk skræl, men alligevel et kemisk bad
Mandariner, appelsiner og citroner har en tyk skræl, der faktisk tilbageholder en del stoffer. Kontroldata viser dog, at der på skræloverfladen ofte findes rester af midler, der beskytter mod skimmel og råd under transport og opbevaring.
På plantagerne sprøjtes citrusfrugter også mod blad- og frugtlidelser. Vask under rindende vand og skrælning begrænser eksponeringen, men fjerner ikke alt – især ikke når skrællen bruges revet i kager eller drikkevarer. Dyrkere i Spanien og Italien anvender voks og konserveringsmidler for at forlænge holdbarheden.
I Danmark er citrusfrugter kun en mulighed udendørs for de færreste på grund af klimaet. Stadig mere populære er dog træer i potter: om vinteren i et lyst, køligt rum og om sommeren på terrassen eller balkonen. Ved denne dyrkningsform kan man nøjes med næsten ingen kemi, blot med god jord og forebyggelse. Meyer-citron og Satsuma-mandarin egner sig godt selv til lejligheder.
7. Pærer – følsomme træer, hyppige problemer
Pæretræet er mere følsomt end æbletræet. Det angribes let af blad- og frugtsygdomme, og frugterne forfalder hurtigt. Derfor anvendes mange beskyttelsesbehandlinger i konventionelle haver, hvilket tydeligt afspejles i laboratorieanalyser: en stor del af prøverne indeholdt spor af mindst ét middel.
I haven klarer espalier-opdræt langs mure sig godt – bedre luftcirkulation giver færre problemer med fugt og svampe. Regelmæssig beskæring for at lukke lys ind og fjernelse af angrebne planterester er ligeledes vigtige tiltag. Sorter som Conference, Williamsbon og Solanka er kendte for højere modstandsdygtighed.
8. Blåbær og andet småt bærfrugt
Blåbær, hindbær, ribs eller trendy goji markedsføres som skatkamre af antioxidanter. Samtidig er de blandt de mest følsomme, bløde frugter, der forfalder for øjnene af en. Forskere fra University of Reading fandt, at blåbær mister kvalitet allerede 48 timer efter høst.
For at overleve transport og opbevaring griber en del dyrkere villigt til kemisk beskyttelse. De bløde frugter er mere modtagelige over for at optage de anvendte midler. Blåbær fra Chile og Peru tilbagelægger tusindvis af kilometer.
I haven ændrer situationen sig markant. Bærbuske er nemme at plante, begynder hurtigt at bære frugt, og et almindeligt net beskytter mod fugle og insekter. Blåbær kræver blot jord med lavt pH, hvilket opnås ved tilsætning af sur tørvemos eller fyrrebark. Polesia-hindbær og Titania-ribs kan selv begyndere håndtere.
9. Brombær – nem dyrkning, men ikke altid rent
Moderne tornfri brombærsorter har gjort frugten til et emne for storplantagedyrkning. Ved høst fra store avlerier kommer kemisk ukrudtsbekæmpelse i spil, og rester af sådanne midler er tidligere blevet påvist i frugterne.
I den private have er brombær en energibombe – de vokser hurtigt, giver massevis af frugt og kræver ofte ingen beskyttelse overhovedet. Et solidt net, et hegn eller en pergola og kontrol af de bredt voksende skud er alt, der skal til. Sorter som Thornfree og Loch Ness er ideelle til hjemmedyrkning.
10. Meloner – tyk skorpe er ikke nok
Selv om melonen har en hård og ofte tyk skorpe, kan plantebeskyttelsesmidler trænge ind i frugtkødet sammen med plantesafterne. Meloner plages af blad- og rodsygdomme samt sugerende skadedyr, hvilket i kommerciel dyrkning resulterer i talrige behandlinger.
I haven elsker meloner sol og varme samt gennemtrængeligt jord. De reagerer godt på jorddækning med halm eller fiberdug, som reducerer frugtkontakten med fugtig jord og dermed antallet af plantesundhedsproblemer. Honningmelon og vandmelon Crimson Sweet vokser pålideligt selv i Danmark.
Sådan reducerer du kemien i frugten fra din egen have
Selv en lille have eller nogle store beholdere på terrassen kan ændre indholdet af indkøbskurven markant. Det handler bare om at starte med de mest sprøjtede typer og gradvist "flytte" dem til eget dyrkning.
Hver frugt fra en busk eller et træ dyrket uden kemi betyder en mindre dosis pesticider i kosten – ikke mindst for børn, der spiser mest frugt. Pædiater fra Masaryks Universitet påpeger, at børn er mere følsomme over for pesticider end voksne på grund af lavere kropsvægt.
- Tolér et lille antal skadedyr – de bliver føde for mariehøns og andet nyttigt insekter
- Berig regelmæssigt jorden med hjemmelavet kompost frem for mineralgødning
- Beskyt planterne fysisk: insekt- og fuglenet, klæbrige fælder, feromonfælder
- Brug afkog af nælde, padderok eller hvidløg som naturlig plantestøtte
- Plant sorter tilpasset det lokale klima, helst ældre og velafprøvede i området
- Støt skadedyrenes naturlige fjender: fuglekasser, insekthoteller og blomsterrabatter
- Roter afgrøderne og undgå at plante de samme arter på de samme steder år efter år
- Vand om morgenen, ikke om aftenen – det reducerer risikoen for svampesygdomme
Hvad hjælper forbrugeren fra supermarkedet?
For frugt fra supermarkedet er det værd at indlære nogle faste rutiner. Vask under rindende vand med let skrubning med en børste fjerner en del af de ydre stoffer, og det samme gør skrælning. Kogning eller bagning kan reducere koncentrationen af visse forbindelser, men langtfra alle. Forskere fra Berlins Universitet fandt, at vask fjerner 20 til 80 procent af overfladepesticider afhængigt af typen.
Det vigtigste er, hvor frugten kommer fra, og hvor længe den har været "i omløb". Ikke sjældent er en frisk frugt fra en lille, lokal producent – selv uden formel certificering – et bedre valg end et produkt fra en intensiv masseplantagedyrkning hundredvis af kilometer væk.
Små skridt, stor effekt for sundheden
Ikke alle har et hus med frugthave, men næsten alle kan gøre noget. Et par jordbærplanter på balkonen, en blåbærbeholder eller et søjleæbletræ i haven – det er en reel måde at reducere pesticidmængden i den daglige kost.
Med tiden kommer en sådan "minimumsfrugtstrategi" typisk til at vokse af sig selv. Man tilføjer flere planter, lærer simple biologiske beskyttelsesmetoder og opdager, at man i stedet for at bekymre sig om lister over kemiske midler i kontrolrapporter simpelthen plukker sin egen, rene frugt direkte i skålen. Det handler ikke kun om sundhed – det handler også om smag. Hjemmedyrkede jordbær eller kirsebær smager simpelthen helt anderledes end dem fra langtransporten.
