Forberedelserne til renoveringen af Palais de Justice på Île de la Cité afslørede et uventet historisk lagkage: fra en massiv romersk mur til middelalderlige gulvfliser og en glemt kirkegård.
Da håndværkere skulle modernisere den monumentale retsbygning i Paris, krævede arbejdet først grundige arkæologiske undersøgelser. Resultatet overgik alle forventninger.
Fra august til november 2025 gravede specialister fra Parisbyen og det nationale institut for arkæologisk forskning på Cour du Mai, den repræsentative indgangsgård til komplekset. På bare hundrede kvadratmeter fandt forskerne lag fra to årtusinders kontinuerlig brug af området. De registrerede strukturer spænder fra de første århundreder efter Kristi fødsel over middelalderen til den moderne periode, hvor den kongelige residens blev udvidet.
Mellem dagens brolægning og den naturlige jordbund lykkedes det arkæologerne at dokumentere cirka to tusinde års forandringer. De fandt alt fra tidlige romerske udgravninger til spor efter en brand fra 1700-tallet. Området har åbenbart aldrig været en marginal zone, men derimod et vigtigt stykke byens væv gennem alle epoker.
Hvordan ser en tre meter tyk mur fra romertiden ud
Det mest spektakulære fund er fundamentet til en massiv mur med en bredde på cirka tre meter. Konstruktionens dimensioner og karakter viser, at der ikke er tale om en almindelig bolig eller økonomibygning, men snarere en del af et større forsvars- eller repræsentativt anlæg.
Forskerne forbinder strukturen med det senromerske befæstningssystem, der skulle beskytte området omkring det nuværende Île de la Cité mellem det tredje og femte århundrede. Indtil nu kendte man forløbet af disse fortifikationer primært fra teoretiske rekonstruktioner og fragmentariske fund. De nye data kan tvinge arkæologer til at korrigere kortene over Paris’ ældste fæstningsvolde.
Rundt om muren afdækkede specialisterne flere dusin huller med forskellige formål, spor efter bærende stolper samt seks grave gravet direkte i jorden uden kister. Dateringen viser, at de første indgreb i undergrunden på dette sted kan være begyndt allerede i slutningen af det første århundrede før Kristi fødsel eller i begyndelsen af det første århundrede efter, altså netop da den romerske bosættelse tog form på det nuværende Frankrigs hovedstads område.
Omkring muren fandt arkæologerne forskellige typer udgravninger, som afslører, hvordan romerne brugte terrænet. Nogle huller tjente sandsynligvis som forrådsgruber, andre som dele af træbyggerier, hvis overjordiske fragmenter ikke har overlevet til vores tid.
Hvad fortæller de romerske lag om byen ved Seinen
Sporene efter den ældste brug af området omfatter forskelligt store udgravninger, huller og render. Flere detaljer peger på, at Île de la Cité allerede dengang var et pulserende centrum.
- Datering: skiftet mellem tidsregningerne og de første århundreder efter Kristi fødsel
- Funktion: sandsynligvis bagland for bolig- eller forsvarsbebyggelse
- Materialer: primært jord, træ (bevaret som spor efter stolper) og sten
- Betydning: supplerer viden om den tidlige udvikling af bycentret ved Seinen
- Placering: direkte under nuværende Cour du Mai
- Kontekst: sammenhæng med senromerske befæstninger
- Bevaringstilstand: fragmentarisk men læselig
- Forhold til senere lag: tydelig stratigrafisk adskillelse
Sådanne fund viser, at området omkring den nuværende retsbygning aldrig har været en tom periferi. Tværtimod var det et vigtigt fragment af byens struktur, som skiftede karakter med hver ny epoke. Eksperter fremhæver, at selv små detaljer som stolpehuller kan afsløre, hvordan romerne organiserede deres byggeri og byplanlægning.
Farvede gulvfliser med våbenskjolde og dyremotiver
Flere meter over de romerske spor stødte arkæologerne på tydelige niveauer af pust og ødelæggelse. Forskerne forbinder dem med oprydningen efter den gigantiske brand, der i 1776 hærgede dele af komplekset på Île de la Cité. I pustet bevarede der sig talrige fragmenter af gulvfliser prydet med plantemotiver og dyrefremstillinger.
Der er tale om såkaldte historierede fliser, altså keramiske gulvelementer dækket af scener, symboler og heraldiske mønstre. Deres stil og teknik peger på det trettende og fjortende århundrede. Lignende eksemplarer blev tidligere fundet i området omkring Louvres gård, hvilket antyder, at de kongelige residenser i denne periode anvendte et sammenhængende dekorativt sprog.
De smukke gulve med stiliserede kongelige liljer og dyr dannede engang farvede tæpper af brændt ler, som hoffolk og embedsmænd fra det kapetingiske monarki gik på. Fragmenterne afslører et raffinement, som sjældent forbindes med middelalderens indretning.
Inden for de middelalderlige lag identificerede eksperter også en del af et underjordisk rum, som tolkes som en kælder. Den knyttes til det kongelige palads, der fungerede på øen i kapetingernes tid, og som udgjorde magtens centrum længe før det moderne system af domstole og administration tog form. Interessant nok er dette specifikke rum ikke registreret på nogen af de hidtil kendte historiske planer.
En kirkegård under brolægningen ved domstolens mure
Under arbejdet afdækkede arkæologerne også en gravplads med elleve begravelser. De fleste er simple jordgrave uden rigt udstyr, hvilket tyder på de afdødes beskedne sociale status. Placeringen og den stratigrafiske kontekst peger på forbindelse til sakrale og institutionelle funktioner i den middelalderlige bebyggelse.
Undersøgelsen af kirkegården vil kunne besvare spørgsmål om de dødes kost, sygdomme og alder samt om, hvor længe området fungerede som gravplads. Antropologiske analyser og laboratoriedateringer vil tage mange måneder, men selve påvisningen af et sådant sted ændrer allerede nu synet på den nuværende palæsgård.
Forskerne planlægger at udføre isotopanalyser på knogler og tænder for at fastslå, om de begravede var lokale parisere eller tilrejsende. Desuden vil DNA-prøver muligvis kunne afsløre slægtskabsforhold mellem individerne. Sådanne metoder anvendes i stigende grad ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og forskere fra universiteter i Oxford og København har bidraget til at forfine teknikkerne.
Hvad sker der nu med fundene fra Île de la Cité
Der er planlagt en ny kampagne i foråret 2026. Denne gang vil udgravningerne omfatte en anden del af komplekset, hvilket gør det muligt at kontrollere, om den massive romerske mur strakte sig længere, og om de middelalderlige kældre dannede et sammenhængende system under paladsbebyggelsen.
Efter feltfasen kommer en langvarig periode med arbejde i laboratorier og arkiver. Specialister vil rense, katalogisere og fortolke hvert fragment af keramik, knogle eller mørtel. Samtidig vil historikere gennemgå planer, inventarer og gamle beskrivelser af paladset for at tilpasse dem til det billede, som jorden har afsløret.
Disse fund interesserer ikke kun franskmænd. Parisers historie fascinerer beboere i mange lande, og for danskere, der besøger Frankrigs hovedstad, forbindes Palais de Justice normalt med monumental arkitektur og offentlige retssager. Oplysningen om, at der under gården gemmer sig romerske mure og middelalderlige gulve, ændrer måden at se på stedet. Når du går ved Sainte-Chapelle eller den nærliggende katedral, kan du nu være opmærksom på, at der under fødderne løber relikvier fra en svunden by.
Set fra forskningen i europæiske byer har sagen en bredere dimension. Arbejdet i Paris viser, hvor meget information der stadig befinder sig under moderne belægninger, og hvor vigtigt det er at gennemføre nødudgravninger før store anlægsprojekter. Samme model anvendes i Danmark ved moderniseringen af centrene i København, Aarhus eller Odense. Hver sådan intervention er en chance for at korrigere den lærebogsmæssige version af fortiden.
