Et stort studie fulgte næsten 2.000 ældre i otte år
Forskere fulgte tæt på to tusinde ældre mennesker over en periode på otte år for at undersøge, hvordan mentalt stimulerende aktiviteter påvirker risikoen for demens. Forskellen mellem de mest og mindst aktive deltagere viste sig at være på adskillige titals procent.
Et internationalt forskerhold under ledelse af neuropsykologen Andrea Zammit fra Alzheimer-centret i Chicago analyserede data fra 1.939 personer i en alder af omkring 80 år. Ingen af dem havde fået stillet en demenssygdom ved studiets begyndelse.
Deltagerne udfyldte detaljerede spørgeskemaer om, hvor intensivt de havde "fodret" deres hjerne i forskellige livsfaser. Forskerne kaldte det "kognitiv berigelse" — og det handler ganske enkelt om, hvor ofte man greb efter en bog, løste krydsord, spillede brætspil, besøgte udstillinger, førte dagbog eller lærte noget nyt som et fremmed sprog.
Hvad tallene fra undersøgelsen præcist viste
I gruppen med det højeste niveau af mental aktivitet udviklede 21 procent Alzheimers sygdom. I gruppen med den laveste aktivitet var det 34 procent. Efter korrektion for alder, køn og uddannelsesniveau beregnede forskerne, at et livslangt mentalt aktivt liv var forbundet med en 38 procents lavere risiko for Alzheimers sygdom og en 36 procents lavere risiko for mild kognitiv svækkelse, som ofte går forud for demens.
Derudover viste det sig, at de mest aktive personer i gennemsnit udviklede de første alvorlige demenssymptomer cirka fem år senere end dem, der sjældent udfordrede hjernen med krævende opgaver. Studiet antyder, at det ikke blot handler om, hvorvidt man bliver syg, men også om hvor længe man bevarer sin selvstændighed og intellektuelle kapacitet.
Andrea Zammit forklarer, at aktiviteter som at læse avisen, spille skak med venner eller lære spansk opbygger et tættere netværk af forbindelser i hjernen. Neuronerne skaber ekstra veje, hvorigennem information kan cirkulere.
Hvilke konkrete aktiviteter beskytter hjernen bedst
Forskerne satte fokus på hverdagslige aktiviteter, der hverken kræver særligt udstyr eller store udgifter. Det afgørende er regelmæssig deltagelse og en ægte interesse for det, man beskæftiger sig med. De mest effektive aktiviteter viste sig at være:
- daglig læsning af bøger, magasiner eller aviser
- løsning af krydsord, sudoku eller logiske gåder
- brætspil som scrabble, bridge eller skak
- skrivning af dagbog, breve eller egne tekster
- besøg på museer og gallerier samt diskussioner om kunst
- indlæring af fremmedsprog eller nye færdigheder
- regelmæssig og aktiv sening af dokumentarprogrammer
- brug af apps til hukommelsestræning eller onlinekurser
Neuropsykologen sammenligner det med at køre på arbejde. Kender du kun én rute og støder på en vejspærring, sidder du fast. Kender du derimod flere alternative veje, vælger du blot en anden. På samme måde klarer en hjerne, der gennem læring og aktivitet har "lært" flere stier, sig bedre, når de første skader opstår.
Selv en lille ekstra dosis meningsfuld aktivitet ser ud til at være gavnlig. Zammit erkender, at det endnu ikke er muligt at fastsætte en præcis norm som "30 minutters daglig læsning beskytter mod demens". Det vigtigste element er imidlertid vanen.
Sådan udvikler Alzheimers sygdom sig i hjernen
Alzheimers sygdom udvikler sig i det skjulte. I hjernen ophobes fejlfoldede proteiner langsomt, kommunikationen mellem nervecellerne blokeres, og hukommelsen svækkes gradvist. Denne proces kan i forenklet form beskrives i tre faser.
Den skjulte fase uden tydelige symptomer begynder i hippocampus, hjernens vigtigste hukommelsescenter. Her begynder skadelige stoffer som amyloid og tau-proteiner at aflejre sig. I denne fase fungerer personen helt normalt, og forandringerne kan vare i op til syv år, inden nogen i omgivelserne begynder at lægge mærke til noget.
De første hukommelses- og organiseringsproblemer opstår, når skaderne breder sig til andre dele af hjernen. Det bliver stadig lettere at miste sine nøgler, glemme et ord eller have svært ved at planlægge dagen. Denne fase varer typisk omkring to år og forveksles ofte med "normal aldring".
I den fremskredne demensfase er hukommelsen kraftigt svækket, personligheden ændres, og orienteringsevnen i tid og sted forsvinder. Den syge kan ikke længere klare sig selv, og hele familiens liv tilrettelægges efter plejebehovet. Denne fase kan vare fra tre til elleve år.
Bevidstheden om, at hjernens forandringer opbygges over mange år, giver også en vis mulighed for at handle. Det er netop i denne lange periode, at livsstilen kan påvirke processens tempo. Forskere fra University of Southern California har fundet, at en kombination af mental aktivitet, regelmæssig motion og sund kost kan udskyde symptomdebuten endnu mere markant.
Hvad forskeren selv gør for at beskytte sin hjerne
Andrea Zammit har indført nogle enkle regler i sit eget liv. Hver dag forsøger hun at læse i hvert fald lidt — nogle gange blot en enkelt side inden sengetid. Hun følger med i pressen og fører dagbog, hvor hun noterer tanker og vigtige begivenheder.
Hun har to sønner på henholdsvis fem og otte år, som hun fra en tidlig alder introducerer til bøger og spil, der kræver eftertænksomhed. Hjemme ligger der altid biblioteksbøger inden for børnenes rækkevidde. Om aftenen læser hun højt for dem og har bemærket, at drengene ikke falder i søvn, medmindre de selv har læst lidt.
Ved spisebordet sætter hun sig med avisen, mens de laver lektier, fordi hun ønsker, at de skal se en voksen, der med nysgerrighed opsøger information. Det vigtigste, hun forsøger at give børnene med, er ikke selve læsefærdigheden, men forbindelsen: bog er lig med glæde.
Zammit spiller desuden regelmæssigt scrabble med sin mand og deltager i diskussionsaftener på det lokale bibliotek i Chicago. Hun hævder, at kombinationen af intellektuel udfordring og socialt samvær virker langt bedre for hjernen end ensom informationskonsumption fra en mobiltelefon.
Hvad man skal være opmærksom på, når man tolker disse studier
Det at læse meget og lære hele livet hænger ofte sammen med andre sunde vaner: mere fysisk aktivitet, bedre kost og en mere stabil økonomisk situation. Alt dette kan også bidrage til at reducere risikoen for hjernesygdom.
Spørgeskemaerne baserede sig desuden på deltagernes hukommelse, og de kan have vurderet deres tidligere læse- eller bibliotekvaner anderledes efter mange år. På trods af disse begrænsninger viser resultaterne en entydig tendens: et "videnshungrende" liv hænger sammen med bedre kognitiv tilstand i alderdommen.
Forskeren understreger, at observationsstudier ikke dokumenterer årsag og virkning med hundrede procents sikkerhed. Den stærke sammenhæng mellem læsning af bøger, bridgespil og lavere demensbrisiko antyder dog, at forebyggelse giver mening. Flere undersøgelser fra Mayo Clinic i Rochester og University College London bekræfter lignende konklusioner.
Sådan bruger du denne viden i praksis uden store udgifter
Man behøver ikke nødvendigvis adgang til dyre kurser eller private undervisere. Meget kan gøres uden store udgifter. I mange byer findes gratis seniorklubber, universiteter for den tredje alder, bybiblioteker med gratis lånerkort og endda åbne brætspilsarrangementer.
Derhjemme kan du bruge det, du allerede har ved hånden: krydsord fra avisen, bøger fra genbrugsbutikken, gratis apps til hukommelsestræning eller sprogindlæring. For hjernen er regelmæssighed vigtigere end "luksusgraden" af aktiviteten. Selv at læse opskrifter i en kogebog eller spille memory med børnebørnene udgør en nyttig stimulering.
Mange biblioteker tilbyder desuden udlån af lydbøger — en fremragende mulighed for folk med dårligt syn. Apps som Duolingo til at lære tysk eller engelsk er gratis og giver daglig træning. Det vigtige er at finde en aktivitet, man virkelig nyder, for af pligt holder man ikke ved i årevis.
Mental aktivitet erstatter ikke lægen, men gør en stor forskel
Selv det rigeste intellektuelle liv garanterer ikke, at man aldrig bliver syg. Alzheimers sygdom har også et stærkt biologisk og genetisk grundlag, og risikoen stiger med alderen uafhængigt af livsstil. En veltrænede hjerne kan dog modstå sygdommen længere, og symptomerne kan vise sig senere og udvikle sig langsommere.
Derfor giver det mening at betragte en behagelig hobby som en investering — ikke blot i bedre humør her og nu, men også i en større chance for at bevare selvstændigheden i de sene år. Selv hvis man først begynder efter de halvtreds eller tres, kan hver ny bog, hvert nyt brætspil eller onlinekursus være en mursten tilføjet til den "kognitive reserve", man vil trække på i fremtiden. Er det ikke på tide at begynde at bygge din egen?
