En bestemt mønt præget i anden halvdel af 1900-tallet var engang almindelige penge for franskmænd. I dag er den blevet et af de mest efterspurgte fund blandt samlere og opkøbere af ædelmetaller.
I mange hjem står der stadig glaskrukker med gammelt møntvask fra bedsteforældrene, skoæsker fyldt med gamle sedler eller gamle dåser fyldt med mønter, som man “skal til at tælle en dag”. Netop i sådan et gemmested ligger der ofte sølvmønter med en pålydende værdi på fem francs, der i dag er ugyldige som betalingsmiddel, men interessante af en helt anden grund.
Familier kommer sommetider med hele liters glaskrukker fyldt med mønter fra 1960’erne, overbevist om at det kun er sentimentale relikvier. Efter vurderingen går de hjem med flere hundrede euro kontant, fordi opkøberne betaler ikke for den trykte værdi, men for sølvindholdet. Og én bestemt mønt fra denne periode er blevet en ægte numismatisk stjerne.
Forskere og eksperter fra centralbanker er enige om, at efter mønterne blev taget ud af cirkulation, er det legeringssammensætningen og antallet af bevarede eksemplarer der tæller, ikke den gamle pålydende værdi. Netop derfor vækker sølvmønterne stadig stor interesse hos både samlere og metalhandlere.
Hvorfor kan denne mønt være så meget værd
Den franske fem francs i sølv, præget mellem 1959 og 1969, er i dag en mønt der kombinerer to værdier: ædelmetallet og samlersjældenheden. Professionelle numismatikere bekræfter, at mønter i sølv fortsat er meget efterspurgte på markedet.
Samleren kigger på årgangen, tilstanden og detaljerne i præget, mens metalopkøberen fokuserer på vægt og den aktuelle sølvkurs. I praksis kan denne mønt sælges på to måder: efter vægt eller med en tydelig samlerpræmie oveni.
De mest efterspurgte er eksemplarer af femsøsstykkerne i sølv fra slutningen af 1950’erne og 1960’erne, og en ægte perle er årgangen fra 1959 i fremragende stand. Nogle af disse mønter blev præget i meget små oplag, og samlere er villige til at betale betydelige summer for eksemplarer i perfekt tilstand.
Mønter fra 1959 vækker størst begejstring. Når en mønt fra denne årgang er bevaret næsten perfekt, kan prisen på markedet nå op på 200 til 250 euro for et enkelt stykke.
Sådan genkender du den rigtige femsøsstykke
Det afgørende er den specifikke mønttype præget i sølv. Den har en diameter på 29 millimeter, vejer 12 gram, og indholdet af rent sølv er lidt over 10 gram. På forsiden ses den berømte figur af en kvinde der sår korn, designet af Oscar Roty. På bagsiden er der et stort pålydende “5 F”, et overflødighedshorn og en komposition af korn-, oliven- og egegrene.
Også møntkanten er karakteristisk. På randen ses statens motto adskilt af stjerner, præget i tydelig relief, ikke almindelige takker som på billige omløbsmønter. Dette er en simpel test der på få sekunder kan skelne sølveksemplaret fra senere udgaver i billigere legering.
For en person uden juvelervægt derhjemme er det nok at sammenligne den mistænkte mønt med en anden, godt beskrevet femsøsstykke. Forskellen på to gram kan normalt mærkes i hånden, især hvis man tager flere stykker på én gang.
Sølv eller almindelig legering? En simpel hjemmetest
Der er flere måder at kontrollere om din mønt er lavet af sølv:
- Prægeår: hvis mønten viser en dato mellem 1959 og 1969, er der stor chance for at det er sølv
- Vægt: sølvversionen vejer cirka 12 gram, den senere variant i billigere legering vejer kun omkring 10 gram
- Møntkant: sølvmønten har en indskrift langs kanten, den senere har almindelige indsnit
- Diameter: originalen måler præcis 29 millimeter i tværsnit
- Magnettest: sølv er ikke magnetisk, så mønten må ikke tiltrækkes af en magnet
- Lyd: sølvmønter giver en klarere klang når de rammes mod hinanden
- Patina: ægte sølvmønter udvikler en karakteristisk mørk belægning over tid
- Detaljer: på ægte eksemplarer er prægedetaljerne skarpere og dybere
Disse simple tests kan udføres hjemme uden specialudstyr. Vægtforskellen er ofte tydelig selv uden præcisionsvægt, og kanten kan kontrolleres med det blotte øje under godt lys.
Hvor meget kan du reelt få for sådan en mønt
Prisen på denne femsøsstykke er ikke fast, fordi den afhænger af sølvkursen på markederne og af den konkrete mønts tilstand. Under normale forhold, ved typiske årgange fra 1960’erne, betaler opkøbere og samlere normalt et beløb svarende til mellem fem og femten euro per styk. Man får mere, når mønten er markant mindre slidt, med synlige detaljer af figuren og inskriptionerne.
Når sølvnoteringerne stiger, stiger også “bundprisen”, altså den minimumspris man kan få for salg efter vægt. I praksis kan et glas med hundrede mønter fra populære årgange omsættes til et ganske pænt beløb. Numismatiske forretninger udbetaler pengene kontant, selvom det altid er værd at sammenligne flere tilbud.
Forskellen gør hver detalje. Numismatikere bruger en skala til at vurdere bevaringstilstanden: fra stærkt slidt, over anstændig i omløb, til næsten møntfrisk stand. I praksis er en hurtig visuel test nok: hvis man stadig tydeligt kan se den øverste kant af ærmet og detaljer i kjolen på kvindeskikkelsen, er det værd at konsultere en fagmand, for det er et signal om højere kvalitet.
Ved særligt sjældne årgange som 1959, hvor kun få tusinde stykker blev præget, kan prisen stige markant. Eksperter fra franske auktionshuse har dokumenteret salg af eksemplarer i fremragende stand for beløb der svarer til flere hundrede euro.
Sådan kontrollerer du selv om mønten har større værdi
En person der finder en håndfuld gamle mønter derhjemme, kan starte med et simpelt “teknisk eftersyn”. Først er det værd at lægge alle femsøsstykkerne fra før 1970’erne til side, og derefter gennemgå dem med hensyn til årgang og tilstand. Næste skridt er vejning – selv en almindelig elektronisk køkkenvægt vil kunne vise forskellen mellem 10 og 12 gram.
Derefter er det godt at kigge i aktuelle møntkataloger eller i tabeller udgivet af numismatiske organisationer. Man behøver ikke at kende hele historien om franske skillemønter – det er nok at tjekke nogle få specifikke år og mønttyper. Mange opkøbere og forretninger med numismatik foretager indledende vurdering gratis, så man kan altid komme forbi med nogle få stykker og bede om en vurdering.
Professionelle mønthandlere anbefaler at dokumentere fundne mønter med fotos før eventuel kontakt med opkøbere. Dette giver mulighed for at få en indledende vurdering online og sammenligne flere tilbud uden at skulle transportere møntsamlingen rundt.
Hvad du absolut ikke må gøre med en gammel mønt
Den værste impuls er ofte ønsket om at “friske” fundet op. Mange personer griber til metalpasta, en klud og sommetider endda sandpapir for at få mønten til at skinne som ny. I numismatikkens verden er dette næsten en forbrydelse – de naturlige ældningstegn forsvinder, den såkaldte patina, og sammen med dem en stor del af samlingsværdien.
Professionelle handlere indrømmer, at en dårligt renset mønt kan miste op til halvdelen af sin værdi. Ridser efter en grov svamp ses med det samme, og investorer undgår sådanne eksemplarer. Det er sikrere at gemme mønterne i en lille plastpose eller æske og vise dem til en specialist i den tilstand, de blev fundet i.
Andre fejl inkluderer opbevaring i fugtige miljøer, direkte kontakt med PVC-plastik der kan skade sølvet, eller blanding af forskellige metaller i samme beholder. Eksperter anbefaler neutral opbevaring i papirposer eller specielle møntfoldere.
Hvad betyder dette for den gennemsnitlige ejer af gamle mønter
Mange danske familier har derhjemme rester fra dengang man rejste til Frankrig på ferie eller når nogen medbragte “udenlandske skillemønter” som souvenir. Disse mønter ligger i årevis i skufferne, fordi de ikke længere gælder som betalingsmiddel. Men én sølv-femsøsstykke fra den rigtige årgang kan tilføje et ganske behageligt beløb til husholdningsbudgettet.
Det er derfor værd at gennemgå gamle skoæsker, kufferter efter forældrene og souvenirs fra rejser til Vesteuropa. Selv hvis man ikke med det samme finder den legendariske årgang 1959 i næsten perfekt stand, gør nogle få mønter fra 1960’erne solgt til en pris højere end bare sølvvægten stadig en forskel.
Selvom du ikke planlægger at samle på mønter, kan en hurtig konsultation med en fagmand beskytte dig mod situationen, hvor et sjældent eksemplar sælges “efter vægt” for en brøkdel af dets reelle pris. Bevidstheden om at en almindelig “skillemønt fra glasset” kan have skjult værdi, ændrer måden vi ser på glemte skuffer.
