Nye studier af en mikroskopisk orm viser, at et enkelt næringsstof kan omprogrammere en organisme gennem flere generationer. Forskernes fund giver anledning til at genoverveje kosten under graviditet og de første leveår.
I årevis har videnskaben vidst, at forældrenes levevilkår påvirker børnenes sundhed. Nu viser forskere, at B12-vitamin kan fungere som et programmeringssignal, der videregives til efterkommere, selv når miljøet for længst har ændret sig.
Personer, hvis bedstemødre oplevede hungersnød under graviditeten, har oftere metaboliske forstyrrelser, højere risiko for sukkersyge og hjertesygdomme. Dette skyldes ikke ændringer i selve generne, men i måden kroppen bruger dem på. Der er tale om epigenetiske fænomener – et slags lag ovenpå DNA’et, som bestemmer, hvilke gener der er aktive, og hvilke der er tavse.
Forskere fra Max Planck-instituttet i Tübingen har undersøgt en rundorm ved navn Pristionchus pacificus. Denne mikroskopiske orm udvikler to fuldstændig forskellige typer mundapparat afhængigt af kosten: en mild, ikke-rovdyragtig form til at spise mikroorganismer, og en rovdyragtig form med kraftigere “tænder”, der gør det muligt at jage andre rundorme. Den rovdyragtige form kan opretholdes gennem mange generationer, selv når betingelserne for dens udvikling er forsvundet.
Hvordan bakterier med B12-vitamin skaber rovdyr gennem generationer
Forskerne fodrede ormene med bakterier af slægten Novosphingobium, som naturligt producerer B12-vitamin. Derefter blokerede de produktionen af dette vitamin i nogle forsøg og genoprettede det i andre. Forskellene var slående.
I nærvær af B12-vitamin udviklede ormene det rovdyragtige mundapparat, og denne egenskab fortsatte hos de næste generationer, selv når vitaminet efterfølgende blev fjernet. Når B12 manglede fra begyndelsen, forblev ormene i den milde form. Det var dog nok senere at tilføje vitaminet for pludselig at få individer med rovdyr-munddele. Sammenhængen var tydelig: tilstedeværelsen af B12 på et kritisk tidspunkt i udviklingen satte hele slægtslinjer på en bestemt kurs.
Forskerne forsøgte at forstå, hvordan dette signal går videre, når selve ormen lever kort, men effekten varer generationer. Alt tyder på, at B12 ændrer den måde, moderen nærer æggene på. Forskerne påviste, at B12-vitamin øger produktionen hos hunner af et protein kaldet vitellogenin. Dette er en slags lager af næringsstoffer, der findes hos mange æggelæggende dyr, fra insekter til fisk.
Vitellogenin cirkulerer i blodet, når æggene og omdannes der til æggeblommeproteiner, som udgør den første “menu” for det udviklende embryo. Når receptorer for vitellogenin manglede, gik ormene ikke over i rovdyrform, trods tilstedeværelsen af B12-vitamin. Dette tyder på, at den mellemgenerationelle transmission sker netop gennem måden, næringsstofferne “pakkes” i ægget.
Med andre ord handler det ikke kun om, hvad individet selv spiser, men om hvad af denne mad der senere når efterkommerne. Denne subtile forskel får enorme konsekvenser, når vi tænker på graviditetskost hos mennesker.
Hvilke risici følger med B12-mangel under graviditet og amning
Forskerne understreger, at rundorme ikke er mennesker. Man kan ikke direkte overføre denne effekt til menneskelig graviditet eller amning. Mekanismerne er dog forbløffende sammenhængende: B12-vitamin hos mennesker deltager også i cellemetabolisme, DNA-syntese og regulering af genekspression.
Hos gravide kvinder er mangel på dette vitamin forbundet med:
- Større risiko for neuralrørsdefekter hos fostret
- Lavere fødselsvægt hos barnet
- Forstyrrelser i nervesystemets udvikling
- Dårligere immunforsvar hos spædbarnet
Forskere mistænker, at virkningerne kan række endnu længere. Hvis B12-vitamin påvirker, hvordan kroppen “indstiller” metaboliske processer i foster- og spædbarnsperioden, kan mangel eller overskud ændre modtageligheden for sygdomme mange år senere. Der kan også være tale om effekter, der omfatter næste generation.
B12-vitamin findes hovedsageligt i animalske produkter: oksekød, svinekød, lammekød, laks, makrel, torskelever, kyllingeæg, gær, modermælkserstatning, parmesan og mozzarella. Personer på vegansk kost får praktisk talt ikke B12 fra maden, derfor anbefaler læger dem regelmæssig tilskud og kontrol af vitaminniveauet. Dette er afgørende ved graviditeter planlagt af veganere eller personer, der spiser meget få animalske produkter.
Langvarige følger af B12-mangel rækker langt ud over træthed
De fleste mennesker forbinder B12-mangel med anæmi og træthed. Det er kun en del af billedet. For lavt niveau over længere tid kan forårsage skader på perifere nerver, følelsesløshed i hænder og fødder, koncentrationsbesvær, forværret hukommelse, humørsvingninger og større modtagelighed for depression. Hos børn kan det give problemer med motorisk udvikling og tale.
Hvis sådanne tilstande fastlåses under graviditeten eller i den tidlige barndom, kan kroppen som reaktion ændre metabolismens “indstillinger” for hele livet. Epidemiologiske studier tyder på, at børn fra perioder med underernæring oftere i voksenalderen har overvægt, insulinresistens og kredsløbssygdomme.
Forskningen viser, at vitaminer og proteiner ikke kun er brændstof, men også information – de fortæller kroppen, hvilket miljø den skal forberede sig på. Hvis denne information forfalskeres af langvarige mangler eller ekstreme diæter, kan konsekvenserne mærkes af personer, der endnu ikke er født.
Hvad kan vordende forældre gøre her og nu for fremtidige generationer
Historien med rundorme lyder som en fjern laboratorie-kuriositet, men den minder ret brutalt om, at kostvaner i alderen 20-35 år ikke kun handler om den aktuelle figur. Det er en investering i sundheden hos det endnu ufødte barn, og måske endda barnebarnet.
Vordende forældre kan reelt påvirke risikoen for forstyrrelser forbundet med B12 ved at følge nogle simple principper:
- Få testet B12-niveauet før graviditeten eller tidligt i den
- Ved veganske og vegetariske diæter skal du drøfte tilskud med en læge
- Stol ikke udelukkende på “tilfældige” kosttilskud fra internettet, men tilpas doserne baseret på blodprøver
- Sørg for generel variation i kosten – B12-vitamin virker i et netværk af forbindelser med folinsyre, jern og D-vitamin
- Undgå overdreven supplementering uden laboratoriekontrol
Kroppen er ikke en maskine, hvor “mere” altid betyder “bedre”. Den tåler relativt godt midlertidige mangler på ét næringsstof, men tåler dårligt kronisk ubalance i hele systemet. Forskere fra universiteter i hele Europa advarer mod ekstreme diæter uden medicinsk opfølgning, især hos kvinder i den fødedygtige alder.
Næringsstoffer som skæbneprogrammering for kommende slægter
Fra studierne af rundorme fremgår et ret nøgternt budskab: næringssignaler på kritiske tidspunkter i udviklingen fungerer som kontakter. Næringsstoffer er ikke kun energi, men også information, der former organismens forberedelse til omverdenen.
I daglig praksis koger det ned til noget simpelt: før vi starter en revolution i kosten eller radikalt begrænser grupper af produkter, er det værd at se bredere end kun på de aktuelle resultater fra badevægten. Det er klogt at spørge en læge eller diætist og tjekke basale parametre i blodet. For det, vi spiser i dag, kan genlyde i efterkommernes kroppe langt kraftigere, end vi forestiller os.
