De små røde prikker på bladene minder om barndom og lykke, men mariehøns gemmer på en række ret uventede hemmeligheder, som forskere har brugt år på at afdække.
Disse usædvanlige biller er blandt menneskets mest effektive allierede i haven og landbruget. Forskere har i årevis studeret deres farvespil, kemiske forsvar og forbløffende adfærd, mens landmænd behandler dem som naturlige “bodyguards” for planterne. Det er derfor værd at se nærmere på, hvad denne sympatiske prikkede bande egentlig formår.
Du kender sikkert mariehøns som små røde insekter med sorte prikker, men virkeligheden er langt mere farverig. I naturen findes der tusindvis af arter, og deres farver spænder fra sort med lyse pletter til pink og næsten helt sorte varianter. Denne diversitet er ikke tilfældig – den har en vigtig funktion i insekternes overlevelse.
Mariehøns findes i langt flere farver end rød med sorte prikker
I den danske forestilling er mariehøns et rødt insekt med sorte prikker. I naturen er farvepaletten meget bredere. Mariehøns kan være sorte med lyse pletter, gule med hvide tegninger, pink eller næsten helt sorte. Nogle arter har orange nuancer med brune markeringer.
Farven er ikke bare dekoration. Det er et advarselssignal til rovdyr: “rør mig ikke, jeg smager dårligt”. Fugle og andre rovdyr lærer hurtigt, at skarpt farvede mariehøns betyder maveproblemer. Jo mere kontrastrige farverne er, desto tydeligere er budskabet om at holde afstand.
Forskere kalder dette for aposematisk farvning. Det er en overlevelssstrategi, som mange giftige eller uspiselige dyr anvender. Mariehøns har perfektioneret denne metode over millioner af år.
Over 5000 arter af mariehøns findes rundt om i verden
På verdensplan er der beskrevet over 5000 arter af mariehøns. De adskiller sig ikke kun i farve, men også i antallet og formen af prikker. Den populære totusprikket mariehøns er en klassiker i Europa – rød baggrund og to tydelige punkter. Den asiatiske mariehøns kan have over tyve pletter, eller næsten ingen, og dens farve varierer fra lysegul til dyb sort.
I Danmark findes omkring 70 forskellige arter. Syv-prikket mariehøns er den mest kendte og udbredte. Forskere fra Københavns Universitet har dokumenteret, at antallet af hjemmehørende arter er under pres fra invasive arter som den asiatiske mariehøns.
Disse invasive arter blev oprindeligt udsat med gode hensigter for at bekæmpe skadedyr på afgrøder. Men i mange områder er de begyndt at fortrænge de indfødte arter, hvilket har ændret den lokale balance i naturen.
Mariehøns bruger kemisk forsvar til at afskrække fjender
Når en mariehøns føler sig truet, kan den spille død. Men det er kun første forsvarslinje. Den anden er langt mindre behagelig for angriberen. Ved at bøje benene udskiller insektet en gullig væske fra ledene. Dette kaldes “refleksblødning”.
I denne gule væske findes alkaloider – forbindelser med bitter smag og giftig virkning på mange dyr. Undersøgelser viser, at denne cocktail effektivt afskrækker fugle, edderkopper og endda små pattedyr. En eneste ubehagelig oplevelse er nok til, at en ung fugl husker, at den farvede prik på bladet er en dårlig idé som snack.
Laboratorier i Tyskland og Frankrig har analyseret sammensætningen af denne forsvarsvæske. Den indeholder over femten forskellige kemiske forbindelser, hvoraf flere er stærkt afskrækkende. Nogle arter producerer stoffer, der er giftige selv i små mængder.
En lille rovdyr med enormt appetit på bladlus
Mariehøns ser fredelig ud, men set fra bladlusenes perspektiv er den en ubarmhjertig jæger. De største ødelæggelser sker i larvestadiet, hvor insektet praktisk talt bruger hele dagen på at spise.
En voksen mariehøns kan spise omkring 50 bladlus i løbet af et døgn. Larven er ofte endnu mere glubsk. På menuen ud over bladlus finder du:
- skjoldlus og andre halvvinger
- trips og andre små insekter
- melmider på planteoverflader
- æg fra sommerfugle og møl
- pollenkorn når animalsk føde mangler
- honningdug fra bladlus som supplement
Denne enorme appetit på skadedyr gør mariehøns til en vigtig del af biologisk plantebeskyttelse. I drivhuse og frugthaver udsætter man dem med vilje for at begrænse brugen af kemiske midler. En koloni af mariehøns kan på kort tid rense planter for parasitter, som man ikke ser med det blotte øje.
Landmænd i hele Europa elsker mariehøns, fordi de fungerer som gratis, økologisk plantebeskyttelse uden etiketter, advarsler eller karensperioder. I en veldesignet have arbejder mariehøns døgnet rundt for at holde skadedyrene nede.
Mariehøns rejser hundredvis af kilometer i store sværme
Nogle arter tilbringer ikke hele livet i samme have. Når maden slipper op, eller vejret skifter, kan mariehøns flytte sig massivt. De danner da sværme, som endda kan ses på meteorologiske radarer.
Før frosten indtræffer, søger mariehøns steder, hvor de kan overleve de kolde måneder. De vælger sprækker i klipper, bunker af brænde, lofter og sommetider vindueskarme. Det sker, at tusindvis af insekter samles på samme sted. På den måde er det lettere at opretholde den rette temperatur og fugtighed.
Forskere i Norge har registreret sværme på flere millioner individer, der bevæger sig fra lavlandet op i bjergene for at overvintre. Disse masseflytninger er styret af temperatur, dagslængde og tilgængeligheden af føde. Når foråret kommer, vender de tilbage til lavere områder.
Mariehøns kommunikerer gennem duftsstoffer i stedet for lyde
Mariehøns bygger ikke komplekse samfund som bier, men de lever heller ikke i informationsmæssig vakuum. Til kommunikation bruger de feromoner – duftsstoffer der sender signaler til artsfæller.
Forskere arbejder på at udvikle syntetiske versioner af disse stoffer. Med dem kunne man styre mariehøns til bestemte afgrøder og styrke deres naturlige rolle i begrænsningen af skadedyr. Eksperimenter i Holland har vist lovende resultater med feromonbaserede lokkemidler.
Disse duftsstoffer bruges til forskellige formål: at tiltrække partnere, advare om fare eller markere gode fourageringsområder. Kemikere fra universiteter i Schweiz har identificeret mere end tyve forskellige feromoner hos europæiske mariehønsarter.
En mariehøns kan leve i op til tre år under gode forhold
Trods sin lille kropsstørrelse klarer mariehøns sig forbløffende godt. Gennemsnitligt lever den omkring et år, men under gunstige forhold med rigelig føde og milde vintre kan den overleve i op til tre sæsoner. Diapause – en tilstand lignende dvale – hjælper den gennem de hårdeste perioder.
Største betydning for levetiden har tilgængeligheden af føde, idet sult forkorter insektets liv markant. Temperatur og fugtighed spiller også en stor rolle, da ekstreme forhold er dødelige. Tilstedeværelsen af rovdyr og pesticider reducerer chancerne for lang levetid, og overvintringsstedet er afgørende – et skur eller loft giver bedre beskyttelse end åben bark.
Biologer fra Aarhus Universitet har dokumenteret, at mariehøns i beskyttede havemiljøer lever længere end deres artsfæller i landbrugsområder med intensiv pesticidbrug. Det understreger vigtigheden af at skabe gode levesteder for disse nyttige insekter.
Mariehøns som symbol på held og lykke gennem historien
Siden middelalderen har landmænd observeret, at når der dukker mange mariehøns op på marken, bliver høsten ofte bedre. Derfor blev de i mange lande betragtet som tegn på held. I Danmark siger man, at et mariehøns der roligt går rundt på hånden, “bringer lykke”. I Nordamerika mener man, at sådan en gæst på tøjet varsler en god dag.
I europæisk kultur blev mariehøns forbundet med beskyttelse af afgrøder og forsvar mod plager. De begrænsede effektivt bladlusbestande, så man betragtede dem som “privilegerede” insekter, der var urørlige. Børn blev bedt om ikke at skade dem, fordi de var “gode” skabninger, der hjalp mennesker.
I katolske lande blev mariehøns knyttet til Jomfru Maria, deraf navnet i flere sprog. Denne religiøse forbindelse styrkede deres status som beskyttede og nærmest hellige dyr, der ikke måtte dræbes.
Mariehøns kan blive kannibalske når maden er knap
Når der er for lidt mad, vinder overlevelsesinstinktet. Larver af mariehøns kan spise ubefrugtede æg og sommetider også svagere larver af samme art. Det giver dem et værdifuldt proteintilskud i et kritisk udviklingsøjeblik.
Til kannibalistisk adfærd kommer det oftest ved høj tæthed af insekter på et lille område. Når antallet af bladlus og andre ofre falder pludseligt, eller der er miljømæssig stress som tørke, øges risikoen for kannibalisme markant.
Derved overlever de stærkeste individer, som senere videregiver deres gener til næste generation. Set fra hele populationens perspektiv styrker denne brutale mekanisme dens modstandsdygtighed. Forskere betragter det som en evolutionær tilpasning, der sikrer artens overlevelse under vanskelige forhold.
Sådan inviterer du mariehøns til din egen have
For dig der ønsker at sprøjte mindre og stole mere på naturen, er mariehøns en allieret i første række. I praksis er der bare brug for nogle få enkle trin.
Begræns brugen af kemiske planteværnsmidler, da de dræber både skadedyr og nyttige insekter. Plant nektarplanter som dild, morgenfrue og facelia, der tiltrækker mariehøns. Efterlad “vilde hjørner” i haven med bunker af blade og barkstykker, hvor insekterne kan søge ly. Undgå at fjerne alle bladlus fuldstændigt – ingen potentielle bytte betyder ingen grund for mariehøns til at blive.
Et godt forslag er også såkaldte insekthuse. Hvis der i nærheden gror planter, der ofte angribes af bladlus, stiger chancen for en fast “besætning” af prikkede rovdyr. Placér insekthuset i læ mod syd eller sydvest for bedste resultater.
For børn er observation af disse insekter ofte den første reelle kontakt med biologi. Man kan se hele cyklussen: fra æg over kosmisk udseende larve til den velkendte bille. I skærmenes tidsalder lærer sådanne små eventyr med naturen opmærksomhed og respekt for de små hjælpere, der hver dag stille arbejder for sikkerheden i vores afgrøder og haver.
