Usynlige turbiner i Rhinens strøm
Ved Sankt Goar i det snævre Rhintal er noget usædvanligt ved at tage form. Ingen beton, ingen dæmning, ingen synlige turbiner. I stedet skal snesevis af flydende moduler arbejde i floden – næsten usynlige under vandoverfladen. De udnytter den naturlige strøm til kontinuerligt at producere energi og kan dermed blive en brik i kampen mod de frygtede mørkeperioder i elnettet.
Sådan producerer "Energyfiskene" strøm i Rhinen
Det er start-up'et Energyminer fra Gröbenzell nær München, der har udviklet disse usædvanlige minikraftværker. Modulerne hedder Energyfish og minder mere om kompakte kajakker end klassiske turbiner. Hvert enkelt apparat måler cirka 2,8 gange 2,4 meter, vejer omkring 80 kilogram og forankres i flodlejet.
De flydende turbiner ligger helt under vand, arbejder lydløst og skal levere strøm døgnet rundt – uden synlige indgreb i landskabet.
Indvendigt sidder en rotor, der udelukkende drives af Rhinens strøm. Rotationsbevægelsen driver en generator, som producerer elektrisk strøm. Undervandskabler transporterer energien til bredden, hvorfra den fødes direkte ind i elnettet.
Tekniske nøgletal for sværmkraftværket
- Effekt pr. modul under ideelle forhold: op til 6 kilowatt
- Mål på ét modul: cirka 2,8 x 2,4 meter
- Vægt: cirka 80 kilogram
- Planlagt antal ved Sankt Goar: 124 moduler
- Strømproduktion fra 100 moduler: cirka 1,5 gigawatttimer om året
- Forventet forsyning: cirka 400 til 500 firepersonershusholdninger
Ifølge virksomheden vil de beregnede omkostninger pr. kilowatttime ligge på niveau med moderne vind- og solanlæg. Den store fordel er åbenlys: Floder leverer energi, selv når himlen er grå og vinden næsten er gået i stå.
Derfor er Sankt Goar det ideelle sted
Mellemrhinen mellem Bingen og Koblenz er kendt for sine særligt kraftige strømforhold. Vandet presses gennem snævre dale, og strømhastigheden ligger typisk mellem 1,5 og 2 meter i sekundet – præcis det, teknologien kræver.
Rheinland-Pfalz har på den baggrund officielt godkendt det første store sværmkraftværk i en sidearm af Rhinen ved Sankt Goar. Tre moduler er allerede i drift, og som næste trin skal yderligere 21 følge efter. Til sidst skal alle 124 "fisk" arbejde som én samlet enhed.
Energyminer har testet teknologien i en årrække. Allerede i april 2023 gik et første forsøgsanlæg i drift i Auer Mühlbach i München. Siden har teamet forfinet designet, reduceret aflejringer og forbedret forankringen, så anlægget forbliver sikkert selv under højvande.
Sådan skal systemet beskytte fisk
Vandkraft er ofte under kritik, fordi store opstemninger blokerer vandrevejen for fisk og dramatisk forandrer flodforløb. Det er præcis her, konceptet med flydende strømturbiner adskiller sig: Der er hverken dæmning eller stemmeværk, og floden forbliver frit passérbar.
Energyfiskene skal producere strøm uden at skade vandrende fisk eller ændre deres adfærd.
Energyminer har integreret et særligt beskyttelsessystem. Turbinerne arbejder ved relativt lave rotorhastigheder, og skarpe kanter er fraværende. Desuden leder bestemte konstruktionsdele dyr sikkert forbi modulernes sider. Eksperter fra Technische Universität München har undersøgt systemet grundigt.
Deres konklusion: De testede moduler udgør ingen fare for de typiske vandrefiskearter i Rhinen og fører ikke til målbare adfærdsændringer. For myndighederne er denne faglige vurdering et centralt argument for at godkende nye pilotprojekter.
Et signal til energiomstillingen
For det unge firma er Sankt Goar langt mere end ét enkelt projekt. Dem bag anlægget taler om et "Proof of Scale" – beviset for, at teknologien ikke blot fungerer i laboratoriet eller i en møllebæk, men også kan drives rentabelt i større skala.
Også det regionale politiske niveau nærer store forventninger. Den rheinland-pfalziske klimaminister Katrin Eder forventer, at yderligere sværmkraftværker vil følge på velegnede flodstrækninger. Målet er ekstra vedvarende kapacitet – uden at ødelægge landskabet i stor skala.
| Fordele | Udfordringer |
|---|---|
| Strømproduktion dag og nat, også under mørkeperioder | Egnede steder med tilstrækkelig strøm er begrænsede |
| Ingen dæmning, næsten ingen synlige indgreb | Godkendelsesprocesser med naturhensyn er komplekse |
| Modulær opbygning, forholdsvis let at nedtage igen | Teknologien skal modstå højvande, drivgods og skibsfart |
| Rent strømdrevet, uden kemiske brændstoffer | Langsigtede vedligeholdelses- og reparationskoncepter er nødvendige |
Hvor stort er potentialet i tyske floder
Strømkraftværker af denne type egner sig langtfra til enhver flodkilometer. Vanddybden skal være passende, bunden må ikke være for blød, og skibsfarten har brug for sikre sejlruter. Hertil kommer naturbeskyttelsesområder og drikkevandsbeskyttelse.
Ikke desto mindre strømmer enorme mængder uudnyttet energi gennem tyske floder mod Nordsøen. Rhinen, Mosel, Weser og Elben byder på strækninger med tilstrækkelig høj strømhastighed. Netop her kunne sværmkraftværker i fremtiden supplere eksisterende anlæg.
Godkendelsen ved Sankt Goar fungerer derfor som reference. Hvis drift, vedligeholdelse og miljøregnskab holder i hverdagen, stiger chancerne for lignende projekter i andre delstater og nabolande.
Hvad begrebet "sværmkraftværk" egentlig dækker over
Udtrykket beskriver ikke ét stort kraftværk, men mange små enheder, der arbejder samlet. Hver enkelt turbine fungerer for sig selv, men det er massen tilsammen, der leverer mærkbar effekt til nettet.
Dette princip giver en række praktiske fordele:
- Falder ét modul ud, fortsætter resten af sværmen uforstyrret.
- Operatørerne kan udbygge anlægget trinvist og opsamle erfaringer undervejs.
- Vedligeholdelse kan planlægges, så der altid er tilstrækkelig kapacitet til rådighed.
- Dele af sværmen kan tages op af vandet ved ekstreme vandstande.
Sammenlignet med en enkelt dæmning fordeles risikoen på mange små komponenter. Det gør det også lettere for investorer at begynde med mindre pakker frem for store forpligtelser.
Hvilken rolle strømkraft kan spille i fremtidens elforsyning
Vandkraft er ikke nær så svingende som vind og sol. Strøm og vandstand ændrer sig ganske vist, men langt langsommere. Den egenskab gør teknologier som Energyfish interessante i en elforsyning, der i stigende grad baserer sig på vedvarende energikilder.
Vindmøller og solanlæg leverer store mængder energi på gode dage, men falder næsten helt bort ved vindstille og overskyet vejr. Strømkraftværker i Rhinen ville heller ikke køre på fuld kapacitet sådanne dage, men de ville i det mindste delvist kunne udfylde hullet og bidrage til netstabilitet.
Muligheder, risici og næste skridt
For beboerne i området rejser sig praktiske spørgsmål: Kan anlæggene høres? Ændrer de landskabsbildet? Er de til gene for skibsfarten? Efter den nuværende viden forbliver modulerne usynlige for de fleste forbipasserende, da de flyder under vandlinjen og ingen dæmning er nødvendig. Støjen opstår under vand og trænger knap nok ud i omgivelserne.
Kritiske punkter er dog stadig drivgods, højvande og ulykkesrisici for skibe. Energyminer skal dokumentere, at forankring og placering er valgt, så hverken pramtog eller lystbåde bringes i fare. Regelmæssige eftersyn for skader og aflejringer hører også til de obligatoriske opgaver.
På lang sigt vil det vise sig, hvor robuste turbinerne er under reelle forhold. Sand i vandet, skiftende temperaturer, strømspidser og isgang om vinteren slider på materialet. Først efter flere års drift kan man seriøst vurdere, om de lovede strømproduktionsomkostninger reelt kan opnås.
Sideløbende kan projektet ved Sankt Goar åbne diskussioner om yderligere anvendelser. Tænkelige muligheder er kombinationer med små pumpelagre på land for at afbøde spidsbelastninger, eller lokale ladestandere til elbiler langs flodbredden. Kommuner kunne deltage i finansieringen og dermed sikre sig en fast pris for en del af deres strømbehov.
For den tyske energiomstilling er den overordnede kurs klar: Vindkraft og fotovoltaik bærer hovedbyrden. Sværmkraftværker i Rhinen vil ikke erstatte denne udbygning, men de kan supplere den – som stille, næsten usynlige anlæg, der omdanner en flods strøm til brugbar energi og dermed bidrager med et stykke sikkerhed mod den næste mørkeperiode.
