En sky og fuldstændig ufarlig slange er ved at forsvinde fra øerne i Guadeloupe – nu opfordrer præfekturet alle indbyggere til at bidrage.
På den caribiske ø Guadeloupe udspiller der sig stille og roligt et drama, som let overses: En endemisk slange, den såkaldte „couresse", betragtes som stærkt truet. Myndigheder og forskere håber nu på oplysninger fra befolkningen for at opspore de sidste dyr og redde arten fra at uddø.
Slanger er under pres verden over
Situationen på Guadeloupe står ikke alene. Eksperter observerer et markant fald i slangebestande på alle kontinenter. Tendensen strækker sig fra Europas sletter til Asiens skove og videre til Amerika og Australien.
De vigtigste årsager er primært menneskeskabte faktorer:
- Massiv ødelæggelse af naturlige levesteder gennem landbrug og bebyggelse
- Forurening af jord, vandmiljøer og luft
- Klimaforandringer med ekstremvejr og ændrede temperaturer
- Indslæbning og udbredelse af invasive arter som fødekoncurrenter eller rovdyr
I Europa falder antallet af hugorme i mange regioner, fordi fugtige enge drænes, hegn fjernes og arealer dyrkes intensivt. I dele af Asien mister visse pythonarter gradvist de regnskove, der er afgørende for deres overlevelse.
I Nord- og Sydamerika er bestemte klapperslangarter under pres, efterhånden som skove forsvinder og hedebølger intensiveres. I Australien er flere endemiske slanger stærkt belastede på grund af indslæbte rovdyr og tabet af typiske busklandskaber.
Slanger hører til de stille tabere i den globale biodiversitetskrise – mange bestande skrumper uden at tiltrække nogen bred opmærksomhed.
Guadeloupe slår alarm: Unik slange på randen af udryddelse
På Guadeloupe er det primært de såkaldte „couleuvres couresses", ufarlige slangearter, der regnes som endemiske – altså kun forekommer på de caribiske øer. For nogle årtier siden blev de stadig set relativt hyppigt. I dag melder forskere og myndigheder næsten udelukkende om enkeltstående fund.
Situationen beskrives som „kritisk": Bestandene falder så kraftigt, at der i visse områder sandsynligvis kun er ganske få eksemplarer tilbage. I nogle regioner anses dyrene allerede for forsvundet. Præcise tal mangler dog, da der næsten ingen aktuelle observationer foreligger.
For at ændre på det har præfekturet på Guadeloupe lanceret en offentlig opfordring. Indbyggere og turister på Guadeloupe og nabøen Saint-Martin bedes indberette enhver observation af den sjældne slange. Selv en enkelt iagttagelse kan hjælpe med at identificere artens tilbagetrækningsområder og beskytte dem målrettet.
Hvorfor befolkningens deltagelse er så afgørende
For forskerhold er det næsten umuligt systematisk at gennemsøge hele øen. Slangerne lever skjult, bevæger sig hurtigt og kan normalt kun ses i kort tid. Mennesker der bor i landsbyerne, ved kysterne eller i bakkerne har derfor en afgørende fordel: De er konstant til stede.
Hver indberetning – eksempelvis med foto, omtrentlig stedsangivelse og dato – giver fagfolk oplysninger om:
- Aktuelle forekomster og mulige restbestande
- Levesteder der stadig er intakte
- Farekilder som veje, bebyggelser eller kendte rovdyr i nærheden
Myndighederne understreger, at selv en enkelt observation af en couresse kan være værdifuld for at målrette beskyttelsesprogrammerne bedre.
Sådan genkender man den truede couresse
Den der skal indberette den truede slange, skal naturligvis også kunne genkende den i hverdagen. Ifølge fagfolk har slangen flere karakteristiske træk:
| Kendetegn | Beskrivelse |
|---|---|
| Kropsbygning | Slank, ret spinkel, virker langstrakt |
| Farve | Mørke, glatte skæl med let glans, fra brun til næsten sort |
| Overflade | Glatte, blanke skæl, intet iøjnefaldende mønster |
| Adfærd | Meget sky, flygter hurtigt og søger vegetation eller skjulesteder |
| Farlighed | Ikke giftig, besidder intet effektivt giftapparat, betragtes som fuldstændig ufarlig |
Den der støder på slangen i haven, på en sti eller ved skovbrynet, vil typisk kun se den i et kort øjeblik: Dyret trækker sig hurtigt ind i underskovens vegetation eller mellem sten. Angreb på mennesker er ikke kendte, da slangerne undgår menneskelig nærhed.
Nyttig havnehjælper frem for en trussel
Mange slanger lider verden over under et dårligt ry. Også i Caribien reagerer mennesker sommetider instinktivt med frygt. Fagfolk understreger dog, at couresse er et klart aktiv for haver og landbrugsarealer.
Slangen jager fortrinsvis små øgler og forskellige insekter. Den bidrager til at holde visse dyrepopulationer i skak og opretholder den økologiske balance i haver, hegn og brakmarker.
Den der beskytter couresse, beskytter indirekte også haver, marker og naturlige levesteder mod ubalancer i økosystemet.
Fare fra manguster, katte og rovfugle
Ud over tab af levesteder har slangebestanden på Guadeloupe også andre problemer. Særlig stor betydning har indslæbte og traditionelle rovdyr:
- Manguster: Oprindeligt indført til rottebekæmpelse, angriber de også slanger og andre småfugle.
- Herreløse katte: De jager drevet af jagtinstinkt og ikke kun af sult, hvilket forårsager yderligere tab.
- Rovfugle: Især tårnfalken, lokalt kaldet „Gligli", kan tage ungdyr og mindre slanger som bytte.
Kombineret med vejtrafikken, byspredning og svedjebrug skabes der et risikofyldt miljø for couresse. Slangen har få tilbagetrækningsområder og skal samtidig beskytte sig mod talrige fjender.
Sådan kan øboerne konkret hjælpe
Præfekturets opfordring henvender sig til alle mennesker på Guadeloupe og Saint-Martin – ikke kun til professionelle naturforskere. Den der genkender slangen, kan følge nogle enkle trin:
- Lad dyret være i fred – dræb det ikke, og forsøg ikke at fange det.
- Tag om muligt et foto fra sikker afstand.
- Notér sted, dato og omtrentligt tidspunkt.
- Videregiv oplysningerne til de ansvarlige myndigheder eller lokale naturskytteorganisationer.
Selv enkelte indberetninger gør det muligt at udarbejde kort over aktuelle forekomster. På det grundlag kan der etableres beskyttelseszoner, informationskampagner og målrettede projekter – eksempelvis til kontrol af manguster i særligt sårbare områder.
Baggrund: Hvad „endemisk" og „kritisk truet" betyder
Couresse betragtes som en endemisk art. Det begreb betyder, at slangerne naturligt kun forekommer i et snævert afgrænset område – her på bestemte caribiske øer. Forsvinder arten dér, eksisterer der intet erstatningsbestand noget andet sted på jorden.
„Kritisk truet" er endnu et fagudtryk fra naturskyddsbiologien. Det placeres på den røde liste over dyre- og plantearter lige inden kategorien „uddød i naturen". Arter med denne klassificering har kun meget små restbestande tilbage eller mister deres levested i rasende tempo.
For endemiske arter i ø-økosystemer er denne kombination særligt alvorlig. De kan ikke simpelthen flytte til andre regioner. Forandringer som følge af klimaforandringer, turisme eller nye fjender rammer dem direkte og uden nogen udvej.
Hvorfor en lille ø-begivenhed har global betydning
Nødråbet fra Guadeloupe viser eksemplarisk, hvor sårbare specialiserede dyrearter er. Slanger spiller en nøglerolle i mange økosystemer som regulatorer af gnavere, insekter og andre småfugle. Når de forsvinder, kan det over årene påvirke planter, jordbund og endda menneskelig sundhed – eksempelvis gennem øget forekomst af sygdomsbærende gnavere.
For rejsende og reptil-entusiaster er historien også en påmindelse om, hvordan man bør opføre sig på rejser. Den der bevæger sig rundt på øer eller i nationalparker, bør respektere skilte, undlade at røre dyr og støtte lokale indberetningssteder, når sjældne arter observeres.
Guadeloupes truede slanger repræsenterer dermed mange ubemærkede dyrearter, hvis tilbagegang først bemærkes, når de næsten er forsvundet. Jo flere mennesker der reagerer på sådanne advarselssignaler, desto større er chancen for, at en stille tragedie ikke ender som en endelig forsvindingsmelding.
