Undersøgelse viser: Frankrig er stolt af sit køkken
Når franskmændene selv skal afgøre, hvilken ret der bedst repræsenterer deres land i udlandet, ender ostefadet, crêpes og stjernekøkkenets finesse ikke på førstepladsen. En aktuel undersøgelse i forbindelse med Guide Michelin 2026 afslører noget overraskende: En jordnær, langsomt braiseret ret fra ovnen vinder med stor margin – og den fortæller meget om, hvordan franskmændene opfatter deres eget køkken.
Instituttet Ipsos gennemførte studiet online blandt 1.000 personer i alderen 18 til 75 år. Undersøgelsen fandt sted fra slutningen af februar til begyndelsen af marts 2026. Formålet var at kortlægge, hvor stærkt tilknytningen til det nationale køkken stadig er i hverdagen – og hvilken ret der egner sig bedst som kulinarisk ambassadør.
Resultatet er utvetydigt: 97 procent af de adspurgte tilkendegav en positiv holdning til det franske gastronomiske køkken. Året før lå dette tal på 92 procent. Det nationale køkken vinder altså terræn, selv om færdigretter, madlevering og fastfood for længst er blevet en del af hverdagen.
Undersøgelsen viser desuden, at traditionelle retter langtfra kun lever i nostalgiske kogebøger.
- Cirka syv ud af ti adspurgte spiser mindst én klassisk regional ret om ugen.
- Knap otte ud af ti laver mad derhjemme med opskrifter fra det franske køkken.
- Mange trækker på opskriftsportaler og kogesider – eller på familieopskrifter, der er gået i arv.
Traditionen lander ikke kun på restaurantbordet, men jævnligt på det hjemlige spisebord – og det på tværs af alle aldersgrupper.
Den klare vinder: en braiseret ret med rødvin og masser af tålmodighed
Anden del af undersøgelsen fokuserede på et konkret spørgsmål: Hvilken klassisk ret repræsenterer Frankrig bedst i udlandet? Deltagerne skulle vælge deres favorit blandt kendte retter – den ret, der virker som en kulinarisk ambassadør, og som man kan forestille sig på en parisisk bistro såvel som på en restaurant med fransk køkken i New York, Tokyo eller Berlin.
Med stor afstand ligger en braiseret ret øverst, som for længst har opnået kultstatus også i Danmark og resten af verden: en langsomt tilberedt gryderet med oksekød fra regionen Burgund, kogt i kraftig rødvin med bacon, løg, rodfrugter og krydderurter.
46 procent af de adspurgte betragter denne rødvinsbraiserede ret som den, der bedst legemliggør Frankrig i udlandet – og dermed som den klare kulinariske ambassadør.
Året forinden landede den samme klassiker allerede på førstepladsen, dengang med 39 procents tilslutning. Tendensen peger altså fortsat opad. Mens ostefondue, raclette, crêpes og fyldte gryderetter forbliver regionale stjerner, vokser denne oksekødsret symbolsk ud over sin oprindelse.
Derfor overbeviser netop denne ret så mange
Succesen er ikke tilfældig. Retten forener flere forestillinger, som mange verden over forbinder med det franske køkken:
- Tålmodighed og håndværk: Den braiserer i timevis ved lav varme – helt i tråd med billedet af langsom, omhyggelig tilberedning.
- Rødvinen som hovedrolleindehaver: Rødvinen spiller ikke kun en rolle i glasset, men direkte i gryden.
- Regional forankring: Burgund regnes som én af verdens mest berømte vinregioner – retten bærer dette image med sig med det samme.
- Familierett frem for luksusmenu: Den egner sig til store selskaber, weekender med familie og venner, fødselsdage eller vinterfteraftener.
Netop denne kombination gør tiltrækningen: ikke en elitær tallerken på en stjernekøkkenrestaurant, men hverdagsmad, der alligevel fremstår raffineret.
Hvad ranglisten afslører om Frankrigs madkultur
Listen over de nævnte retter viser en klar retning: kraftige, mættende retter dominerer, ofte fra ovnen eller grydepanden, tit med kød og rigelig sauce. Mange er tæt forbundet med en bestemt region.
Typiske eksempler er:
- kraftige gryderetter med hvide bønner og pølse fra det sydvestlige Frankrig,
- braiserede retter med fjerkræ eller kalvekød i lyse saucer,
- retter med smeltet ost fra Alperne,
- kartoffelgratiner med ost fra Savoie eller Jura.
Bemærkelsesværdigt: Omkring halvdelen af de adspurgte anser det sydvestlige Frankrig for landets "gastronomisk mest spændende" region. Her finder man mange kendte gryderetter samt gåse- og anderetter. Bagefter følger regioner som Auvergne-Rhône-Alpes og Alsace med deres helt egne køkkentraditioner.
Mens visse retter forbliver stærkt knyttet til deres hjemregion, har rødvinsbraiseringen fra Burgund formået at gøre springet til nationalt symbol.
Denne udvikling viser, hvordan en ret kan overskride sin oprindelse. Det, der engang var bondemandens gryderet, står i dag på bistroer, ved landeudstillinger, i madprogrammer og i kogebøger som selve definitionen på "typisk fransk køkken".
Frankrigs køkken forbliver hverdagsliv – på trods af madlevering og snacks
Undersøgelsen afspejler også en forandring i madlavningsvaner. Selv om snackrestauranter og madlevering er en fast del af hverdagen, ønsker mange at kombinere dem med noget mere traditionelt. Klassiske retter tilbyder præcis det: de forbinder nydelse med en følelse af hjem og tryghed.
I hverdagen trækker folk ofte på en blanding af:
- hurtige retter til hverdagen,
- leveringspizza eller burger som lejlighedsvis genvej,
- klassiske braiserede retter eller stege i weekenden,
- regionale specialiteter til lejligheder som familiefester eller helligdage.
Den, der søndag sætter en stor gryde på komfuret, laver ikke blot mad til øjeblikket. Mange forbinder det med barndomsminder, duften fra bedsteforældrenes køkken eller et bestemt familieritual. Netop denne følelse spiller klassikeren fra Burgund på.
Hvad der ligger bag trenden med langsom tilberedning
Den tidsmæssige kontekst er også interessant. De seneste år har langsomme tilberedningsmetoder oplevet en genkomst: slow cooking, braisepander og støbejernsgryder. Opskrifter på langsomt tilberedte retter hører til de mest søgte på mange kogesider.
Der er flere grunde til dette:
- De lykkes relativt sikkert, når der er sat tid nok af.
- De kan forberedes i god tid, for eksempel dagen før.
- Rester smager ofte endnu bedre næste dag.
- De egner sig til større selskaber uden stress ved komfuret.
Den, der sætter sin udgave af klassikeren fra Burgund på bordet, har ikke blot tilberedt en traditionel ret – vedkommende opfylder også mange moderne behov: minimal aktiv indsats, stor effekt og et stærkt "wow" når retten serveres.
Hvad trenden også betyder uden for Frankrig
Denne udvikling er interessant af to grunde. For det første viser den, at klassiske landeretter trods globaliseringen stadig har deres berettigelse. For det andet forklarer den, hvorfor visse franske retter er særligt populære internationalt.
På mange menukort på franske restauranter findes netop denne rødvinsbraiserede ret meget fremtrædende. Den betragtes som et sikkert valg for gæster, der gerne vil smage "noget typisk" uden at tage chancer. Intet råt kød, ingen indmad, ingen ekstreme smagsnoter – derimod kendte komponenter som oksekød, rødvin og kartofler eller pasta som tilbehør.
Den, der vil udvide sit madlavningsrepertoire, kan starte med en forenklet version: godt braisekød, grøntsager, rødvin, herbes de Provence, lang tilberedningstid ved lav varme. Hertil kartoffelmos eller baguette og et glas rødvin – og pludselig minder det hjemlige spisebord lidt om en bistro i Lyon eller Dijon.
En langsomt tilberedt oksekødsgryde bliver dermed ikke kun i Frankrig, men også i andre landes køkkener, til et symbol på nydelse uden hastværk.
For Frankrig sender undersøgelsen et klart signal: Det nationale køkkens image er stærkt, og det hviler ikke alene på dyre degustationsmenuer eller avantgardistiske kreationer. En tung støbejernsgryde med oksekød, vin og grøntsager fortæller åbenbart mindst lige så overbevisende, hvad landet kulinarisk set vil stå for.
