Havregrød på flaske: sundt image, bekymrende resultater
Porridge betragtes som selve symbolet på en sund morgenmad: havre, frugt, nødder – og vupti er den nærende grød klar. Men hvad nu hvis det tilsyneladende rene morgenmålstid viser sig at indeholde rester af plantebeskyttelsesmidler, der slet ikke længere må bruges på markerne i EU? Det er præcis, hvad en aktuel test fra Øko-Test af instant-porridge dokumenterer.
Instant-porridge er i kraftig vækst. Blandingerne fra pose eller bæger er klar på få minutter, lover langvarig mæthed og leverer masser af kostfibre. Øko-Test ville undersøge, om disse færdigprodukter lever op til deres sunde omdømme – eller om der gemmer sig mere i havregrøden fra supermarkedshylden end blot havregryn og tørret frugt.
Til formålet blev 19 instant-porridge-blandinger sendt til laboratoriet. Det dækkede frugtvarianter, protein-porridge og klassiske havregrøde. Spektret strakte sig fra billige egenmærker til dyrere mærkevarer fra både det økologiske og det konventionelle segment.
Laboratoriet fandt en regelret pesticidcocktail i flere konventionelle instant-porridge-produkter – herunder et stof, der ikke længere må anvendes i EU.
Økologi dominerer markedet – og som regel også karaktererne
En første overraskelse: Instant-porridge er langt fra et nicheprodukt, men markedet er i høj grad præget af økologiske udbydere. Af de 19 testede produkter var 14 økologisk certificerede, mens kun fem kom fra konventionelt landbrug.
- 14 økologiske produkter i testen
- 5 konventionelle produkter
- 11 øko-porridges fik topkarakteren "meget god"
- Konventionelle produkter opnåede maksimalt "god", og adskillige klarede sig markant dårligere
Resultaterne viser en tydelig tendens: Den der vælger økologisk porridge, får ifølge denne test i mange tilfælde et meget rent produkt i skålen. Elleve af de 14 øko-blandinger fik topkarakteren "meget god" af Øko-Test.
Billedet er langt mindre rosenrødt for de konventionelle produkter. Her gav testerne som bedste vurdering kun "god". I flere tilfælde trak pesticidfund og overlæssede opskrifter karakteren markant ned.
Pesticidcocktails: hvad der koger med i instant-porridgen
Især tre af de fem konventionelle produkter faldt igennem: I laboratoriet dukkede der flere forskellige pesticider op på én gang. I to produkter fandt testerne spor af seks forskellige virkstoffer, men ét produkt slog alle rekorder.
Øko-Test bedømte Seitenbacher Frucht Porridge særligt kritisk. Havregrøden med tørrede frugter røg helt igennem og fik samlet karakteren "utilfredsstillende".
Frugt-porridgen fra Seitenbacher indeholdt spor af i alt ti forskellige pesticider – rekord i testen.
Testerne var ikke kun bekymrede over den rene mængde af fundne stoffer. Fra deres synspunkt er det frem for alt blandingen, der er problematisk. For hvordan flere pesticider virker samtidigt i kroppen, er videnskabeligt set kun mangelfuldt undersøgt. Man taler ofte om mulige vekselvirkninger som en "cocktaileffekt".
Forbudte og særligt bekymrende virkstoffer
I det kritiserede produkt dukkede der også rester op, der anses for "særligt bekymrende". To navne skiller sig ud:
- Cyprodinil – et fungicid, der skal beskytte planter mod svampeangreb
- Fludioxonil – ligeledes et svampehæmmende aktivstof
Begge stoffer klassificerer EU som såkaldte hormonforstyrrende stoffer. Det betyder, at de kan gribe ind i hormonbalancen. I dyreforsøg er der set effekter på reproduktion, skjoldbruskkirtlen og stofskiftet. Hvilke konsekvenser små mængder over lang tid har for mennesker, kan man i dag næppe forudsige med sikkerhed.
Det bliver endnu mere alvorligt, når et aktivstof ikke længere er godkendt i EU, men alligevel dukker op i fødevarer. Sådanne fund tyder på rester fra tredjelande eller gamle lagerbeholdninger. For forbrugerne opstår indtrykket: Man spiser en "sund" morgenmad – og får alligevel kemi, som egentlig ingen her burde arbejde med mere.
Hvorfor ender pesticider overhovedet i morgenmadsgrøden?
Havre, frugt, nødder – alt dette vokser på marker eller plantager, der hyppigt behandles med plantebeskyttelsesmidler. Importerede tørrede frugter som rosiner, tranebær eller eksotiske bær er særligt kritiske. Her er de anvendte mængder og godkendelserne i oprindelseslandene til tider markant højere end i Danmark.
Sagt enkelt: Det der havner på ageren, kan senere dukke op igen i morgenmadsbægeret – hvis forarbejdningen ikke kontrolleres strengt.
| Ingrediens | Typiske risici |
|---|---|
| Havregryn | Pesticid- og svampemiddelrester fra korndyrkning |
| Tørret frugt | Multipler rester, dels midler uden EU-godkendelse |
| Nødder og kerner | Pesticider, skimmelsvampetoksiner ved dårlig opbevaring |
I EU er der godkendt tusindvis af plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider, fungicider og herbicider. De skal sikre høstudbyttet, men medfører altid en risiko for rester. Nogle midler spredes også via vinden til andre arealer eller forbliver i jorden i længere tid.
Hvor risikabelt er det egentlig for forbrugerne?
En enkelt værdi over grænseværdien er sjælden. De målte rester ligger som regel under de lovfastsatte grænser. Øko-Test vurderer dog strengere. For de lovmæssige grænseværdier betragter stofferne enkeltvis og i mindre grad deres kombinationer.
Den der dagligt spiser flere portioner industrielt forarbejdede fødevarer, kan over tid optage betydelige mængder af forskellige virkstoffer. Det kan især være relevant for børn, gravide eller mennesker med forudeksisterende sygdomme.
Hertil kommer: Hormonforstyrrende stoffer virker allerede ved meget lave doser. De påvirker følsomme processer i kroppen som vækst, pubertetsstart, reproduktion og stofskifte. Kroppen genkender dem delvis som "hormonefterlignere" og reagerer med tilsvarende fejlregulering.
Hvad forbrugere bør være opmærksomme på ved køb af porridge
Den der vil starte dagen med porridge, behøver ikke gå i panik. Men testen viser, at det kan betale sig at kigge nærmere efter. Nogle enkle strategier sænker risikoen markant:
- Foretræk økologi: I testen klarede øko-porridges sig klart bedst. Økologiske landmænd må slet ikke anvende mange syntetiske pesticider.
- Kort ingrediensliste: Jo færre ingredienser, jo mindre chance for multipler rester.
- Køb frugt separat: Vælg rene havregryn og tilsæt frisk frugt eller frugt fra kontrollerede kilder.
- Regionale produkter: Havre og frugt fra Europa er ofte underlagt strengere kontrol end varer fra oversøiske lande.
- Hold øje med sukker: Nogle porridges er skjulte sukkerfælder – det undergraver sundhedsambitionerne yderligere.
Hjemmelavet havregrød som alternativ
Den der vil være helt på den sikre side, laver selv sin grød. Det kræver kun få grundingredienser:
- Havregryn eller havreklidder, helst økologisk
- Vand, mælk eller plantebaserede drikke
- Frisk frugt efter sæson
- Nødder, frø eller nøddecrème som topping
På den måde beholder du fuld kontrol over sukker, fedtstoffer og ingrediensernes oprindelse. Samtidig er opskrifterne lette at tilpasse – hvad enten det skal være proteinrigt, ekstra fiberrigt eller egnet til børn.
Kostfibertrenden og "fibermaxxing" – en chance med forbehold
Sideløbende med porridge-boomet er der opstået en trend kaldet "fibermaxxing": Folk forsøger at pakke ekstremt mange kostfibre ind i deres kost, typisk i form af havre, hørfrø, bælgfrugter eller specielle pulvere.
Kostfibre sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, stabiliserer blodsukkeret og fremmer en sund tarmflora. Instant-porridge passer perfekt ind i dette billede – hvis kvaliteten er i orden. Men så snart pesticidcocktails og overfrugtede blandinger med for meget sukker kommer ind i billedet, vendes sundhedsfordelen hurtigt til en ulempe.
Den der ønsker at øge sit kostfiberindtag, bør derfor ikke kun fokusere på mængden, men også på produkternes oprindelse. Det er særligt fornuftigt at kombinere havreprodukter med grøntsager, fuldkornsbrød, bælgfrugter og nødder. Derved fordeles risikoen, og kroppen drager fordel af et bredere næringsgrundlag.
Hvordan risici kan forstærkes af kombinationer
Et punkt, som Øko-Test gentagne gange fremhæver, er den såkaldte kumulative effekt: Mange mennesker spiser ikke blot ét belastet produkt, men flere – eksempelvis porridge, frugtsaft og snackprodukter med tørret frugt. Hver enkelt portion holder sig måske under grænseværdierne, men samlet set opstår der en højere belastning.
Netop ved stoffer med hormonlignende virkning spiller den langsigtede totaldosis en rolle. Derfor taler meget for en strategi baseret på minimering: Der hvor man kan undgå pesticidcocktails, bør man benytte den mulighed – eksempelvis med øko-havre og bevidst udvalgte frugtingredienser.
Den aktuelle Øko-Test om instant-porridge sender dermed et klart budskab: Den enkle, varme morgenmad forbliver en god idé. Men det kan betale sig at kigge nærmere efter, hvad der egentlig befinder sig i posen eller bægeret – især når børn spiser med hver eneste dag.
