Hvordan en angiveligt "fattig" generation skal blive den rigeste
Generation Z – groft sagt de nuværende 12- til 27-årige – betragtes af mange som en tabt generation: livet er for dyrt, lønningerne for lave, og boliger er knappe og ofte fuldstændig utilgængelige. En ny analyse fra Bank of America tegner imidlertid et helt andet billede: netop denne generation kan snart blive den finansielt mest magtfulde gruppe i menneskehedens historie.
I hverdagen ser situationen dyster ud for mange unge. Studier viser, at et fuldtidsjob til mindsteløn i mange lande knapt nok dækker husleje, energi, mad og transport. I Bank of Americas data dukker et chokerende tal op: på visse markeder ville man teoretisk set have brug for 146 procent af mindstełønnen blot for at dække de løbende udgifter.
Samtidig viser den samme analyse, at de født fra midten af 1990'erne til begyndelsen af 2010'erne globalt set på blot to år har opbygget en formue på omkring 9.000 milliarder US-dollar. Inden 2030 forventes dette beløb at vokse til 36.000 milliarder, og inden 2040 endda til cirka 74.000 milliarder.
Generation Z sidder i dag ofte i et værelse i en delelejlighed – og kan i morgen råde over formuer, som deres bedsteforældre aldrig turde drømme om.
Den tilsyneladende modsætning mellem følelsen af fattigdom og den projicerede rigdom fører direkte til en megatendens, der har været diskuteret i den finansielle verden i årevis: den store formueoverførsel fra ældre til unge.
Den "store formueoverførsel": 84 billioner skifter hænder
Bag de dramatiske prognoser ligger først og fremmest én begivenhed, der strækker sig over årtier: i USA og andre velstående regioner bliver babyboomerne ældre – og med dem nærmer gigantiske arv sig. Ifølge beregninger, som Bank of America støtter sig til, vil formueværdier på 84.000 milliarder US-dollar skifte generation på verdensplan frem mod cirka 2045.
Det er ganske vist først Generation X og Millennials – altså de nuværende 30- til 50-årige – der drager fordel heraf. Men analysen forudsætter, at omkring 38 procent af Generation Z også vil arve en betydelig andel. Det betyder, at en stor del af nutidens unge voksne senere vil kunne trække på ejendomme, værdipapirer eller virksomhedsandele, som deres forældre og bedsteforældre har opbygget.
- Formue i dag: stærkt koncentreret hos babyboomerne
- Overførselsperiode: gradvis arv til Generation X og Millennials
- Næste trin: en del af denne formue bevæger sig videre til Generation Z
- Konsekvens: voksende finansiel indflydelse hos de unge på forbrug, markeder og politik
For banker, investorer og virksomheder er denne udvikling en af de vigtigste vendepunkter i de næste 20 år. For den, der til sidst råder over pengene, bestemmer også, hvor kapitalen strømmer hen – i hvilke produkter, brancher og teknologier.
Hvorfor hverdagen i dag føles så anderledes
På trods af de enorme summer presser virkeligheden mange unge ud i en defensiv position. Høje huslejer forhindrer flytning hjemmefra, og i storbyerne afgør indkomst og forældrenes økonomi, om en uddannelse i en dyr by overhovedet er mulig. Midlertidige jobs, praktikophold og dårligt betalte starterstillinger forsinker desuden formueophobningen yderligere.
Bank of America-studiet påpeger dog, at man må skelne mellem to faser: den nuværende, ofte finansielt prekære opstartsfase – og de år, hvor indkomsten stiger og arv sidenhen tilføjes. Imellem disse to faser ligger et skel, som mange oplever som "generations-stress".
Morgendagens velstand tager ikke skrækken fra nutidens husleje – men sørger for, at magtbalancen tipper.
Hvordan Generation Z bruger penge – og hvorfor det gør erhvervslivet nervøst
Studiet beskriver, hvordan unge voksne allerede mærkbart har forskudt deres forbrugsprioriteter. Da ejendom for mange virker uopnåeligt og familiestiftelse ofte udskydes, strømmer pengene i andre retninger:
- Rejser og kortferier frem for egenkapital til en bolig
- Nethandel og abonnementsmodeller frem for den klassiske opsparingskonto
- Wellness, fitness og mental sundhed frem for statussymboler købt på kredit
- Bæredygtige produkter og brands med holdning frem for anonym masseproduktion
Ifølge Bank of America er denne generation på vej til at blive en af historiens mest "disruptive" forbrugergrupper. Deres beslutninger tvinger virksomheder til at tilpasse deres strategier: den, der vil fastholde unge kunder, må satse på gennemsigtighed, værdier og digitale oplevelser – ikke blot på rabatkampagner.
Hvad det betyder for ejendomsmarkedet, banker og politik
Når en stor del af den opsparede formue i de kommende år pludselig lander hos mennesker, der er præget af boligmangel og klimabekymringer, får disse penge en anden retning. Scenarier fra finanssektoren peger eksempelvis på:
- Mere kapital til bæredygtige investeringer og grøn teknologi
- Pres på ejendomsbranchen for at tilbyde mere fleksible boligformer
- Større efterspørgsel efter meningsfulde jobs frem for rene lønstigninger
Politikken må forberede sig på en generation, der ganske vist arver formuer, men bruger dem anderledes end sine forgængere. Skatteret, arveregler og finansieringen af pensioner havner dermed på ny på dagsordenen.
Hvem går tomhændet bort: splittelsen inden for generationen
De optimistiske tal skjuler en hård sandhed: ikke alle fra disse årgange bliver rige. Den, der stammer fra familier uden nævneværdig formue, har ofte kun sin egen arbejdsløn. Studier antyder, at uligheden endda kan blive skarpere inden for Generation Z selv.
En del af de unge voksne kan se frem til en arv, der giver dem lejligheder, værdipapirer og virksomhedsandele. Andre bærer kun de høje leveomkostninger og arbejdsmarkedets usikkerhed – uden udsigt til en fremtidig formuebonanza. Kløften mellem dem, der arver, og dem, der ikke gør, risikerer dermed at vokse sig endnu større.
Spørgsmålet er ikke så meget: Hvor rig bliver Generation Z i gennemsnit? Men snarere: hvem inden for generationen får overhovedet et stykke af kagen?
Hvad forældre og unge mennesker allerede kan gøre i dag
For familier, der ønsker at overføre formue, er tidlig planlægning afgørende. Skatterådgivere har i årevis anbefalet at undersøge mulighederne for gaver i levende live, at få styr på fast ejendom og at inddrage søskende på en fair måde. Jo klarere kontrakter og fuldmagter er, desto færre konflikter opstår, når situationen opstår.
Unge voksne bør på deres side ikke udelukkende stole på en eventuel fremtidig arv. Tre punkter kan allerede nu gribes aktivt an:
- Finansiel dannelse: grundlæggende viden om renter, ETF'er, gæld og skat forebygger dyre fejl.
- Gældsstyring: undgå forbrugslån og dyre kassekredit, eller betal dem hurtigt ud.
- Bred opsparing: spar eller invester regelmæssigt, selv med små beløb, frem for at bruge alt på kortvarigt forbrug.
Hvorfor prognoserne bør tages alvorligt trods usikkerhed
Naturligvis bygger alle nævnte summer på antagelser: økonomiske kriser, krige, politiske omvæltninger eller nye teknologier kan bremse eller fremskynde udviklingen. Beregningerne hviler dog på én hård kendsgerning: de ældre generationers formuer er reelt til stede – og de tages ikke med i graven.
At netop en generation, der i dag står i kø hos boligkontoret, i morgen kan tælle blandt historiens mest indflydelsesrige investorer, virker forvirrende. Det forklarer til gengæld, hvorfor banker, virksomheder og regeringer pludselig holder så skarpt øje med de unge årgange: den, der forstår, hvordan de tænker, forstår også, hvordan pengestrømme, markeder og magtforhold forskydes i de kommende årtier.
