Sådan producerer energifiskene strøm i Rhinen
Mens vindmøller venter på gunstige vindstød, og solanlæg kæmper i overskyet vintervejr, afprøver en bayersk startup en helt anden tilgang: at hente strøm direkte fra Rhinens strøm – uden dæmning, uden synligt kraftværk, med snesevis af svømmende minianlæg, der hænger i vandet som en kunstig sværm.
Projektets kerne er den såkaldte "Energyfish". Bag det navn gemmer der sig ikke et levende væsen, men en kompakt strømningsturbine, der arbejder fuldstændig under vand. Enhederne forankres i et punkt på flodbunden og driver som en drage i strømmen.
En Energyfish måler cirka 2,8 gange 2,4 meter, vejer omkring 80 kilogram og leverer under ideelle forhold op til 6 kilowatt effekt. Det lyder måske beskedent, men systemets styrke ligger i antallet.
124 svømmende turbiner skal tilsammen i Rhinen ved Sankt Goar levere nok energi til at forsyne 400 til 500 husstande med strøm.
Princippet er bemærkelsesværdigt enkelt:
- Modulerne hænger komplet under vand og er fastgjort til flodbunden.
- Strømmen driver rotorbladene – helt uden pumper eller opstemningsværker.
- En generator i det indre omsætter rotationsbevægelsen til elektrisk energi.
- Undervandskabler fører strømmen til bredden, hvor den føres ind i det offentlige net.
Ifølge producenten genererer 100 af disse turbiner cirka 1,5 gigawatttimer strøm om året. De kalkulerede omkostninger pr. kilowattime skal ligge på niveau med moderne vind- og solanlæg. Teknologien positionerer sig dermed som et supplement, ikke en konkurrent – den træder til præcis i de øjeblikke, hvor sol og vind svigter, for Rhinen flyder også på triste, vindstille dage.
Hvorfor Sankt Goar er det ideelle teststed
Valget af Sankt Goar ved Mellemrhinen er ingen tilfældighed. I dette flodafsnit presses vandet igennem en trang dal, og strømmen når her op på 1,5 til 2 meter i sekundet. For traditionel skibsfart er det en udfordring – for strømningsturbiner er det en jackpot.
Kun få strækninger af tyske floder tilbyder en tilsvarende jævn og hurtig strøm. Præcis dette profil kræver teknologien, for at rotorerne kører pålideligt og leverer strøm på en rentabel måde. Flade, træge afsnit eller stærkt forgrenede flodarme egner sig langt dårligere.
Energyminer, startupvirksomheden fra Gröbenzell ved München, testede sine turbiner først i mindre målestok: Allerede i april 2023 kørte et første forsøgsanlæg i Auer Mühlbach i München. Siden da har virksomheden løbende optimeret teknologien – bl.a. hvad angår effektivitet, robusthed og adgang til vedligeholdelse.
Fra enkeltanlæg til sværmkraftværk
I Rhinen er der i øjeblikket allerede tre Energyfiske i drift. Planen er at tilføje yderligere 21 enheder i første omgang, inden alle 124 turbiner i fuld udbygning kobles sammen til et såkaldt sværmkraftværk.
Denne trinvise opbygning tjener ikke kun logistiske formål, men også sikkerhedsmæssige: Ingeniører og myndigheder kan trin for trin følge med i, hvordan teknologien klarer sig i det virkelige flodmiljø – i forhold til skibsfart, drivgods og oversvømmelser.
Miljøministeriet i Rheinland-Pfalz har godkendt opførelsen af det første sværmkraftværk i et sideløb til Rhinen ved Sankt Goar – en milepæl for den nye teknologi.
Sådan skal turbinerne beskytte fiskene
Vandkraft betragtes ganske vist som klimavenlig, men kritiseres ofte, fordi opstemninger og store stemmeværker blokerer vandrende fisks ruter, oversvømmer levesteder og forandrer hele flodforløb. Det er netop her, det nye system ønsker at gøre en forskel.
Energyfish opstemmer ikke floden, men udnytter den naturlige strøm i det løbende vand. Turbinerne hænger som enkelte punkter i floden uden at danne en barriere. Alligevel er mange mennesker skeptiske: Hvad sker der, hvis en fisk direkte rammer rotorbladene?
Energyminer henviser til et eget beskyttelsessystem, der skal forhindre skader på dyrene. Virksomheden holder detaljerne primært tekniske, men understreger, at rotorernes form, drejehastighed og placering er designet med fiskevenlighed for øje.
Forskere fra Technische Universität München har undersøgt systemet. Ifølge deres analyse udgør Energyfish ingen målbar fare for typiske vandrende fiskearter i Rhinen og udløser heller ingen synlig undvige- eller stressadfærd.
Turbinerne hænger som stille fremmedelementer i vandet uden at gøre Rhinen til en forhindringsbane for fisk.
Et signal til energiomstillingen og branchen
For startupvirksomheden har godkendelsen ved Mellemrhinen symbolsk betydning. Projektet skal vise, at strømningsturbiner ikke blot kan testes i laboratoriet eller i en bæk, men også kan fungere i stor skala i en af Europas vigtigste floder.
Co-CEO'en for Energyminer taler om et "Proof of Scale": Det handler om at dokumentere, at konceptet fungerer teknisk, økologisk og økonomisk i et reelt miljø. Lykkes det, øges chancerne for at installere lignende anlæg på yderligere lokationer.
Også politikerne sætter store forventninger til teknologien. Rheinland-Pfalz' minister for klimabeskyttelse, miljø, energi og mobilitet understreger, at der på velegnede steder kan følge adskillige yderligere sværmkraftværker. Målet er at brede elproduktionen bredere ud og tilføre nettet flere vejruafhængige kilder.
Hvor strømningsturbiner ellers giver mening
Naturligvis egner ikke ethvert flodafsnit sig til denne type kraftværk. Flere faktorer er afgørende:
- Tilstrækkelig vanddybde til både turbiner og skibsfart
- Konstant, hurtig strøm over lange strækninger
- Fredelig sameksistens med skibsfartsruter
- Overensstemmelse med natur- og vandmiljøbeskyttelseskrav
På trods af disse begrænsninger bærer store floder enorme, hidtil uudnyttede energimængder: Rhinen, Mosel, Weser, Elbe – overalt, hvor vandet flyder hurtigt, er teknologien i teorien anvendelig. Anlægget ved Sankt Goar fungerer dermed som referenceprojekt for mulige projekter i Tyskland og andre europæiske lande.
En mulighed for regioner uden store arealer til vind og sol
Strømningskraftværker kræver ingen store friarealer som solparker og rager ikke op i himlen som høje master. For tæt bebyggede regioner eller områder med stærk landskabelig følsomhed kan det være et afgørende argument.
Beboere ser ingen rotorblade, hører ingen summende naceller og behøver ikke frygte refleksioner fra solpaneler. Den, der står på bredden, ser stadig den velkendte flod – teknologien forbliver skjult under vandoverfladen.
Hvordan strømningsenergi kan indpasses i energisystemet
Strømningsturbiner betragtes som næsten grundlastlignende: De leverer forholdsvis jævnt strøm, fordi floder svinger langt mindre end vind og sol. Høj- og lavvande ændrer ganske vist ydelsen, men i normal drift flyder Rhinen pålideligt.
Sådanne anlæg kan dermed blive en brik i et energimix bestående af mange små, decentrale kilder. Et muligt scenarie kunne se sådan ud:
- Solstrøm dækker spidslast i dagtimerne og sommermånederne.
- Vindkraft leverer især om natten og om vinteren store energimængder.
- Strømningskraftværker stabiliserer basisforsyningen og reducerer udsving.
- Lagre og fleksible forbrugere udjævner tilbageværende ubalancer.
Jo flere forskellige produktionsformer der kører parallelt, desto sjældnere må nettet falde tilbage på dyre reservekraftværker eller strømimport. Strømningsenergi i Rhinen kan således bidrage til, at elpriser på lang sigt svinger mindre kraftigt.
Risici, åbne spørgsmål og hverdagsegnethed
Trods alle mulighederne er der stadig ubesvarede spørgsmål. Operatørerne skal vise, hvor vedligeholdelsesfri teknologien er på sigt, hvordan den reagerer på drivgods, ekstreme oversvømmelser eller isgang, og hvordan driften ser ud ved meget lav vandstand.
For skibsfarten er det centralt, hvor godt turbinerne er afmærket, kortlagt og sikret mod kollisioner med ankre eller bundsætning. Forsikringsselskaber og myndigheder følger også nøje med for at afklare eventuelle ansvarsspørgsmål.
For beboerne i regionen er det vigtigste spørgsmål: Kan den nye teknologi mærkes i hverdagen? I første omgang vil det ske indirekte – for eksempel hvis kommuner på lang sigt opnår billigere strømleveringsaftaler, eller hvis regionale forsyningsselskaber engagerer sig i sådanne projekter.
På lang sigt kunne der opstå en model, hvor kommuner bevidst engagerer sig i deres eget flodstrømsanlæg – på samme måde som borgerenergiprojekter ved vindparker eller solmarker. De usynlige turbiner i Rhinen ville da blive mere end blot teknologi – de ville blive en synlig byggeklods i en regional energiforsyning, der kører døgnet rundt, selv når ingen vindmølle drejer sig, og ingen solstråle rammer et panel.
