Grundlæggeren af Nothing erklærer app-æraen for uddøende
I mere end et årti har vores smartphones drejet sig om apps: åbne, trykke, swipe, lukke. Nu er det netop en af branchens mest kendte profiler, der vender dette princip på hovedet – og forudsiger, at klassiske applikationer på smartphones står over for deres endeligt.
Carl Pei, grundlægger af smartphone-mærket Nothing og medgrunlægger af OnePlus, kom med en radikal spådom ved teknologifestivalen SXSW: Apps, som vi kender dem, er ved at løbe ud. Ikke fra den ene dag til den anden, men som det bærende princip for, hvordan vi bruger vores enheder.
Pei advarer: Den, der bygger hele sin forretningsmodel på én enkelt app, risikerer at blive kørt over af kunstig intelligens.
Hvorfor apps pludselig virker gammeldags
Hans argumentation er enkel: Kunstig intelligens udvikler sig netop nu fra simple chatbots til digitale assistenter, der selvstændigt kan udføre handlinger på smartphones og computere. I stedet for at åbne individuelle applikationer og navigere gennem menuer vil et klart formål til en AI fremover være nok – resten sker i baggrunden.
For at forstå, hvad Pei mener, er det nyttigt at se på nutidig adfærd. Der findes en app til næsten alt: bestille taxa, få mad leveret, bank, rejser, fitness, streaming. Hver app har sin egen overflade, sine egne knapper og sine egne login-oplysninger.
Med kraftfulde AI-assistenter kunne dette lappetæppe forsvinde. Brugeren beskriver blot, hvad vedkommende ønsker at opnå, for eksempel:
- „Book mig det billigste tog til Berlin i morgen tidlig, vinduessæde, med pladsbooking."
- „Bestil min sædvanlige weekendindkøbspakke, men udskift komælk med havredrik."
- „Betal elregningen og tjek, om det kan betale sig at skifte tarif."
I dag ville det kræve, at man åbnede flere apps efter hinanden. I AI-varianten kommunikerer én enkelt assistent med alle nødvendige tjenester. Brugeren ser kun slutresultaterne – ikke vejen dertil.
Agenter i stedet for ikoner: Sådan arbejder AI bag kulisserne
Carl Pei taler konkret om AI-agenter – programmer, der selvstændigt kan udføre handlinger. Nogle udbydere lader allerede disse agenter efterligne menneskelig interaktion: de klikker virtuelt på knapper, scroller og udfylder formularer som en digital praktikant.
Det er præcis den tilgang, Pei anser for at være en fejlvej. Denne løsning er for skrøbelig: Ændres en overflade, bryder automatiseringen øjeblikkeligt sammen. Hver ny version af en app tvinger agenten til at lære forfra.
„Fremtiden ligger ikke i, at en agent imiterer en menneskelig overflade, men i at vi bygger overflader til agenter" – det er essensen af hans position.
Med det mener han: I stedet for at designe til fingre og øjne bør udbydere stille grænseflader til rådighed, som maskiner forstår direkte. Ingen tastetryk, ingen swipes – i stedet strukturerede kommandoer og svar i baggrunden.
API i stedet for app: Hvad udviklere fremover skal levere
For virksomheder har Carl Pei en klar anbefaling. De skal åbne deres tjenester, så AI-agenter nemt kan tilgå dem. Han nævner konkret to byggesten:
- APIs: Standardiserede grænseflader, som AI-agenter kan bruge til direkte at tilgå funktioner og hente data.
- MPC-forbindelser: Sikre protokoller til følsomme operationer, som betalinger eller identitetsbekræftelse, som en agent udfører på brugerens vegne.
Teknisk set betyder det, at udviklere ikke blot skal fokusere på flotte overflader, men bygge robuste backend-grænseflader. Det er ikke længere mennesket, der logger ind – det er personens personlige AI-assistent, naturligvis med klart definerede tilladelser.
Forsvinder appen virkelig – eller bliver den blot usynlig?
Spådommen om „appens død" lyder drastisk. Mere realistisk er en gradvis forandring. Mange fagfolk forventer, at applikationer ikke forsvinder fuldstændigt, men skifter rolle:
- Den synlige app træder i baggrunden eller åbnes sjældnere.
- Kernefunktionerne flyttes til APIs, som AI-agenter tilgår direkte.
- Kun komplekse opgaver eller visuelt stærkt indhold bevarer sin egen overflade.
Et eksempel: En rejseplatform kunne fortsat tilbyde en app med inspiration, billeder og anmeldelser. Selve bookingen overtages så af en AI, der i baggrunden tilgår bookinggrænsefladen – uden at brugeren selv skal udfylde hvert eneste felt.
Hvad det betyder for startups og app-udviklere
For unge virksomheder, der stadig satser på én enkelt app, er Carl Peis advarsel tydelig. Den, der kun ser sin styrke i design og brugervenlighed, risikerer at blive fortrængt af AI-baserede tjenester, der samler flere tilbud under ét.
Afgørende spørgsmål bliver:
- Hvilke funktioner i min tjeneste kan en AI-assistent med fordel benytte?
- Hvordan kan brugerne styre tilladelser klart – for eksempel hvilke data AI'en faktisk må se?
- Hvordan sikrer jeg, at min tjeneste optages i de store AI-platformes „standardværktøjskasse"?
Den, der tidligt tilbyder robuste APIs og en klar rettighedsstyring, øger chancen for, at AI-assistenter foretrækker at integrere netop den pågældende tjeneste – på samme måde som søgemaskiner foretrækker bestemt indhold.
Hvad AI-agenter konkret ville kunne gøre
For at forstå rækkevidden er det nyttigt at se på hverdagsscenarier, som én enkelt assistent ville kunne håndtere:
- Aftalestyring: Finde lægetider, sammenligne med kalenderen, afslutte booking og sætte påmindelser.
- Økonomi: Tjekke kontobevægelser, reducere abonnementsomkostninger, justere opsparingsmål og sammenligne forsikringer.
- Husholdning: Opdatere standard-dagligvareindkøb, optimere leveringstider og analysere energiforbrug.
- Rejser: Koordinere bookinger, overvåge forsinkelser og selvstændigt ombooke ved problemer.
I dag er alt dette spredt ud over en lang række specialiserede apps. I en AI-domineret fremtid smelter disse opgaver sammen i én enkelt, personlig „meta-assistent".
Muligheder, risici og åbne spørgsmål
Fordelene er indlysende: mindre app-kaos, hurtigere processer og færre gentagelser. Den, der bruger mange digitale tjenester, kan spare mærkbar tid. For mennesker, der kæmper med komplekse overflader, bliver adgangen enklere – de formulerer blot deres mål i hverdagssprog.
Samtidig opstår der nye risici. En agent, der selvstændigt booker, bestiller og overfører penge, kræver dyb adgang til konti, kalendere og personlige data. Den, der begår fejl eller giver for vidtgående tilladelser, åbner døren på vid gab for misbrug. Tekniske fejl bliver også mere mærkbare: En fejl i assistenten kan på én gang rode rundt i flere livsområder.
Dertil kommer et kulturelt spørgsmål: Ønsker folk virkelig at afgive så meget kontrol? Mange brugere sætter pris på gennemsigtigheden ved selv at klikke sig gennem en app og se hvert enkelt trin. Andre byder al automatisering velkommen, der fritager dem for kedelige rutiner. Sandsynligvis vil markedet betjene begge typer med forskelligt graduerede automatiseringstilbud.
Hvorfor dette emne berører os alle
Uanset om man bruger AI med begejstring eller betragter det med skepsis: Hvis producenter som Nothing får ret, står smartphones over for en dybtgående forandring. Det er ikke længere individuelle app-ikoner, der styrer hverdagen, men personlige assistenter, der kender os, forbereder beslutninger og handler i baggrunden.
For brugere er det værd tidligt at udvikle en fornemmelse for, hvilke tjenester man stoler på – og i hvilken grad. For virksomheder bliver det afgørende, om de i tide tilpasser sig en verden, hvor det ikke længere er fingeren på skærmen, der bestemmer, men en AI-agent, der forhandler bag kulisserne.
