Så mange venskaber har du egentlig brug for for at være lykkelig

Hvad forskning afslører om venskab og lykke

Mange bekendtskaber, men få fortrolige: Hvor mange venskaber skal et menneske egentlig have, for at livet føles meningsfuldt? I hverdagen skrumper vores vennekreds ofte stille og roligt ind – på grund af job, familie, flytninger eller konflikter. Pludselig sidder man og spørger sig selv, om det, der er tilbage, er nok.

Forskningen har beskæftiget sig med netop dette spørgsmål i årtier og giver overraskende klare svar – og heldigvis også beroligende ones.

Harvard-studiet: Relationer slår penge og status

Allerede i 1938 igangsatte Harvard University en af de længste undersøgelser nogensinde om trivsel og velvære. Generation efter generation af deltagere blev fulgt tæt – deres helbred, relationer og livshistorier nøje kortlagt. Et af de mest centrale resultater fra denne langvarige observation er slående:

Gode relationer forudsiger livstilfredshed bedre end penge, status eller karrieresucces.

Den ansvarlige psykiater bag Harvard-studiet understreger, at det at pleje venskaber og nære bånd påvirker kroppen positivt på linje med motion, sund søvn og en god kost. Relationer er ikke en luksusvare – de er en grundlæggende nødvendighed.

Den afgørende grænse: Fra nul til én

Et centralt spørgsmål melder sig: Hvor mange nære mennesker har man som minimum brug for, for at det går én rimeligt psykisk? Svaret overrasker med sin enkelhed. Ét enkelt nært menneske kan allerede gøre forskellen mellem ensomhed og tilhørsforhold.

Det kan være:

• en meget god ven eller veninde
• en partner
• en forælder eller et voksent barn
• i visse tilfælde en anden meget tæt omsorgsperson

Forskere fremhæver, at det største spring i trivsel sker i overgangen fra "ingen" til "mindst én person, jeg virkelig kan tale med." Den, der har nogen at ringe til midt om natten uden at skamme sig, har allerede en vigtig beskyttende mur mod ensomhed.

Derfor regnes fem nære venner som idealet

Mange mennesker fornemmer alligevel, at én enkelt nær person er dejlig – men sjældent nok til at dække alle livets aspekter. En velkendt britisk psykolog og antropolog har på baggrund af sine undersøgelser foreslået en slags tommelfingerregel: Omkring fem nære venner eller omsorgspersoner ser ud til at være optimalt for de fleste.

Der er tale om mennesker, man:

• jævnligt har kontakt med
• deler personlige emner med
• støtter og bliver støttet af
• føler sig følelsesmæssigt tæt på

Andre studier peger i samme retning. Nogle forskerhold fandt tegn på, at personer med seks eller flere venner på sigt er fysisk sundere. I undersøgelser med kvinder i midten af livet viste det sig, at dem med tre nære venner i gennemsnit rapporterede om højere livstilfredshed.

Forskning peger på, at en lille kreds på tre til seks nære venskaber styrker den mentale og fysiske sundhed varigt.

Derfor er flere end én person en fordel

Et enkelt menneske kan ikke udfylde alle roller. Med nogle deler man hverdagens udfordringer, med andre dybe følelser og med atter andre hobbyer eller humor. En lille blanding aflaster hvert enkelt forhold og gør én mindre afhængig af ét bestemt menneskes humør eller tilgængelighed.

Den undervurderede kraft i løse bekendtskaber

Her er noget overraskende: For trivslen tæller ikke kun de mennesker, man åbner sit hjerte for. Også de mange mindre kontakter i hverdagen bidrager målbart til lykkefølelsen – og langt mere end de fleste tror.

Det kan eksempelvis være:

• baristas, der kender dit navn
• naboen på trappen
• kolleger, man har hyggelige samtaler med
• andre forældre ved vuggestuedøren
• postbudet, man udveksler et par ord med

Sådanne møder virker overfladiske, men de skaber en ramme, hvor vi føler os set. En børne- og ungdomspsykiater beskriver disse kontakter som et slags socialt sikkerhedsnet: Man mærker, at man er en del af et fællesskab og ikke fuldstændig usynlig.

Selv korte smalltalk-øjeblikke signalerer: Jeg hører til, jeg bliver set, jeg er ikke alene.

Særligt i alderdommen eller i perioder med meget hjemmearbejde beskytter disse små kontakter mod følelsen af at være afskåret fra omverdenen. Den, der jævnligt kommer ud, handler ind, kigger forbi en forening eller taler med naboer, opbygger ubevidst en buffer mod social isolation.

Hvor mange venner er "normalt"?

Der findes ingen fast norm, der gælder for alle. Mennesker er meget forskellige i, hvor meget nærhed de ønsker og kan rumme. Indadvendte er ofte tilfredse med få, men meget dybe relationer. Udadvendte trives bedre med en større kreds.

Alligevel kan man groft skelne mellem tre niveauer:

Tallene er ikke en foreskrift, men snarere en ramme. Det afgørende er, om du føler dig båret – ikke om du opfylder et bestemt antal kontakter.

Sådan mærker du, at det bliver for lidt

Et centralt spørgsmål er: Hvornår bør man begynde at tænke over det? Nogle signaler dukker igen og igen op i undersøgelser:

• Du har ingen at ringe til i en nødsituation.
• Du føler dig ofte ligeså ensom i selskab som alene.
• Du tilbringer weekender overvejende uden sociale kontakter.
• Du deler ikke belastende emner med nogen.
• Du kan ikke huske, hvornår nogen sidst kontaktede dig af sig selv.

Hvis flere af disse punkter passer, kan det være fornuftigt aktivt at investere i nye eller gamle relationer – også selvom det første skridt kræver mod.

Sådan plejer du venskaber i hverdagen

Mange voksnes problem er, at dagen er fyldt, alle er stressede og alle "burde ringe snart." Forskning antyder, at venskab kræver mindre tid, end vi ofte tror – men det kræver regelmæssighed.

Praktiske tilgange:

• En kort talebsked i stedet for at planlægge en times telefonsamtale.
• Faste, tilbagevendende aftaler (pizza hver første torsdag, gåtur hver søndag).
• Del hverdagen: handle ind sammen, dyrke sport, tage børnene på legepladsen.
• Pinge gamle kontakter bevidst ("Længe siden – hvordan går det?").

Selv små gestus kan være nok til at genoplive en forbindelse. Mange svarer taknemmeligt tilbage og har selv været usikre på, om den anden stadig var interesseret.

Hvad ensomhed gør ved krop og psyke

At føle sig vedvarende isoleret påvirker kroppen på linje med andre risikofaktorer – som rygning eller alvorlig bevægelsesinaktivitet. Studier forbinder udtalt ensomhed med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, søvnforstyrrelser, depression og angstlidelser.

Samtidig viser forskning, at selv et lille skridt i retning af kontakt – et fast kursus, en forening, en selvhjælpsgruppe, et hobbyarrangement – kan vende kurven. Følelsen af at blive forventet et sted forandrer ofte meget allerede efter nogle få uger.

Tænk venskab på ny: Kvalitet frem for kvantitet

Sociale medier formidler sommetider, at man har brug for hundredvis af kontakter for at være "socialt vellykket." Forskningen tegner et andet billede. Nogle få pålidelige mennesker betyder langt mere for lykke og helbred end en lang kontaktliste.

Den, der undrer sig over, om den egen kreds er tilstrækkelig, kan orientere sig ud fra tre punkter:

• Er der mindst én person, jeg stoler på?
• Er der flere mennesker, jeg jævnligt har kontakt med?
• Har jeg i hverdagen i det mindste nogle løse møder, hvor jeg bliver venligt budt velkommen?

Hvis alle tre niveauer er mindst minimalt til stede, står man typisk mere stabilt i tilværelsen, end man tror. Den, der opdager huller, behøver ikke ændre alt på én gang. Et nyt kursus, et fast opkald eller et venligt ord mere på trappen kan være nok til langsomt at bevæge sig fra "for lidt" mod "tilstrækkeligt."