Farver på nattehimlen – og chancerne er usædvanligt høje
Spændte amatørastronomer, opmærksomme forskere og en himmel fuld af muligheder: I disse martnætter kan Tyskland opleve et sjældent og farverigt lysspektakel. Flere eksplosioner på solen sender enorme plasmaskyer direkte mod Jorden – og timingen kunne ikke være bedre.
Hvorfor nordlys over Tyskland er muligt netop nu
Normalt må nordlysentusiaster rejse langt mod nord – til Norge eller Island – for at opleve fænomenet. I disse dage kan det måske være nok blot at kigge ud ad vinduet. Forklaringen er enkel: Solen er i øjeblikket usædvanligt aktiv og har udsendt flere såkaldte koronale masseudkastninger, CME'er, ud i rummet.
Disse CME'er består af gigantiske skyer af plasma og magnetfelter, der bevæger sig med hundredvis af kilometer i sekundet. Når de rammer Jordens magnetfelt, begynder ladede partikler at strømme langs magnetfeltlinjerne mod polarregionerne – og her får de atomer i den øvre atmosfære til at lyse.
Flere plasmaskyer og en hurtig partikelstrøm fra solen overlapper hinanden – resultatet kan blive vedvarende geomagnetiske storme, der driver nordlyset markant sydpå.
Den amerikanske vejrmyndighed NOAA forventer i perioden around den 19. til 21. marts geomagnetiske storme i kategori G2, periodisk også G3. På skalaen fra G1 (svag) til G5 (ekstrem) betragtes G2-storme allerede som "moderate" – nordlys kan teoretisk set ses helt ned til breddegrader som New York. Ved G3 rykker Tyskland endnu mere i fokus.
Russell-McPherron-effekten: Perfekt timing ved jævndøgn
Solstormen alene er ikke nok til pålideligt at bringe nordlys helt til Mellemeuropa. Det afgørende løft leveres af en fysisk effekt, der kun er særligt kraftfuld på bestemte tidspunkter af året: Russell-McPherron-effekten.
Omkring jævndøgn – i marts og september – står Jordens akse i en vinkel mod solen, der tilpasser Jordens magnetfelt gunstigt i forhold til solvindens magnetfelt. Magnetfelterne kan da lettere forbinde sig med hinanden – et fænomen kaldet magnetisk rekonnektion. Det åbner i en vis forstand en dør for solvinden ind i Jordens magnetosfære.
- Jævndøgn: dag og nat er omtrent lige lange
- Solens og Jordens magnetfelter er særligt gunstigt orienterede
- Flere partikler trænger ind i Jordens magnetosfære
- Nordlys opstår hyppigere og kan nå længere sydpå
Selv relativt moderate solflarebegivenheder kan under disse forhold fremkalde markant stærkere reaktioner i Jordens magnetfelt. Det øger sandsynligheden for, at farverige buer, diffuse slør eller lodrette "gardiner" vil kunne ses over Nord- og Mellemtyskland.
Usikkert timing: Hvornår er det værd at kigge op?
Det store spørgsmål er: Ankommer bølgen af solplasma i tide, mens det stadig er mørkt herhjemme? Ankomsttidspunktet for CME'er kan selv med moderne modeller kun forudsiges med en usikkerhed på flere timer.
NOAA forventede de første stærkere effekter af den aktuelle begivenhed i de tidlige morgentimer den 19. marts. Andre tjenester, herunder det britiske Met Office, regner med at hovedfasen indtræffer noget senere. Netop denne usikkerhed spiller nordlysentusiaster i Europa i hænderne: Stormen kan skabe aktivitet både i den anden halvdel af natten og i den efterfølgende nat.
Fordi flere plasmaskyer ankommer efter hinanden, kan den forhøjede geomagnetiske aktivitet vare 24 til 48 timer eller længere – det øger chancen for et mørkvindue markant.
For observatører i Tyskland betyder det, at ikke bare én enkelt nat er interessant, men adskillige aftener i perioden around det forudsagte tidspunkt. Den der har mulighed for det, bør regelmæssigt tjekke nordhorisonten efter solnedgang og især around midnat.
Sådan ser chancerne ud i Nord-, Mellem- og Sydtyskland
Hvor langt nordlyset trænger frem, afhænger af stormens faktiske styrke og orienteringen af det interplanetære magnetfelt. Meteorologer og rumvejreksperter bruger nøgletal som Kp-indekset, der beskriver graden af geomagnetisk forstyrrelse.
| Region | Ved moderat storm | Ved kraftig storm (G3) |
|---|---|---|
| Nord (Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Mecklenburg-Vorpommern) | Gode chancer for synligt nordlys ved klar himmel | Meget gode chancer, tidvis også højt på himlen |
| Midt (NRW, Hessen, Sachsen, Thüringen) | Kortvarige fremtoninger mulige, oftest lavt over nordhorisonten | Markant bedre synlighed, også som buer eller bånd |
| Syd (Bayern, Baden-Württemberg) | Kun ved særlig gunstig magnetfeltorientering | Med lidt held diffuse røde toner eller buer ved nordhorisonten |
Skyer kan ødelægge selv det mest imponerende nordlys fuldstændigt. Den der seriøst håber på nordlys, bør også holde øje med den almindelige vejrudsigt – særligt forekomsten af høj- og mellemhøjt skydække.
Praktiske tips: Sådan øger du dine chancer for at se nordlys
Med et par enkle forholdsregler stiger sandsynligheden for virkelig at opleve fænomenet – frem for blot at se andres fotos bagefter.
- Vælg et mørkt sted: Kom væk fra byen og søg ud i landdistrikterne. Undgå gadelygter og stærkt oplyste industrianlæg.
- Kig mod nord: Grundlæggende skal blikket rettes nordpå. Ved meget kraftige begivenheder kan lysfænomenet dog dække halvdelen af himlen.
- Vær tålmodig: Nordlys flimrer ikke konstant som et neonskilt. De bedste faser varer ofte kun få minutter.
- Hold kameraet klar: Moderne smartphones med natmodus kan opdage svage strukturer tidligere end det blotte øje.
- Tag varmt tøj på: Især i klare, tørre nætter falder temperaturen markant. Den der fryser, giver for tidligt op.
Mange observatører undervurderer, hvor uspektakulært nordlys kan tage sig ud i begyndelsen. Ofte starter det hele med et mælkeagtigt, svagt grønligt slør, der nærmere minder om et fjernt skær fra et lyskilde. Først med tiden dannes buer, stråler eller pulserende gardiner.
Hvorfor nordlys aldrig er garanteret
På trods af lovende prognoser er der stadig en restrisiko: Naturen retter sig ikke slavisk efter modelberegninger. Selv kraftige storme kan forblive ubemærkede i Europa, hvis det interplanetære magnetfelt er ugunstigt orienteret. Fagfolk taler da om en "nordrettet Bz", hvor mindre energi overføres til Jordens magnetfelt.
Hertil kommer indflydelsen fra såkaldte substorme. I korte faser udlades en del af den energi, der er lagret i magnetfeltet, i løbet af få minutter. Netop i disse intervaller kan nordlyset pludselig blive ekstremt lyst og struktureret – før og efter sker der ofte meget lidt.
Den der kun går udenfor et kort øjeblik, rammer ofte det forkerte tidspunkt. Længere observationsperioder øger chancerne markant.
Tekniske forstyrrelser er også mulige: Ved G2– til G3-storme rapporterer elnetoperatører om øgede udligningsstrømme, og navigationssystemer kan kortvarigt arbejde mindre præcist. Sådanne effekter forbliver sædvanligvis moderate, men minder om, at nordlys er et synligt tegn på en global energioverførsel i det nærjordiske rum.
Baggrund: Hvad er det egentlig, der lyser?
Nordlysets farver opstår, når energirige partikler fra solvinden ophidser atomer og molekyler i den øvre atmosfære. Disse afgiver den optagne energi som lys. Her spiller især to bestanddele af luften en rolle: ilt og kvælstof.
- Grønt: opstår primært fra ilt i en højde af omtrent 100 til 150 kilometer og er den hyppigste farve i Mellemeuropa.
- Rødt: stammer fra ilt i større højder (over cirka 200 kilometer) og fremstår ofte som et rødligt skær over det grønne.
- Violet og blåt: skyldes primært kvælstof og optræder oftest ved de nedre kanter af lysbåndene.
I Tyskland oplever mange observatører svagt nordlys i første omgang blot som en sløret lysopdeling. På fotos – særligt med lang eksponering – træder de typiske grønne og røde toner langt tydeligere frem. Er man i tvivl om, hvorvidt en lys plet ved nordhorisonten virkelig er nordlys, bør man forsøge at tage et smartphonebillede med længere eksponeringstid – kameraet afslører ofte farver, som øjet næsten ikke kan registrere.
For mange mennesker forbliver sådanne nætter uforglemmelige. De minder os om, at solen ikke er en stille kugle, men en dynamisk stjerne, hvis luner rækker helt ind på vores nattehimmel. Og sommetider endda helt over Tyskland.
