To brødtyper, én vigtig forskel
Hvidt brød er for længst røget ud af mange husstande, men valget mellem surdejsbrød og fuldkornsbrød kan stadig føles forvirrende. Begge betragtes som de "sundere" alternativer – alligevel virker de på kroppen på ret forskellige måder. En ernæringsrådgiver forklarer, hvornår den ene skive er et klogere valg end den anden.
Surdejsbrød: hvad den lange gæring gør ved kroppen
Surdejsbrød opstår gennem en naturlig gæring af mel og vand. I denne dej arbejder mælkesyrebakterier og gær ofte i mange timer ad gangen. Den tilsyneladende ubetydelige ventetid forandrer brødet markant.
Den lange fermentering nedbryder svært fordøjelige stoffer, forbedrer tolerancen og reducerer blodsukkerpåvirkningen – uden at du behøver at spise mindre.
Fordøjelse: derfor trives følsomme maver ofte med surdej
Under fermenteringen nedbryder mikroorganismerne såkaldte fytater. Disse plantestoffer binder mineraler som jern, zink og magnesium. Når fytaterne delvist nedbrydes, bliver mineralerne lettere tilgængelige for kroppen.
Samtidig ændres stivelsens struktur. En del af kulhydraterne forbruges allerede af mikroorganismerne under processen. Det gør dejen ikke blot mere aromatisk, men som regel også lettere at fordøje. Mange mennesker, der normalt oplever oppustethed eller tyngde efter brød, har det betydeligt bedre med surdejsbrød.
Blodsukker: derfor stiger niveauet langsommere
De syrer, der dannes under gæringen, bremser optagelsen af sukker i tarmen. Det betyder, at blodsukkeret stiger jævnere og mere stabilt.
- Færre hurtige blodsukkertoppe
- Længerevarende mæthedsfornemmelse
