Disse sætninger afslører mennesker, der aldrig tager dine følelser alvorligt

Når ord gør følelser små

Nogle sætninger rammer hårdere, end den der siger dem, overhovedet aner. De får vores følelser til at virke ubetydelige og får os til at tvivle på os selv. Det er et fænomen, der er langt mere udbredt, end de fleste tror.

Mange mennesker tror, de er ærlige eller blot "direkte" – men i virkeligheden siger de ting, der nedvurderer andres følelsesliv. Sådanne sætninger efterlader spor: Man føler sig ikke taget alvorligt, begynder at tvivle på sin egen opfattelse og trækker sig indad. Neuropsykologen Nawal Mustafa forklarer, hvilke formuleringer der er særligt sårende – og hvorfor de så ofte falder helt ubevidst.

Hvorfor følelsesmæssig nedvurdering er så ødelæggende

At vise sine følelser gør én sårbar. Den der åbner sig, håber på forståelse, trøst eller i det mindste et lyttende øre. Det er præcis her, det afgøres, hvor tryg en relation er – uanset om det er i parforholdet, i familien, på jobbet eller blandt venner.

Den der deler sine følelser og bliver taget alvorligt, oplever respekt, nærhed og balance i relationen. Den der bliver afvist, oplever det modsatte.

Psykoterapeuter understreger: Det handler ikke om at godkende enhver emotion indholdsmæssigt. Man må godt være uenig. Det afgørende er, om man anerkender den andens ret til at have sin følelse. Når denne ret gentagne gange bestrides, taler fagfolk om følelsesmæssig nedvurdering eller invalidering.

Mennesker har brug for at føle, at deres oplevelser ikke er "forkerte". Når dette nægtes dem vedvarende, kan det massivt undergrave selvværd og tillid.

Typiske sætninger, der gør følelser små

Neuropsykologen Nawal Mustafa har indsamlet formuleringer, som lyder helt normale i mange samtaler – og alligevel kan ramme som et slag i ansigtet. De dukker særligt op, når nogen fortæller om noget belastende eller klager over noget.

• "Nu overdriver du da."
  Signal: Din følelse er for stor, for dramatisk, grundlæggende upassende.
• "Kan vi ikke bare glemme det?"
  Signal: Din emotion irriterer mig, jeg vil ikke beskæftige mig med den.
• "Du tænker alt for meget – hold dog op med det."
  Signal: Din grublen er det egentlige problem, ikke det, der bekymrer dig.
• "Vær dog glad for alt det, du har."
  Signal: Du har ingen ret til at være trist eller vred – andre har det værre.
• "Du lytter aldrig til mig."
  Signal: Din emotion er underordnet, nu handler det først om min krænkelse.

Den slags sætninger nedvurderer ikke kun den aktuelle følelse – de antyder også, at den anden grundlæggende "føler forkert". Mange berørte beretter, at de efter sådanne reaktioner begynder at stille spørgsmålstegn ved deres egen opfattelse.

Sådan viser følelsesmæssig nedvurdering sig i hverdagen

Eksemplerne ovenfor er blot et udsnit. Følelsesmæssigt nedvurderende er eksempelvis også disse sætninger:

• "Det var da slet ikke så slemt."
• "Tag dig dog sammen."
• "Du er alt for følsom."
• "Andre ville ønske, de havde dit liv."
• "Lav nu ikke et drama ud af det."

Budskabet bag dem er altid det samme: Din følelse passer ikke ind i mit billede – og har derfor ingen plads.

Hvor stammer denne adfærd fra?

Det interessante er, at mange mennesker slet ikke mener det skidt, når de siger sådanne ting. De vil aflaste situationen, berolige sig selv eller er simpelthen overvældet. Psykoterapeuten Rachel Vora forklarer, at særligt mennesker med ringe emotionel kompetence har tendens til at feje andres følelser til side.

Den der selv har svært ved at rumme sine egne følelser, har også svært ved at rumme andres – og skubber dem refleksagtigt væk.

Oplevelser fra ens egen barndom spiller ofte en vigtig rolle her. Den der som barn lærte at "ikke være så følsom", sluger i dag hellere følelser indeni – og forventer ubevidst det samme af andre.

Når nedvurdering bliver et magtspørgsmål

Følelsesmæssig nedvurdering kan også anvendes bevidst. Så er der mere bag end blot overvældelse. Psykoterapeuten Amy Lewis Bear beskriver mennesker, der skjuler deres egne indre sår bag en stærk facade. De føler skam, føler sig i hemmelighed ikke gode nok og forsøger at kompensere for denne følelse ved at kontrollere andre.

I sådanne tilfælde bruges nedtoning af følelser til at destabilisere den anden og selv forblive "øverst". Sætningen "Du reagerer helt overdrevent" flytter opmærksomheden væk fra det egentlige problem og hen til det angiveligt forkerte føleri. Dermed slipper personen for at tage ansvar for sin egen adfærd.

Andre typiske motiver:

• Selvbeskyttelse: Den der ikke vil forholde sig til sin egen skyld eller medansvar, latterliggør den andens følelse.
• Kontrol: Den der definerer, hvilke følelser der er tilladte, beholder fortolkningsretten over relationen.
• Konfliktskyhed: Den der fortvivler over enhver spænding, forsøger at låge følelser ned frem for at forstå dem.

Sådan kan man spejle følelser anerkendende

Den gode nyhed er, at følelsesmæssig nedvurdering er et indlært mønster – og dermed foranderligt. Det første skridt er at genkende det. Den der opdager, at han refleksagtigt bagatelliserer eller toner ned, kan bevidst modvirke det.

Nyttige alternativer til de nedvurderende standardsætninger:

Sådanne sætninger tager følelsen alvorligt uden automatisk at fordele ret og uret. De signalerer: "Jeg hører dig. Din oplevelse har plads."

Advarselstegn på, at dine følelser regelmæssigt nedvurderes

Ikke enhver mislykket reaktion er giftig i sig selv. Det bliver problematisk, når bestemte mønstre gentager sig. Typiske tegn:

• Du tænker dig længe om, inden du tager noget op, af frygt for igen at blive opfattet som "for følsom".
• Du undskylder hurtigt for dine tårer eller din vrede.
• Efter samtaler føler du dig ofte forvirret og spørger dig selv, om du "er skør".
• Konflikter drejer sig konstant om, hvordan du "føler forkert" – ikke om hvad der faktisk skete.
• Du tilpasser dig ekstremt meget for ikke at virke "besværlig".

I venskaber, parforhold eller på jobbet er det et alvorligt advarselssignal. Den der vedvarende har fornemmelsen af at skulle blive indvendig stille for at blive accepteret, betaler en høj følelsesmæssig pris.

Sådan bryder du selv mønstret

Mange vil genkende sig selv på begge sider: Nogle gange nedvurderes ens egne følelser, andre gange fejer man ubevidst andres følelser til side. Det er normalt – og netop det punkt, hvor forandring bliver mulig.

Et par konkrete skridt:

• Kort pause før reaktionen: Inden du siger "Nu overdriver du", træk vejret dybt og spørg dig selv: "Hvad føler denne person lige nu – og hvad udløser det i mig?"
• Navngiv følelsen: Frem for at vurdere, beskriv: "Du lyder såret / vred / skuffet." Det virker ofte allerede aflastende.
• Spørg frem for at dømme: "Hvad var det præcist, der ramte dig ved det?" åbner en samtale frem for at lukke den.
• Sæt egne grænser klart: Anerkendelse betyder ikke at tåle alt. En sætning som "Jeg har brug for lidt tid til at bearbejde det her" respekterer begge parter.

Den der opdager, at han selv har store vanskeligheder med stærke følelser, kan i rådgivning eller terapi lære at omgås følelser mere trygt. Særligt mennesker, der selv aldrig er blevet taget alvorligt, har stort udbytte af at indøve nye mønstre.

Hvad der ofte gemmer sig bag "for følsom"

Anklagen om, at nogen er "for følsom", falder hurtigt. Men i mange tilfælde skjuler der sig en fin fornemmelse for stemninger og spændinger bag den. Højfølsomme mennesker mærker konflikter tidligt og intenst, reagerer kraftigere på afvisning og på underliggende nedvurdering.

Denne sensitivitet kan være en stor styrke – i relationer, i arbejdslivet, på kreative områder. Den bliver først et problem, når omgivelserne permanent fremstiller den som en fejl. Den der hele tiden føler, at han "reagerer forkert", forsøger at bøje sig, indtil han ikke længere ved, hvad der er ægte.

Den der opnår klarhed her, kan bevidst sætte grænser: "For mig føles det sådan, og jeg ønsker, at det respekteres." Samtidig hjælper det at søge allierede – mennesker der er villige til at tage følelser alvorligt uden at patologisere dem.

I bund og grund handler alt dette om en enkel, men krævende holdning: Ethvert menneske har ret til sine følelser. Man behøver ikke dele dem, godkende dem eller finde dem logiske. Men den der grundlæggende nedvurderer dem, risikerer nærhed, tillid – og på lang sigt relationen selv.