Med en global stigning i antallet af Parkinson-tilfælde peger specialister på konkrete tiltag, der kan mindske eksponeringen for miljøfaktorer, som menes at bidrage til sygdommens udvikling.
Parkinsons sygdom er den næstmest udbredte neurodegenerative lidelse på verdensplan, kun overgået af Alzheimers sygdom. I 2021 blev der registreret næsten 12 millioner tilfælde globalt, og prognoser indikerer, at dette tal kan overstige 25 millioner inden 2050.
Denne markante stigning udgør en alvorlig udfordring – ikke kun for de ramte individer, men også for deres familier, lokalsamfund og sundhedssystemer.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at både Parkinsons og Alzheimers sygdom vil blive den næststørste årsag til dødsfald på verdensplan inden 2040, og dermed overhale dødsfald relateret til kræft.
“Sygdommen udvikler sig i øjeblikket hurtigere end Alzheimers sygdom, hvilket bør fange alles opmærksomhed,” udtalte neurolog Michael Okun, direktør for den amerikanske Parkinson’s Foundation, for nylig i en samtale med Dr. Sanjay Gupta i CNN-podcasten “Chasing Life.”
Han tilføjede: “Når vi observerer mennesker, der lider af denne sygdom, er det tydeligt, helt åbenlyst, at det ikke kun er en dopaminsygdom; det er ikke kun en hjernesygdom. Vi ser den i tarmene. Vi ser den på huden. Vi ser den i mange organer,” sagde Okun. “Derfor er det så vigtigt, at vi stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor opstår den? Hvorfor skrider den frem? Hvorfor spreder den sig?”
Hvad er Parkinsons sygdom?
Ifølge Parkinson’s Foundation i USA er sygdommen en neurodegenerativ forstyrrelse, der primært rammer de neuroner, som er ansvarlige for produktionen af – en neurotransmitter, der er afgørende for kroppens bevægelseskontrol. Disse neuroner findes i substantia nigra, et specifikt område i hjernen.
Det progressive tab af disse celler fører til de karakteristiske symptomer på sygdommen, herunder rysten, muskelstivhed, langsomme bevægelser og balanceforstyrrelser. Selvom de præcise årsager endnu ikke er fuldt ud forstået, peger videnskabelige beviser på en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.
Mellem 10% og 15% af Parkinsons tilfælde har en tydelig genetisk baggrund. For de fleste patienter synes årsagen dog at være forbundet med eksponering for miljømæssige toksiner, der findes i luften, vandet, fødevarer og forskellige kemikalier, vi bruger i hverdagen.
Risikofaktorer
- Traumatiske hjerneskader kan øge sandsynligheden for at udvikle sygdommen mange år efter en ulykke, selvom de biologiske mekanismer bag denne forbindelse endnu ikke er fuldt ud klarlagt.
- Bopæl: Forekomsten af Parkinsons sygdom varierer afhængigt af geografisk placering og erhverv. Forskelle i sygdommens udbredelse kan skyldes både miljømæssige og genetiske faktorer samt ulige adgang til sundhedsydelser.
- Eksponering for opløsningsmidler som trichlorethylen (TCE), en almindelig grundvandsforurening, er forbundet med en øget risiko for Parkinsons sygdom, især blandt fabriksarbejdere. Desuden findes polychlorerede biphenyler (PCB), der er til stede i visse industrielle miljøer, i høje koncentrationer i hjernerne hos personer med sygdommen, hvor denne sammenhæng er mere udtalt hos kvinder.
- Eksponering for pesticider og herbicider. En stærk forbindelse mellem sygdommen og eksponering for disse stoffer er blevet påvist. På trods af disse fund understreger eksperter behovet for yderligere forskning for bedre at forstå de mekanismer, der udløser sygdommen, og for at identificere effektive forebyggelsesstrategier.
Seks anbefalinger til forebyggelse
I sin bog har Dr. Okun inkluderet flere råd, herunder følgende:
- Fysisk aktivitet: Et højere niveau af fysisk aktivitet fra en ung alder er forbundet med en lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom senere i livet.
- Koffein: Indtagelse af koffein fra kaffe eller te kan mindske risikoen for Parkinsons sygdom hos visse individer. Eksperter vurderer, at koffein beskytter de dopaminproducerende neuroner mod skader forårsaget af miljømæssige toksiner.
- Tilstrækkelig søvn: Dette er essentielt for, at hjernen kan eliminere toksiner og regenerere sig om natten. Okun udtalte: “At beskytte din søvn er at beskytte din hjernes sundhed, især når du lever med Parkinsons sygdom eller ønsker at forebygge den.”
- Drik rent vand: Eksperten anbefalede at investere i et kulfilter til køkkenet. Disse filtre kan reducere eksponeringen for pesticider og kemikalier som trichlorethylen (TCE), der er nævnt blandt risikofaktorerne.
- Brug luftrensere: “Dette er en meget enkel måde at fjerne de partikler, du indånder. Husk, at næsen er porten til hjernen,” sagde Okun. Det anbefales at bruge en luftrenser med et kulfilter, som fjerner flygtige organiske forbindelser (VOC’er), såsom TCE. VOC’er er gasser, der kan frigives fra visse produkter og forårsage irritation af øjne, næse og hals, samt påvirke lever, nyrer og centralnervesystemet, ifølge Miljøstyrelsen (EPA).
- Vask grøntsager og frugt: “Dette hjælper med at fjerne pesticidrester, som over tid stille og roligt kan beskadige mitokondrierne,” bemærkede Okun. “Denne simple daglige vane reducerer den eksponeringsbyrde, som hjernen og nervesystemet skal håndtere.”
