Mens NATO presser på for øgede budgetter, og den politiske debat intensiveres, gemmer der sig en dyb skepsis hos danskere og hollændere. Selvom nødvendigheden af et stærkt forsvar står klart, stiller mange sig kritisk over for, om de massive milliarder reelt ender de rigtige steder. Det er en debat, der i øjeblikket fylder meget i samfundet, og som ligner den modstand, man ofte møder ved store prisstigninger i supermarkedskæder som Bilka.
Holland og spørgsmålene bag de store budgetter
Hvis vi kigger mod Holland, ser vi en tendens, der også genkendes herhjemme: En betydelig del af befolkningen mangler tillid til forvaltningen af forsvarsmidlerne. Ifølge forsker Bart van den Berg fra Clingendael Instituttet er denne mistillid ikke nødvendigvis et udtryk for modvilje mod sikkerhed, men derimod et sundt kritisk blik på effektiviteten. Når så store summer flyttes, er det helt legitimt at kræve fuld gennemsigtighed omkring, hvordan pengene omsættes til konkret styrke.
Denne bekymring forstærkes af rapporter fra revisionsmyndighederne, der har påpeget kritiske mangler i overholdelsen af udbudsregler ved store forsvarsindkøb. Om det maatschappelijk debat bedst forstås, kan man selv dykke ned i de officielle registre via den lokale offentlighedslov. Her kan man se, hvordan årsregnskaber bliver testet for målopfyldelse, hvilket er essentielt, når der skal gives 100 procent ansvar for investeringer i milliardklassen.
Den historiske opbygning og de 5 procent af BNP
Når vi har fået styr på kontrollen med midlerne, opstår næste store udfordring: selve målet for investeringerne. De stigende forsvarsbudgetter er direkte afledt af NATO-aftalerne, der sigter mod 3,5 procent af BNP til direkte forsvar, suppleret med op til 1,5 procent til cyberforsvar og logistisk infrastruktur. Dette er ikke bare en teoretisk øvelse, men en historisk budgetforskydning, der udfordrer rammerne for tolv ministerier, som må genprioritere deres øvrige poster for at få det hele til at hænge sammen.
Mange borgere spørger sig selv, om dette niveau er ”precies goed”, eller om det er for voldsomt. Mens en minoritet på de politiske fløje finder tallet for højt, er det kun en lille gruppe, der mener, det er for lidt. For de fleste er fundamentet for denne massive oprustning en nødvendighed, men processen med at genopbygge forsvarsindustrien beskrives af eksperter som at styre et stoft skib frem for en sportsvogn – det kræver tålmodighed og kontrol.
Fra teori til virkelighed på slagmarken
Efter at have analyseret budgetterne må vi se på, hvad det betyder for den enkelte borger og paratheden i samfundet. Undersøgelser viser, at viljen til at forsvare fædrelandet er overraskende høj, også her i landet. Dog viser tallene fra Finland, at der er plads til forbedring; hvor over 70 procent af de unge finner er klar til at gøre en indsats, ligger de vesteuropæiske procenter lavere trods stigende bekymring for sikkerhedssituationen.
Det handler i høj grad om, hvor tæt truslen føles på hverdagen. Når vi sammenligner os med NATO-partnere og deres strategiske kommunikation omkring logistik og cyberforsvar, bliver det tydeligt, at forsvaret af alliancen er en kollektiv opgave, der involverer 160.000 personer i aktiv tjeneste. Hvis du vil forstå fremtiden, bør du holde øje med de konkrete investeringsplaner i årets sidste kvartal – det er her, vi for alvor ser, om tilliden til forsvaret kan genoprettes.
