I 1912 anede hyrder i en lille landsby i det nuværende Ukraine ikke, at de gik oven på en af Europas største arkæologiske skatte. Da sandet i klitterne blev blæst væk, kom en imponerende samling af guld- og sølvgenstande til syne – et fund, der ændrede forskernes forståelse af 600-tallet og oprindelsen til Det Store Bulgarien.
Et fund, der ændrede historieforskningen
I mange år troede arkæologer, at skatten blot var et depot skjult under urolige tider. Senere undersøgelser viste imidlertid, at fundet ved Mala Pereshchepyna i virkeligheden var en usædvanligt velbevaret fyrstegrav, som havde ligget urørt i mere end 1.200 år.
Gravens rigdom overgår stort set alle andre kendte begravelser fra samme periode i Europa.
Fundet omfattede blandt andet:
- Mere end 800 genstande af guld og sølv.
- Et komplet spisesæt fremstillet af ædle metaller.
- Et sværd med guldbeslået skede samt kostbare smykker.
- Omkring 25 kg rent guld og 50 kg sølv.
Magtsymboler gemt i sandet
Genstandene afslørede en bemærkelsesværdig blanding af kulturer. Ud over steppefolkets egne kunstgenstande fandt arkæologerne luksusgenstande fra Det Byzantinske Rige og det sasanidiske Persien.
Blandt de mest bemærkelsesværdige fund var:
- Et sølvfad med et portræt af kong Shapur II.
- Eksklusive byzantinske armbånd.
- To guldringe med græske monogrammer.
Indskrifterne på ringene blev tolket som navnet Kubrat (Kovrat). Det blev det afgørende bevis på, at graven tilhørte den legendariske hersker, der grundlagde Det Store Bulgarien.
Et symbol på kejserlig anerkendelse
Ifølge arkæologer var de byzantinske insignier langt mere end kostbare gaver. Blandt fundene var en massiv bæltespænde på næsten et halvt kilo guld – et symbol på den højeste rang ved kejserhoffet.
Historiske kilder fortæller, at Kubrat modtog titlen patricius direkte af den byzantinske kejser Herakleios i Konstantinopel.
Hvem var Khan Kubrat?
Kubrat regnes som en af de mest betydningsfulde herskere blandt protobulgarerne.
Han voksede op ved hoffet i Konstantinopel, hvor han ifølge flere historiske kilder også blev døbt som kristen. Omkring år 635 lykkedes det ham at samle de protobulgarske stammer og frigøre dem fra avarernes herredømme.
Dermed opstod Det Store Bulgarien, som hurtigt blev en af de vigtigste magter på stepperne nord for Sortehavet.
Hvorfor er fundet stadig vigtigt?
Skatten fra Mala Pereshchepyna giver forskerne et enestående indblik i, hvor hurtigt de nomadiske eliter blev en del af Middelhavets kultur og diplomati.
Fundet viser, at datidens herskere ikke blot var krigere, men også dygtige diplomater med forbindelser til flere af datidens stormagter.
Skatten dokumenterer blandt andet:
- Den tætte alliance mellem bulgarerne og Det Byzantinske Rige.
- Eksistensen af en avanceret militær og politisk organisation.
- En central del af Bulgariens historiske og nationale arv.
Skatten opbevares i dag på Eremitagen
Hele fundet opbevares i dag på Eremitagemuseet i Sankt Petersborg. Flere af gravens genstande bærer kristne symboler, hvilket tyder på, at den bulgarske elite havde stærkere forbindelser til kristendommen, end man tidligere har antaget.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor blev Kubrats skat fundet?
Skatten blev ved et tilfælde opdaget i 1912 ved landsbyen Mala Pereshchepyna nær Poltava i det nuværende Ukraine.
Hvad indeholdt skatten?
Fundet omfattede omkring 75 kg ædle metaller, herunder guldringe med Kubrats monogram, byzantinske kar, et guldbeslået sværd og ceremonielle bælter.
Var Khan Kubrat kristen?
Meget tyder på det. Han voksede op ved hoffet i Konstantinopel, hvor han sandsynligvis blev døbt, og flere af gravens genstande er udsmykket med kristne symboler.
