Aldring sætter hjernen under pres – men kosten kan spille en rolle
Befolkningen bliver ældre i et hastigt tempo, og hukommelsesproblemer rammer stadig flere ældre mennesker verden over. Nye data fra Japan antyder, at en lille ændring i kosten kan have betydning for hjernens sundhed i de ældre år.
Demens, herunder Alzheimers sygdom, er ved at blive en af vores tids mest alvorlige sundhedsudfordringer. Ifølge estimater lever mere end 50 millioner mennesker på verdensplan med denne diagnose, og inden midten af dette århundrede kan det tal tredobles. Sundhedssystemerne kæmper allerede i dag for at følge med denne udvikling.
Japan som laboratorium for fremtidens aldringsudfordringer
Japan er et af de hurtigst aldrende samfund i verden og fungerer nærmest som et fremtidslaboratorium. Hele 12,3 procent af personer over 65 år lever der med demens. Uden en effektiv medicinsk behandling retter forskerne i stigende grad fokus mod livsstilsfaktorer – bevægelse, søvn og ikke mindst kost.
Forskere fra flere japanske videnskabelige centre analyserede data fra næsten otte tusinde ældre og opdagede, at personer, der regelmæssigt spiste ost, sjældnere udviklede demens. Selv små mængder osten i den ugentlige kost viste sig at gøre en forskel.
Sådan var studiet om ostindtag og hukommelse opbygget
Analysen omfattede 7.914 personer i alderen 65 år og derover, der boede i egne hjem uden forudgående behov for langvarig pleje. Dataene stammede fra programmet JAGES, som løbende overvåger ældre japaneres helbred og funktionsevne.
Deltagerne blev inddelt i to grupper: ældre der spiste ost mindst én gang om ugen, og ældre der erklærede, at de slet ikke spiste ost. For at sikre et meningsfuldt sammenligningsgrundlag sørgede forskerne for, at de to grupper var så ens som muligt med hensyn til alder, køn, uddannelse, indkomst, generelt helbred og evne til at klare dagligdagens gøremål.
De anvendte en avanceret statistisk metode til at udligne forskelle mellem deltagerne. I cirka tre år fulgte de, hvem der fik en officiel demensdiagnose inden for rammerne af det japanske plejeforsikringssystem – en anerkendt målemetode i Japan.
Forskellen ser måske beskeden ud, men omregnet til relativ risiko svarer det til en 24 procents reduktion i sandsynligheden for at udvikle demens blandt oste-spiserne. Da forskerne inkluderede det samlede kostmønster – for eksempel grøntsager, frugt og fisk – blev effekten en smule svagere, men stadig tydelig på cirka 21 procent.
Hvad er det i osten, der gavner hjernen?
Studiets forfattere peger på flere mekanismer, der kan forklare ostens beskyttende virkning på nervesystemet. Det drejer sig i høj grad om hypoteser, men de passer godt ind i det, vi allerede ved om kost og hjernens funktion.
Ost – særligt lagret ost – er en vigtig kilde til vitamin K2. Dette fedtopløselige stof påvirker kalciumomsætningen og blodkarenes elasticitet. Karsygdomme som hypertension og åreforkalkning øger risikoen for demens, især vaskulær demens.
Vitamin K2 hæmmer kalkaflejringer i karvæggene. Sundere blodkar betyder bedre blodgennemstrømning i hjernen. Det er derfor muligt, at ost indirekte støtter de kognitive funktioner via K2 ved at bremse de processer, der skader hjernens fine blodkar.
- Karsygdomme øger risikoen for demens
- Vitamin K2 modvirker kalkaflejringer i karvæggene
- Bedre blodforsyning til hjernen styrker den kognitive ydeevne
- Lagrede oste indeholder høje mængder vitamin K2
- Elastiske blodkar sænker risikoen for vaskulær demens
- Glutaminsyre i ost understøtter neuronernes funktion
Proteiner, aminosyrer og bioaktive stoffer i osten
Osteprodukter leverer en solid mængde protein og vigtige aminosyrer. Nervecellerne har brug for disse stoffer til at fungere korrekt, producere neurotransmittere og reparere skader.
Under ostens modning opstår der desuden såkaldte bioaktive peptider, som kan virke betændelseshæmmende og antioxidativt. Kronisk betændelse og oxidativt stress er to processer, der er stærkt forbundet med hjernens aldring og udviklingen af neurodegenerative sygdomme.
Forskere fra Tokyos Universitet har tidligere påvist, at visse peptider fra ost kan beskytte neuroner mod skader fra frie radikaler. Disse stoffer frigives under gæring og modning, særligt i hårde og halvhårde oste som gouda og cheddar.
Tarmmikrobiotaen og forbindelsen mellem tarm og hjerne
Stadig mere forskning forbinder sammensætningen af tarmfloraen med hjernens funktion. En forstyrret mikrobiom ses blandt andet hos personer med Alzheimers sygdom. Fermenteret ost, som klassiske skimmelost, kan være en kilde til probiotiske bakterier, der regulerer den såkaldte tarm-hjerne-akse.
Interessant nok spiste hele 82,7 procent af deltagerne i studiet primært smelteoste, som er fattigere på naturlige bakteriekulturer og visse bioaktive komponenter. Kun 7,8 procent valgte hvid skimmelost. Alligevel var den beskyttende effekt til stede.
Det kan betyde, at flere mindre faktorer spiller ind – det handler altså ikke kun om fermenteringens probiotiske aspekt. Selv osteprodukter med en lavere mikrobiologisk kvalitet kan bidrage positivt til hjernen, hvis de indgår i en bredt sammensat og nogenlunde afbalanceret kost.
Ost som del af en livsstil – ikke et mirakelprodukt
Ifølge de japanske data valgte oste-spisende seniorer oftere også andre fødevarer forbundet med bedre sundhed i alderdommen: frugt, grøntsager, kød og fisk. Det samlede billede lignede snarere en mere varieret kost med flere af de næringsstoffer, hjernen har brug for.
Studiet viste desuden, at denne gruppe af seniorer klarede de såkaldte komplekse dagligdagsaktiviteter bedre: indkøb, måltidsplanlægning og økonomistyring. De rapporterede sjældnere om hukommelsesproblemer. Det er derfor muligt, at de allerede fra studiets start var en anelse sundere, end statistikken fuldt ud kunne indfange.
Af spørgeskemaerne fremgår det, at 72,1 procent af oste-forbrugerne spiste det én eller to gange om ugen. I praksis taler vi altså om moderate mængder – ikke daglig overspisning af tykke skiver gul ost.
Forskerne understreger, at studiet viser en sammenhæng, ikke en bevist årsagssammenhæng. Ikke desto mindre er forskellen markant nok til at begrunde yderligere analyser. Forfatterne beskriver åbent analysens svagheder, hvilket giver mulighed for at betragte resultaterne med et køligt blik.
Er det værd at spise mere ost af hensyn til hjernen?
Konklusionerne fra den japanske undersøgelse opfordrer ikke til tankeløst at øge osteportionerne uden begrænsning. Osteprodukter indeholder meget mættet fedt og salt, og ernæringseksperter har i årevis opfordret til mådehold. Omvendt giver det heller ikke altid mening at udelukke dem fuldstændigt af frygt for kolesterol – særligt ikke når portionen er lille, og resten af kosten bygger på grøntsager, frugt og fuldkorn.
I praksis kan du overveje en enkel strategi: en lille mængde kvalitetsost et par gange om ugen, integreret i måltiderne frem for stærkt forarbejdede pålægsprodukter eller salte snacks. Kombineret med motion, blodtrykskontrol, begrænsning af cigaretter og alkohol kan det udgøre en ganske fornuftig pakke af tiltag for hukommelsen efter de tres.
Det er også værd at huske, at hjernen trives med variation. Forskning viser, at koststile svarende til Middelhavsdiæten og den såkaldte MIND-model er gavnlige for de kognitive funktioner: masser af grønne grøntsager, bær, nødder, olivenolie, fisk, bælgfrugter og dertil moderate mængder mejeriprodukter herunder ost. Ost kan være ét element i dette puslespil, men kan ikke erstatte motion, søvn eller sociale kontakter.
